Kategoriarkiv: Årets gang

Fire uger


Hverdagen, Årets gang.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet fire uger altså 30 dage …

For når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om fire uger altså 30 dages tid, ind i sin kalender, så føles de fire uger altså 30 dages tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed “falder” over en aftale, der fandt sted for fire uger altså 30 dages tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min Skat og jeg det også med vores fire uger altså 30 dage lange skønne sommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til fire uger altså 30 sammenhængende fridage og vi havde masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag fire uger altså 30 dage senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de fire uger altså 30 sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sommerferie.

Dermed har jeg ikke skrevet, at vi ikke har haft en god samt indholdsrig sommerferie, for det har vi i den grad haft, men den var bare alt for kort.

De lyse nætter slutter


Hverdagen, Årets gang.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om De lyse nætter slutter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Allerede i starten af august måned begynder de allerførste små tegn, der tyder på, at sommeren er ved at synge på sit allersidste vers, at vise sig. For eksempel synger småfuglene ikke længere deres skønne morgensang for den opstående sol, mange af de trækfugle, vi har haft glæde af hele sommeren, begynder at drag mod syd og de lyse nætter, hvor vi selv midt på natten har kunnet skimte lys nederst i horisonten, slutter.

At de lyse nætter slutter betyder, at himlen om natten i de næste ni måneders tid vil nå at blive helt mørk, da Solen vil nå under 18 grader under horisonten hver nat samt at vi vil komme til at opleve alle tre former for tusmørke hver aften, før nattemørket for alvor sænker sig, og at vi vil komme til at opleve alle tre former for tusmørke, før dagslyset for alvor sætter ind.

De tre former for tusmørke, der findes, er for øvrigt henholdsvis …

Borgerlig tusmørke … det vil sige det tidsrum, fra solen går ned, til den er 6 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor langt de fleste former for udendørs aktiviteter som reglen kan foregå uden brug af kunstig lys, og både horisontlinien samt alle genstande på jorden tydeligt kan ses.

Nautisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 6 til 12 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se omridset af alle genstande på jorden, hvorimod horisonten, der hedder kimingen, hvis man befinder sig til søs, er meget vanskelig at skelne.

Astronomisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 12 til 18 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen.

Den gyldne samt brugbare tommelfingerregel for de lyse nætter i Danmark hedder … at de starter den 5. maj og at de slutter den 8. august, men det kan dog variere lidt alt efter, hvor i landet eller rettere på hvilken breddegrad man befinder sig.

Lidt om august måned


Hverdagen, Årets gang.

Den ottende af et kalenderårs tolv måneder er august, der også er den femte af et kalenderårs tolv måneder, der har 31 dage samt den tredje og allersidste af de tre sommermåneder.

August måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus, der blev født den 23. september i år 63 før vores tidsregningen samt døde den 19. august i år 14 efter vores tidsregning. Kort efter hans mors død blev han adopteret af kejser Julius Cæsar, der var hans mors onkel, og da han døde, blev Augustus udnævnt til kejser.

Før august måned blev opkaldt efter kejser Augustus, kaldte romerne den for sextilis, der betyder den sjette, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var august måned årets sjette måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev august måned, der jo indtil da havde været årets sjette måned, gjort til årets ottende af slagsen.

Før måneden blev opkaldt efter kejser Augustus havde den kun 30 dage, men da juli måned, der er opkaldt efter kejser Julius Cæsar, havde 31 dage, besluttede det romerske senat at flytte en dag fra februar måned til august måned, sådant at begge måneder fik lige mange dage og ingen af dem dermed var ringere end den anden.

I Danmark har august måned været et kalenderårs ottende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

August måneds gamle danske navn er høstmåned og det skyldes, at det er i løbet af august måned, årets høst skal i hus, det dejrer sig især om de to vigtige kornsorte byg og rug samt ærterne. I det gamle danske bondesamfund betød høsten af disse tre afgrøder mad i det kommende år eller hvis høsten slog fejl sult og bitter nød. Det er altså i løbet af august måned, det vil vise sig, om alle varslerne om en dårlig eller en god høst samt om dårligt og godt høstvejr holder stik.

På grund af det meget store høstarbejde var august måned i det gamle danske bondesamfund en yderst slidsom samt travlt måned at komme igennem, men på trods af det eller måske lige akkurat derfor søgerede man for at putte masser af fest samt munter sang og snak ind i dagens program. For eksempel så sørgede husholdningens madmor ofte for at gøre lidt ekstra ud af forplejningen af de arbejdende.

I det gamle danske bondesamfund kappedes alle byens gårde om, at blive den gård, hvor man først havde overstået høsten og der var knyttet mange forskellige skikke til årets allersidst bundet neg.

I Jylland var det meget vigtigt ikke at blive den pige, der kom til at binde høstens allersidste neg, der blev kaldt Høstkællingen, da det dermed blev hendes dansepartner til årets høstgilde, og på øerne blev årets allersidste neg formet til en halmdukke, der blev kaldt Gammelmand, hvorefter det ledsaget af dans, musik og sang blev kørt hjem på det allersidste høstles, vel hjemme på gården blev det så hjulpet af vognen så den gamle mand ikke kom til at lide overlast.

Rigtigt mange steder i landet var det også brug samt stik, at årets allersidst bundet neg blev gemt til juleaften, hvor det blev sat ud til fuglene.

Ligesom der i det gamle danske bondesamfund var mange stikke forbundet med årets allersidst bundet neg, havde det også stor betydning, hvem der satte årets allerførst bundet neg ind i laden. Var det for eksempel husholdningens madmor, troede man, at der i det kommende års tid ville blive født flest hundyr på gråden, var det derimod husbonden selv, troede man, at der ville blive født flest handyr på gården i det kommende års tid.

Når man så var kommet så langt med høsten, at man skulle til at puttet kornet ind i laden, kastede man det allersidst bundet neg hen i en krog med ordene: “Der mus, har du dit, lad så mig beholde mit”.

I det gamle danske bondesamfund var det mange steder en fast stik, at hvis der under høstningen kom en fremmede ud i marken, så stillede alle høstfolkene sig op på en lang række, hvorefter de hængte deres hue på deres les knage og forkalen slog tre slag med sin strygespån på sin les blad, hvorefter alle strøg deres le, og for denne flotte opvisning måtte den fremmede så betale en flaske brændevin.

I det gamle danske bondesamfund var det i løbet af august måned også tid til at høste årets hamp- samt hørplanter, hvis fiber skulle bruges til klæder, og selv om årets havre endnu ikke var høstmodne, så mente man, det det var klogt at strø sand i havremarkerne, da det ville få musene til at flygte og de dermed ikke ville spise af den høstmodne afgrøde.

Lige så snart man var færdigt med at høste en mark, satte man kreaturer ud på den, så de kunne spise sig mætte i de efterladte stubbe samt ukrudtet.

Dertil kommer, at man i det gamle danske bondesamfund så hen til det dejlige gilde, der skulle afholdes, når alle landsbyen gårde havde fået årets høst i hus.

I haverne er løg samt rønnebær klar til at blive høstet og bistaderne skal tømmes for honning, der blandt andet kan bruges til at fremstille mjød, der kan bruges til efterårets og vinterens fester. Det er også i løbet af august måned, man skal i gang med at pløje de marker, der næste år skal tilsås med byg.

Da man er meget afhængigt af vejret under årets høst, så handler mange af august måneds varsler om regn samt om vejret i det efterfølgende efterår og den efterfølgende vinter, man brugte derfor dette lille huskevers …

Giver august for meget vådt,
bliver septembervejret godt.
Er august den første uge hed,
så varer vinteren længe ved

Endvidere så skal der allerhelst ikke tordne alt for meget i løbet af august måned, for hvis det gør det, så bliver både dyr og mennesker lettere syge i den kommende tid.

Årets sidste sommermåned


Hverdagen, Årets gang.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august 2019 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredjedel af denne sommer. For man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelthen bare alt for hurtigt og jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Selv om både juni og juli i år har budt på flere dejlig lune samt solrige dage, har de desværre også budt på næsten lige så mange kølige dage med regn i varieret mængder samt torden.

Men på trods af at vi i år rent faktisk har haft en hel del rigtigt dejligt, lunt samt solrigt sommervej i år, så føler jeg simpelthen ikke, at vi har haft nok af de der virkelige dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå helt skyfri himmel og udendørstemperaturen ligger på den rigtigt side altså den lune side af de 25 plus grader. Jeg har i hvert fald endnu ikke fået hverken solskin eller varme nok for år.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er den 24. juli 2019 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist fem måneder altså 153 dage til juleaften samt til vi må åben årets julegaver ?

Halvvejs


Hverdagen, Årets gang.

Officielt varer sommeren ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man jo plejer at sige, at sommeren begynder den 1. juni samt slutte den 31. august og dermed varer sommeren lige præcist 92 dag.

Da vi i dag er nået til den 17. juli 2019, betyder det så, at vi i dag i hvert fald officielt ifølge kalenderen tager hul på denne sommers sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er allerede nu nået lige præcist halvvejs igennem denne sommer.

🙁

Så selv om vi allerede har haft mange dejlige dage med rigtigt skønt lunt sommervejr, hvor solen har bagt fra en høj klar blå skyfri eller næsten skyfri himmel og udendørstemperaturen har været på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plus grader, så håber jeg inderligt, at vejret resten af denne sommer kommer til at vise sig at være endnu bedre end det, for jeg har altså endnu ikke fået mit behov for hverken sol eller varme dækket.

Lidt om juli måned


Hverdagen, Årets gang.

Den syvende af et kalenderårs tolv måneder er juli, der også er den fjerde af et kalenderårs måneder, der har 31 dage samt den midterste af de tre sommermåneder og hvis vejrguderne er med os, så skal måneden meget gerne byde på masser af dejlige lune dage med solskin.

Juli måned er opkaldt efter den romerske kejser Julius Cæsar, der blev født den 13. juli år 100 før vores tidsregning samt døde den 15. marts år 44 før vores tidsregning.

Før juli måned blev opkaldt efter kejser Julius Cæsar, kaldte romerne den for quintilis, der betyder den femte, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var juli måned årets femte måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev juli måned, der jo indtil da havde været årets femte måned, gjort til årets syvende af slagsen.

To år før Julius Cæsars død altså i år 46 før vores tidsregning, indfødte man i det gamle romerrige den Juliansk kalender og dermed blev et kalenderår fastlagt til at vare 365 dage plus en ekstra dag hver fjerde år. For at få den ny kalender til at passe med den gamle kalender, blev man derfor nydt til at indføre tre ekstra måneder i det efterfølgende år, der dermed endte med at få 455 dage, hvilket også er årsagen til, at året bliver kaldt for “forvirringens år”. Den julianske kalender blev for øvrigt i 1582 afløst af den gregorianske, der er vores nuværende form for kalender.

I Danmark har juli måned været et kalenderårs syvende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Juli måneds gamle danske navn er ormemåned og det skyldes måske, at det i det gamle danske bondesamfund især var i løbet af juli måned, der gik orm i det hengemte kød. Her skal vi jo så lige huske på, at man på den tid ikke havde hverken fryser eller køleskab allerhøjst et fadebur, et spisekammer eller et flueskab.

En anden mulig forklaring på, at juli måned i det gamle danske bondesamfund blev kaldt for ormemåned, kan være, at vores lokale orme eller retter slanger altså hugormene og snogene elsker at ligge på en lun solbeskinnet plet, hvilket det ofte er let at finde i løbet af juli måned.

Hvis foråret som i år har været koldt, skal hørslætten indledes i løbet af juli måned og hvis foråret har været lunt, så kan den forsætte. Dertil kommer, at man i slutningen af juli måned kan komme til at høste det første korn i form af vinterrugen, hvilket især var meget vigtigt i det gamle danske bondesamfund, for hvis det forrige år havde givet en dårlige kornhøst, så kunne højsommermånederne være årets allerhårdeste tid at komme igennem, da hele sidste år kornhøsten nok allerede var spist, længe før det nye års kornhøst kunne begynde.

I juli måned skal man nå at så vinterkålen i haven, så den kan blive høstet, før vinterens kulde for alvor sætter ind.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juli måned, så brugte man den på at køre tørv hjem fra mosen samt eventuelt destillere snaps af den vin, hvori krydder- og lægeurterne, der blev plukket til Sankt Hans, havde trukket.

I det gamle danske bondesamfund plejede man at sige: “Er juli måned meget hed, da hvæs din le og høstfolk bed”, da en lun og solrig juli måned får kornet til at modne hurtigere og man derfor kan komm tidligere i gang med årets høst.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man i løbet af juli måned undlade at nyde strække drikke og varm mad, lige som man ikke skal have alt for meget søvn samt lade sig årelade.

Halvvejs


Hverdagen, Årets gang.

Så er vi sørme allerede nået til mandag den 1. juli 2019, hvilket vil sige, at det i dag er lige præcist et halvt års tid altså 181 dage siden, vi tog hul på indeværende år, samt at der i dag er lige præcist et halvt års tid altså 184 dage til, det igen er nytårsaften og dermed er vi allerede nået halvvejs igennem indeværende år, hvor går tiden altså bare helt vildt utroligt hurtigt.

Tænk …


Hverdagen, Årets gang.

… så er vi sørme allerede nået til søndag den 30. juni 2019 og dermed har vi allerede næsten brugt de første seks måneder altså lige præcist 180 dage og seks timer af indeværende år, hvor går tiden altså bare helt vildt utroligt hurtigt.

Lige midt imellem


Hverdagen, Årets gang.

Det er Sankt Hans dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålene i går aftes.

Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr samt fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går aftes, for det er godt nok rigtigt synd, at små forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde samt fuldstændige meningsløse miljøskadelige måde på grund at nogle tåbelige og ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni i dag, hvilket vil sige, at det er lige præcist et halvt år tids altså 182 dage siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid altså 183 dage til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af juleaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den absolutte allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde mit alt for korte liv og min alt for kostbare tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt i allersidste øjeblik, når man kan klare det hele på en langt mere afslappet og betydelig hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?