Kategoriarkiv: Årets gang

Nogle tanker om november måned


Hverdagen, Årets gang.

Så er vi sørme allerede nået til den femtesidste dag i november måned 2020 og jeg indrømmer langt hellere end gerne samt helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg simpelthen bare ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er noget så frygteligt lang at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar, marts, maj, juli, august, oktober samt december måned er længere i og med de jo har 31 dage, hvorimod november lige som april, juni samt september måned altså må nøjes med 30 dage og så er der den dejlige korte februar, der kun har 28 dage i normale år samt 29 dage i skudår.

Jeg indrømmer også langt hellere end gerne samt stadigvæk helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg altså simpelthen bare heller ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er sådant en frygtelige kold og mørk måned at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både december, januar samt februar måned er både koldere og mørkere. I kan jo prøve at tjekke DMI statistikker, hvis I ikke tror mig.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr, regn og storm, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de meget få gang, vi så har kunnet nyde solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse på grund af deres sjældenhed.

Sådant er det jo som reglen, for er der nok af en ting, bliver den altid taget for givet og er der lidt af en ting, vil den oftes blive nydt 100% fuldt ud.

Igen i år havde jeg drømt om samt håbet på, at når jeg nu lige for tiden til al held stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst totalt opbrugt opsparing, der har forsørget mig i de sidste lige knap og nap tolv og et halvt års tid, at jeg så for en eneste gangs skyld ville kunne nå bare halvdelen af alle de mange meget forskellige hyggelige samt især kreative ting, jeg har lyst til at foretage mig i løbet af november måned, men desværre kom det så heller ikke til at lykkes for mig i år. For hvis jeg skal nå bare en lille bitte brøkdel af alt det, jeg har lyst til at nå, får jeg langt mere end ufatteligt travlt både i dag, i morgen, på lørdag, på søndag samt på mandag, hvilket mit helbred så desværre bare ikke er godt nok til at kunne klare.

Min Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang, for rent faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år altså desværre heller ikke bliver året, der bliver undtagelsen, der kommer til at bekræfte reglen, at min Skat simpelthen bare altid er langt mere end overophængt på sit arbejde i årets fjerde samt allersidste kvartal.

Så endnu en gang tillader jeg mig, at glæde mig over, at det til al held stadigvæk er muligt for mig at være 100% fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt især støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi hænger bare nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige praktisk hverdags ting, der simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder med os begge to på arbejdsmarkedet.

Jeg huske nemlig kun alt for tydeligt mine lidt over ti år samt især de elve juler indenfor butiksfaget, hvor årets sidste fem uger simpelthen ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: senest klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene, juleaften, de to juledage, nytårsaftens samt første nytårsdag var så til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både mine fritorsdage så vel som mine frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation hverken i form af andre fridage på et andet tidspunkt eller løn og der var for øvrigt heller ikke nogen som helst former for overtidsbetaling for de mange ekstra timer, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Det var nu ikke lige frem fordi, mine arbejdsforhold var bedre i de år, jeg arbejdede som bogholder nok snare tvært imod, for da var det alle årets 52 uger, der var slemme. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiksfaget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften samt hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme og der var stadigvæk ikke nogen som helst form for belønning i form af for eksempel lidt mere i lønposen, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Så konklusionen må altså være, at min Skat og jeg simpelthen bare ikke er imellem dem samt at vi nok heller aldrig nogensinde kommer til at blive imellem dem, der mener, at november måned er alt for lang. For det er den altså ikke og efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte samt næstsidste måned.

Karens dag – Sankt Catharinas dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Karens dag – Sankt Catharinas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens dag eller retter Sankt Catharinas dag og den Catharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Catarina havde en åbenbaring, hvori Jesus gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesus.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Catarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bødlerne samt deres redskaber. Til sidst blev Sankt Catharina dog endeligt udfriet af sine lidelser med et hug fra en bøddels sværd.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis der kommer frost eller sne Karens nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens dag og Karens dag klemmer sammen.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er tirsdag den 24. november 2020 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 30 dage til juleaften ?

Det er absolut ikke lige frem fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig det allermindste, for på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet samtlige af de bløde hjemmefremstillede julegaver, jeg skal give væk i år, samt stort set samtlige af de mindst lige så bløde hjemmefremstillede julegaver, jeg skal give væk næste år. Dertil kommer, at jeg også allerede har fået købt næsten samtlige af de julegaver, min Skat og jeg i fællesskab, eller jeg helt alene skal give væk i år, for rent faktisk mangler vi ikke at købe en eneste af årets julegaver, da de allerede er blevet pakket ind samt afleveret, inklusiv dem til den amerikanske del af familien.

Dermed har jeg ikke skrevet, at jeg nok ikke kommer til at købe flere julegaver i år, for jeg har lige som på fornemmelsen, at jeg nok igen i år ikke kan modstå fristelsen og jeg dermed kommer til at købe et par tre små ekstra julegaver til manden i mit liv altså min elskede Skat.

Jeg har for øvrigt allerede nået at købe et par af de ting, min Skat skal have i både fødselsdagsgave og julegave af mig næste år, ligesom jeg også har nået at købe en lille ting til en god håndfuld af de mange andre personer, der skal have julegave af min Skat og mig i fællesskab eller mig helt alene næste år.

Jeg er for øvrigt allerede på nuværende tidspunkt rigtigt godt i gang med at købe alle de mange meget forskellige små og mindre ting, jeg skal bruge til næste års samt det efterfølgende års advents- samt pakkekalendergaver, og jeg har vel efterhånden også nået at få købt en lille bitte smule mere end det, de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer. Rent faktisk har jeg allerede klaret indpakningen af både næste års og år 2022s pakkekalender til både min Skats tante samt hans ældste kusine. Så jeg kan hvis godt tillade mig at skrive, at jeg allerede er rigtigt godt i gang med de allerførste forberedelser til julen 2021 samt julen 2022.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over, hvordan det egentligt kan være, at julen og dermed det at man, hvis man ellers har behov og lyst til det, skal give julegaver kan komme fuldstændigt totalt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo desværre rent faktisk er tilfældet, eller også så elsker alle disse personer måske i virkeligheden bare lige frem at jage samt stresse rundt i det så absolute allersidste øjeblik ved juletid ?

Hvilket er noget, jeg helt bestemt ikke selv gider at spilde min tid med, for juletiden skal jo gerne være hyggelig og man har ikke mulighed for at hygge sig, når man jager og stresser rundt.

Jeg mener, det er jo ikke lige frem sådant noget helt splinter nyt, at juleaften falder den 24. december, for det har den jo lige som gjort i lidt over 2.000 år også selv om det “kun” er cirka 1.000 år siden den daværende danske konge gjorde dannerene kristne eller rettere katolske, men allerede længe før indførelsen af den nye sydeuropæiske religion, der dyrker en mellemøstlig gud, fejrede man jul på vores breddegrader. Den gang var det så bare en fest for Solen i forbindelse med vintersolhvervet, og ved et simpelt kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man rent faktisk finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år eller næste år eller året efter, så juleaften vil nok også fremover falde den 24. december eller i hvert fald lige så længe Danmark officielt er et kristen land og Solen eksistere.

Selvfølgelig er jeg udemærket godt klar over, at det desværre nok er de allerfærreste, der er i stand til at tænke lige så langt som for eksempel Heidi og mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, årets advents-, jule-, kalender- med mere gaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt totalt bag på dem hvert eneste år.

For langt de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og især for sig selv har sådant noget som gavebånd i forskellige farver, materialer samt tykkelser, julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort, julepynt med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned. For rent faktisk begynder langt de fleste af landets butikker traditionen tro at have størstedelen af alle de julerelaterede varer på hylderne fra starten af uge 42 – altså fra starten af skolernes efterårsferie.

Så derfor tillader jeg mig at mene, at det måske i virkeligheden bare er et simpelt spørgsmål om, at alle de personer, der hvert år noget så hårdnakket påstår, at julen er kommet fuldstændigt totalt bag på dem, bare sådant helt generelt bruger en mere end meget dårlig og faktisk ret så slidt undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og evne til at tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?

Dertil kommer, at hvis man forstå at sprede indkøbet af alle året mange advents-, jule- samt kalendergaver ud over hele året, så bliver det meget lettere af få samlet det helt rigtige antal gaver sammen og samtidigt med det så føles den økonomiske del af indkøbet af alle disse gaver heller ikke så slemt, da den bliver fordelt ud over hele året.

Så måske skulle alle disse personer i virkeligheden bare begynde at bruge deres energi samt tid på at forberede årets jul i stedet for at bruge den på at brokke sig over, at julen begynder alt for tidligt ?

For pudsigt nok så forholder det sig som reglen sådant, at lige præcist dem, der har haft allermest travlt med at beklage samt brokker sig over, at butikkerne starter med at sælge alle de julerelaterede varer alt simpelthen alt for tidligt, også er lige præcist dem, der beklager samt brokker sig over, at langt de fleste af alle de julerelaterede varer er udsolgt i langt de fleste af butikkerne, når de selv endeligt langt om længe klokken cirka fem minutter i lukketid den 23. december får taget sig sammen til at komme i gang med diverse af årets juleindkøb.

Sankt Klemens dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Klemens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Klemens dag og ifølge legenden var han en frigiven slave, der blev omvendt til den rette tro samt døbt af den allerførste pave, der hed Peter. Senere blev Sankt Klemens selv udnævnt til pave, da han efterfulgte pave Cleteu, der omkom under en omfattende kristenforfølgelse i år cirka 90 efter vores tidsregning.

Det vil altså sige, at Sankt Klemens var pave i Rom, imens byen stadigvæk i hvert fald officielt var hedensk og han blev derfor kort tid efter sin udnævnelse til pave landsforvist til Krim af kejser Trajan. Sankt Klemens prædikede så medrivende for de slaver, der arbejdede i halvøens miner, at den romerske myndighed besluttede at henrette ham, hvilket man gjorde ved at binde et anker fast til hans hals, hvorefter man kastede ham i havet, hvor han druknede.

Måske er det derfor, at Sankt Klemens sammen med Sankt Nicolaj anses for at være købmændenes og især søfolkenes særlige beskytter samt at især kirker i havnebyer er indviet til Sankt Klemens.

I det gamle danske bondesamfund blev Sankt Klemens dag anset for at være vinterens officielle startdag, altså lige som vi nu gør det med den 1. december, og et gammelt vejvers siger følgende …

Sankt Klemens ( det vil sige den 23. november ) vejr os vinteren give,
Sankt Peter
( det vil sige den 22. februar ) vil os våren inddrive,
Sommeren fører Sankt Urban
( det vil sige den 25. maj ),
men høsten Sankt Symforian ( det vil sige den 22. august ).

Et andet gammel vejrvarsel siger: “At er Sankt Klemens dag mild, bliver vinteren det også”, så jeg håber, det kommer til at passe.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 47. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Vor Frue dag – Marias ofring


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias ofring, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 21. november støder vi så for sjette gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun en tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære forblev jomfru Maria hele livet igennem jomfru på trods af, at hun havde født verdens frelser i form af Jesus.

I 1300-tallet ønskede den katolske kirke at tilvejebringe et forbillede for nonnerne og derfor blev legenden om, at Jomfru Maria ikke alene forblev jomfru hele livet på trods af, hun havde født Jesus, men også at hun efter hans død samt opstandelse havde ofret sig til livslang tempeltjeneste.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets sjette Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2020s 46. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er fredag den 13. november 2020 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist en hel måned altså 30 dage til det er Santa Lucia ?

Det betyder så også, at der nu kun er 41 dage til juleaften samt at der nu kun er 48 dage til nytårsaften. Hvor går sådant et helt kalenderår altså simpelthen bare helt vildt hurtigt.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum og hans lejede rum hos Shurgard i Herlev.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra forrige år cirka 2.250 af dem, fra sidste år cirka 2.500 og fra indeværende år cirka 1.250 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder seks år og fem måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and …

2020/11/13/0101.jpg

… i en mega monster stor verden.