Lige nu er solen igen ved at går, hvilket betyder, at endnu en hel dag er fløjet afsted, uden at jeg egentlig ved, hvad der er blevet af den, og lige præcist det samme kan jeg sige om hele den indeværende måned.

For selv om min Skat og jeg har haft fire ugers sommerferie, så nåede vi ikke tilnærmelsesvis bare en lille bitte brokdel af alt, som vi havde håbet på og regnet med, at vi kunne nå i løbet af de fire uges tid.

På den anden side så kan jeg jo både via min blog samt via den lange liste, som jeg blev færdig med at skrive i onsdags, jo godt se, at vi faktisk har nået en masse og enda en hel masse forskellige tinge i løbet af vores sommerferie og dermed også i løbet af indeværende måned, der jo nu synger på allersidste vers. Så mon ikke det bare er den sædvadelige med mig, at jeg bare ikke vil indrømme … at ting tager tid og at visse ting tager langt mere tid, end man egentligt er klar over eller vil være ved ?

Det overfor stående var bare nogle af de tanker, som jeg gjorde mig, imens jeg oplevede og nød aftens smukke solnedgang, hvilket resulteret i, at jeg kun nåede at tage dette ene billede af dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:10 …

… tænk at en solnedgang kan sætte gang i så mange og især så forskellige tanker hos mig. Faktisk er jeg bange for, at alle de tanker, jeg gjorde mig omkring vores hængepartier, kommer til at resultere i en håndful længere indlæg, hvis jeg altså giver mig selv lov til at bruge tiden på at skrive dem.

Min Skat nåede at så to hold tomater i foråret. Det ene hold bestod dels af tre frø fra cherrytomater og dels af tre frø fra nogle købte tomater, der smagte rigtigt godt, og det andet hold bestod af tre frø fra cherrytomater. Det sjove ved det er, at alle ni tomatfrø begyndte at spire og at alle ni tomatplanter rent faktisk er blevet til noget.

🙂

De tre cherrytomatplanter står på hylden i altanens venstre side, og dermed danner de en form for grønt værn ind til vores nabo …

… de har haft masser af små gule blomster og tilsyneladende er langt de fleste af deres blomster endt med at blive til en tomat …

… for der hænger mange og endda rigtigt mange små …

… og mindre både grønne …

… og begyndende røde tomater …

… på de tre planter.

Hvor mange cherrytomater de tre planter efterhåndens har givet, har jeg ingen anelse om, men der imod ved jeg, at både min Skat og jeg hver gang, vi få øje på en ny plukkemoden solmodnet tomat, kommer til at plukke samt spise den og der er nu noget om snakken … det hjemmedyrkede smager nu af meget mere end det købte.

… kogte blomkål, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingkød, der er pyntet med ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

… kæmper selv guderne forgæves, og når de for længst har opgivet, hvorfor skal jeg så blive ved med at misbruge min energi, mit liv og især min tid i et forgæves forsøg på at prøve på at "banke" begge dele ind i hovederne på personerne i mine omgivelser ?

Inderst inde viste jeg det jo kun alt for godt … for hvis jeg skriver, at jeg er glad, får jeg altid at vide, at jeg er en lalleende hjerneløs person, og hvis jeg skriver, at jeg er ked af det, så får jeg altid lige præcist helt ordret det samme at vide.

Hermed kan jeg jo så blot endnu en gang konstatere, at Mor altså desværre ikke var det eneste i hvert fald efter eget udsagn såkaldte normalt begavet menneske på denne jordkloge, der kun levede for at fremhæve sig selv på andres bekostning ved at nedgøre dem.

For lige præcist den slags personer finders der desværre mange alt for mange af. Hvilket jo i al tydelighed kan ses af den kommentar, jeg fik til gårdagens første indlæg på min blog og det på trods af at jeg på en pæn måde havde frabedt mig den form for "hjælp".

Mere god energi, "krudt" og især tid gider jeg ikke at misbruge på den kommentar, for vedkommen har fået et personligt svar, og så kan hun tage det, som hun vil.

Jeg skal under ingen omstændigheder hverken forklare eller på andre forsvare, hvorfor jeg skriver på min blog, som jeg gør. Kan folk ikke følge min tankegang og forstå mit valg af livsform, kan de jo bare kaste sig over en anden blog, som machter dem langt bedre.

En ting er dog i alt tydelighed gået op for mig … det eneste indhold, der må og skal være i mit liv, er alt det, som alle andre end min Skat og jeg ønsker.

Sådant har jeg levet lige siden jeg blev født og det er lige præcist denne livsform, jeg er ved at gøre oprør imod. For der er kun en, der har ret til at sætte dagsorden i mit liv og det er mig !!!

… blev en af de hurtigt tilberedte …

… pitabrød med fyld af godt krydret stegte tern af kyllingbryst, fint snittet rød peberfrugt, fint snittet cherrytomater samt frisk pillede ærter. Alle grønsagerne er for øvrigt købte.

Efter jeg er flyttet til Roskilde, sker det desværre ikke så tit, at Poul og jeg ser hinanden. Det skyldes dels, at det tager alt for lang tid at komme fra Herlev / Roskilde til Roskilde / Herlev. For hvis alt gå efter diverse køreplaner, tager turen med de offentlige transportmidler 1:45 timer ( hvor tit er det så lige, at busser og tog kører efter planerne ? ) og dels at vi har svært ved at finde et tidspunkt, hvor vi begge to har tid til det.

Derfor er det så efterhåndens også seks måneders tid siden, vi sidste har set hinanden, hvis vi altså lige ser bort fra, at min Skat og jeg lige var en meget hurtigt smuttur rundt om Poul lørdag efter Store Bededag. Så da vi kunne få det til at passe sammen i dag, fordi Poul har sommerferie, så benyttede vi os af lejligheden og derfor tog jeg ind til ham.

Jeg gik hjemmefra ved 9:00 tiden og for en gangs skyld var der ingen aflysningen og kun små forsinkelser på både regionaltoget til Høje Tåstrup Station, S-bussen til Ballerup Station og S-toget til Herlev Station. Så derfor var jeg inde hos Poul allerede ved 11:00 tiden.

🙂

Det var nu helt skønt at se Poul og hans kat …

… som hedder Sweetheart, igen. For jeg har virkeligt savnet ham og selv om vi taler i telefon sammen et par tre fire gange om ugen, så er det jo alligevel noget helt andet at sidde overfor hinanden, imens man taler sammen og imens Sweetheart skiftevis ligger hos eller leger med den ene af os.

Min Skat kom ved 14:15, for vi havde aftalt, at han skulle hente mig, når han kørte hjem fra arbejdet. Dels går det meget hurtigere at komme fra Herlev til Roskilde i bil og dels skal der jo bruges lige præcist den sammen mænge benzin på turen uanset om der er en eller to personer i bilen, og så kunne jeg jo lige så godt spare de penge, som jeg ellers skulle havde brugt på at komme hjem med de offentlige transpor-midler. Dertil kommer, at når vi nu fulgte ad hjemad, fik vi lidt mere tid sammen, end hvad vi ellers ville havde haft mulighed for at få i dag.

Hvis der skulle være en eller anden imellem dem, der læser det forrige indlæg, som ikke helt kan forstå, hvorfor vi kan være så trætte allerede efter kun tre arbejdsdag, kan jeg kun skrive til vedkommen … så længe du ikke kender hele historien om, hvordan min Skats og mit liv har været samt især hvilke helt urimelige høje krav, der har været stillet til os stort set lige fra det tidspunkt vi blev født og til dags dato, så har du reelt set ikke nogen som helst mulighed for at have et bare nogenlunde brugbart menings grundlag og derfor bedes du beholde dine eventuelle sure opstød helt for dig selv. Vi kan i hvert flad ikke bruge dem til noget som helst !

Godt nok er det kun tre dage siden, vores fire uger lange skønne sommerferie sluttede, men det forhindre altså desværre ikke hverken min Skat eller mig i at føle, at vi begge to stadigvæk er godt "mis"-brugte og at vi mest af alt har behov for noget ferie og meget gerne så hurtigt som muligt.

Selv om det er mere end hårdt tiltrængt, så har min Skat desværre ikke mulighed for at holde fri igen allerede i dag og slet ikke i løbet af den kommende måneds tid, men så kunne han jo altid starte dagen med at møde lidt senere.

Så da vores clockradio begyndte at larme ved 4:45, blev den slået fra, min Skat vendte sig om og han sov videre til klokken 7:30, hvor han så stod op, og lige nu er han i fuld gang med at gøre sig klar, så han kan tage på arbejdet.

Selv "hygger" jeg mig med småmigræne igen i dag. Jeg har dog en mistanke om årsagen, som blandt andet nok er noget med søvnmangle. At jeg har en formodning om, hvad der er årsagen til, at jeg har det halv dårligt her til morgen, ændre jo intet på, at jeg ikke føler mig på toppen, og jeg vil derfor prøve på at tage den lidt med ro i dag.

For heller en halv dårlig dag, hvor jeg ikke når ret meget praktisk, frem for flere hel dårlige dage, hvor jeg ikke kan klare at gøre noget som helst.

Først troede min Skat og jeg, at det var små bier, som vi havde i en så rigelig mængde ude på vores altan, men da vi fik kigget lidt nærmere på dem via hver sit kamera, fandt vi ud af, at det er fluer, der bare for at snyde os, har kamoufleret sig som bier.

😉

Disse små gule og sort stribede fluer er især meget interesseret i vores tre agurkplanters blomster …

… og de bruger de små grønne agurker som landingsbaner, samt blomsterne …

… i det japanske bed.

Lige nu summer det af liv ud på vores altan, det søger alle de små og meget aktive stribede fluer for.

… blev en af de helt hurtigt tilberedte … burritos ( læs: majspandekager ) …

… med fyld af godt krydret stegte hakke oksekød med maximalt 3 til 7 procent fedt, en fint snittet gul peberfrugt, fint snitte cherrytomater samt frisk pillede ærter …

… alle grønsagerne er for øvrigt købte.

Min Skat og jeg spiser tidligt i aften, så vi kan nå at aflive opvasken, før vi skal hjemmefra her ved 18:30 tiden. For vi skal til sommerens næstsidste byvandring her i Roskilde og i aften bliver der sat fokus på byens forskellige former for arkitektur. Hvilket vi gælder os til både at høre og se mere om.