Arkiver

Fredags morgen tanker


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet fredag morgen igen og dermed er den første uge af vores fire ugers lange skønne sommerferie desværre allerede ved at være brugt helt op.

Indtil videre har min Skat og jeg ikke rigtigt mærket noget til, at vi har haft sommerferie i snart en uges tid. Hvis vi altså lige ser bort fra den virkelige dejlige dag, vi havde i forgårs, som vi brugte på at køre en tur til Helsingør, hvor vi fik en rigtigt god en på opleveren. For både i mandags og i tirsdags måtte min Skat arbejde hjemmefra og ellers så har vi begge to brugt det meste af tiden på diverse helt almindelig hversting samt aflivningen af diverse små og mindre hængepartier.

Så bliver det spændende at se, hvor meget vi når i løbet af i dag. Jeg håber på, jeg i løbet af dagen måske kan finde lidt tid til at gennemgå, udvælge samt pakke nogle af alle de mange billeder, som min Skat og jeg nåede at fotografere i løbet af vores tur til Helsingør i onsdags, og måske hvis jeg er meget heldig, kan jeg også finde lidt tid i løbet af dagen til at skrive bare et enkelt lille bitte indlæg om noget af alt det, som vi nåede at opleve samt se under turen.