Dagsarkiv: fredag, 3. juli 2009, 22:00

En smuk afslutning på denne dag …


Hverdagen.

… det er, hvad jeg vil kalde dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:50 …

2009/07/03/951.jpg

… klokken cirka 21:00 …

2009/07/03/952.jpg

… klokken cirka 21:05 …

2009/07/03/953.jpg

… klokken cirka 21:25 …

2009/07/03/954.jpg

… klokken cirka 21:30 …

2009/07/03/955.jpg

… og klokken cirka 21:45 …

2009/07/03/956.jpg

… som min Skat og jeg oplevede, nød og fotograferede den fra vores altan samtidigt med jeg vandede alle vores knap så små planter derude og vi i baggrunden kunne høre lydtapetet fra en "lille" havefest i vores lokalområde.

Så er næsten …


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

… den femte rigtige feriedag i vores fire uger lange skønne sommerferie ved at være gået. Hvor går sådanne nogle dejlige sommerferiedage altså bare alt for hurtigt.

😉

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af dagen … så bort set fra min Skat startede dagen med at arbejde lidt hjemmefra og jeg har nået at vaske og stryge en maskinefuld ( 40 stykker ) tøj, som er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer, så har vi begge to brugt stort set hele dagen på at hygge os med at få adskille gode nogle på opleveren, imens vi kørte og især gik rundt på den vestlige del af Lolland.

Vi nåede blandt andet at besøge Grøn Verden Zoo, Købelev Haven og Peter Hansens Have, og alle tre steder fik både min Skat og jeg fotograferet rigtigt mange billeder, som vi nu skal i gang med at fremkalde.

Dertil kommer, at vi have en hyggelig køretur både til og fra Lolland, samt at jeg har fået både en slap and og to keramik ænder.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev noget, der kunne gå direkte fra fryseren via ovnen og så ind på middagsbordet …

2009/07/03/901.jpg

… pomfrit, fiskepinde og dertil nogle skiver rugbrød. Vi blev mætte og så generede det en minimal opvask.

Kappel Stubmølle


Oplevelser.

Min Skat og jeg kørte forbi den, da vi kørte til Peter Hansens Have og da vi så også kom fordi den, da vi kørte fra Peter Hansens Have, kørte min Skat ind til side, så jeg lige kunne nå at få et bare nogenlunde godt billede af den. For vi havde desværre ikke tid til at gøre holdt ved den, så vi kunne se lidt nærmere på den via hvert sit kamera, hvis vi skulle nå frem til Ølby Centret ved Køge, så vi kunne nå at handle ind til resten af indeværende uge, før butikkerne havde nået at lukke.

Kappel Stubmølle …

2009/07/03/601.jpg

… er en fredet stupmølle fra cirka 1730, der er blevet restaureret sådant, at den i dag kan male mel.

De så kaldte stubmøller havde deres så absolutte storhedtid i 1700tallet og Kappel Stubmølle stammer også fra dette tidspunkt, da man mener, den blev opført i 1730 og den nåede at være i drift i lidt over 200 år frem til 1935.

På et kort fra Videnskabernes Selskab fra 1776 kan man se, at der på dette tidspunkt var seks stubmøller i den senere og nu nedlagte Rudbjerg kommune.

Senere blev der så bygget en hel del så kaldte hollandske møller, men alle møllerne altså både de hollandske møller samt stubmøller er alle som en forsvundet. Det vil sige på nær Kappel Stubmølle, der stadigvæk står på sin oprindelig plads øst for kirken, ved siden af den gamle helligkilde, midt imellem landsbyerne Knubbeløkke, Sjunkeby og, Vesternæs.

Kappel Stubmølle har været igennem tre forskellige faser, før den blev nedlagt i 1935.

For i dens første fase fra og med 1730 til og med 1844 blev den brugt til at male groft mel på den gamle måde, hvilket vil sige med kun en enkelt kværn.

I dens næste fase fra og med 1844 til og med cirka 1880 blev den moderniseret og udvidet med en skallekværn, der var beregnet til at tage skallerne af kornet, sådan at man kunne få pænere hvidt mel, men desværre giver det også et mel med færre mineraler og vitaminer.

I dens sidste fase fra og med cirka 1880 og frem til den blev nedlagt i 1935 blev den brugt til at male korn til dyrefoder, da de moderne valsemøller havdesat sig på melproduktionen.

🙂

Det kan jo være, at næste gang min Skat og jeg kommer til den vestlige del af Lolland, at vi så har tid til at se lidt nærmere på Kappel Stubmølle og måske er vi oven i købet så heldige, at vi kommer forbi den på et tidspunkt, så vi kan få lov til at se den indefra.

🙂

Man kan se mere om Kappel Stubmølle på www.kappelstubml.dk.

Lollandske keramik ænder


Ænder.

Min Skat og jeg afsluttede vores besøg i Købelev Haven med at gå en rundtur i dens lille butik. Vi håbede på, at vi måske kunne købe en pose eller to med spændende frø, som vi kan så i en lille krukke eller i en stor urtepotte, som kommer til at stå ude på vores altan næste år. Det viste sig, at man kan købe masser af forskellige både flotte og kønne planter i form af både blomster, buske og træer, men desværre ingen former for frø eller løg. Så vi nøjes med at købe to små keramik urtepotteskjulere med hver sin and …

2009/07/03/221.jpg

… som kostede en rund tier per styk …

2009/07/03/222.jpg

… om det så er en speciel lollandsk art af ænder, det melder historien ikke noget om. Jeg tror dog, at de nok skal komme til at føle sig helt hjemme samt mere end velkommen hjemme hos os og især hvis de får lov til at passe på hver sin lille grønne plante.

Måske skal vi købe en lille kaktus til dem hver, som de kan passe på.

En slap and


Ænder.

Min Skat og jeg afsluttede vores besøg i Grøn Verden Zoo med at gå en rundtur i deres lille butik …

2009/07/03/211.jpg

… hvis udvalg faktisk var pænt sort og større end jeg umiddelbart havde troet, det ville være.

Vi kom til at købe en kuglepen, som jeg glæder mig til at give Poul, næste gang jeg ser ham, samt en noget dvask eller måske rettere skrevet træt plys and …

2009/07/03/212.jpg

… den kostede 60,00 kroner, og så bliver det spændende at se, om den bliver lidt mere aktiv og livlig, når den kommer med hjem til vores andre ænder eller om den bliver ved med at være lige slap.

Fredags morgen tanker


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet fredag morgen igen og dermed er den første uge af vores fire ugers lange skønne sommerferie desværre allerede ved at være brugt helt op.

Indtil videre har min Skat og jeg ikke rigtigt mærket noget til, at vi har haft sommerferie i snart en uges tid. Hvis vi altså lige ser bort fra den virkelige dejlige dag, vi havde i forgårs, som vi brugte på at køre en tur til Helsingør, hvor vi fik en rigtigt god en på opleveren. For både i mandags og i tirsdags måtte min Skat arbejde hjemmefra og ellers så har vi begge to brugt det meste af tiden på diverse helt almindelig hversting samt aflivningen af diverse små og mindre hængepartier.

Så bliver det spændende at se, hvor meget vi når i løbet af i dag. Jeg håber på, jeg i løbet af dagen måske kan finde lidt tid til at gennemgå, udvælge samt pakke nogle af alle de mange billeder, som min Skat og jeg nåede at fotografere i løbet af vores tur til Helsingør i onsdags, og måske hvis jeg er meget heldig, kan jeg også finde lidt tid i løbet af dagen til at skrive bare et enkelt lille bitte indlæg om noget af alt det, som vi nåede at opleve samt se under turen.

Tåget


Hverdagen.

Dagens noget kedeligt og ret så tåget solopgang over Astersvej …

2009/07/03/001.jpg

… samt over Holbækmotorvejen …

2009/07/03/002.jpg

… klokken cirka 5:05 som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores soveværelse, imens min Skat sov videre og lige før jeg gik ud i køkkenet for at tage noget morgenmad.

Jeg håber, at det vejret bliver noget pænere i løbet af morgen. For min Skat og jeg har aftalt, at vi skal prøve på at få en forhåbentligt god en på opleveren i dag, og da det, vi meget gerne vil opleve og se, foregår udendørs, vil det helt sikkert været sjoveste, hvis det bliver i solskin.