Årsarkiv: 2010

Skål !


Hverdagen.

Så er det næste lige før, klokken endeligt langt om længe slår midnat. Dermed slutter år 2010 og år 2011 begynder. Normen sige jo, at man helst skal både hoppe og skåle nytåret ind, så det gør min Skat og jeg også endda i hver sin hele flaske Grand Marnier …

2010/12/31/501.jpg

… når spiritussen er pakket ind i chokolade smager den vel ikke helt så fæl ?

Jeg vil gerne ønske jer allesammen derude i Blogland altså både jer, jeg kender, samt jer, jeg ikke kender, et rigtigt glædeligt, lykkebringende samt sjovt nyt år.

Året der næsten er gået


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser.

Imens min Skat og jeg spise vores lækre nytårsaftens menu, talte vi lidt om alt det, vi har nået både i fællesskab samt hver for sig i løbet af det meget snart gamle år.

Først og femmest mindes vi alle de mange virkelige gode ture, vi har nået at være på, og hvor vi har fået nogle rigtigt gode nogle på opleveren. Vi mindes også vores dejlige sommerferie, hvor vi godt nok ikke nåede til Jylland, som vi ellers havde planlagt, da vejret ikke rigtigt inviterede til udendørsaktiviteter, men hvor vi dog trods alt nåede at opleve og se et hjørne af Søndermarken samt hele Zoologisk Have, en guidet tur med Sagafjord, Fjordcentret samt Jyllinge Havn, resten af Middelalder befæstningen rundt om Stege, Empirigården i Stege, Stege Havn samt Stege Kirke.

Før vores sommerferie nåede vi at besøge Biler og Racing på Carlsberg, Fortællefestivalen i Sagnlandet Lejre, Roskilde Klosters Have, Roskilde Bibliotekshave, Roskilde Museum, Tueholmsøen, Frederiksborgs Slotshave, Næstved Familie Zoo, Nordsjællands Tropefuglepark og Zoo, Esrum Sø samt Odsherred Zoo, og efter vores sommerferie nåede vi at besøge et hjørne af Søndermarken samt hele Zoologisk Have, som vi for øvrigt også nåede at besøge til Halloween.

Dertil kommer, at vi i løbet af sommeren nåede at deltage i flere spændende byvandringer i Roskiles centrum samt en enkelt rundtur på Roskilde Universitets Center. Vi nåede også at besøge Tivoli både i sommers, i september, hvor vi deltog i en guidet rundtur i den gammel have samt en guidet tur foran Tivolis Akvarium, til Halloween samt til jul.

Ingen af os har endnu nået at skrive om alt det, vi har nået at opleve i løbet af hele indeværnede år, og vi glæder os begge to til, at vi forhåbentligt får det fornødne overskud samt den nødvendige tid til det i løbet af det nye år.

Forrige år blev året, hvor jeg tog springet og førte en gammel drøm ud i livet, da jeg meldte mig mere eller mindre ud af samfundet, fordi jeg blev fuldtids hjemmegående. Selv om jeg bestem ikke savner det at have et job, så er det nu min mening, at det kun skal være for en afgrænset periode af mit liv. Jeg må dog indrømme, at det har været en beslutning, der har vist sig at være mere end god for både mit helbred samt mig og i stedet for at søge ud på arbejdsmarkedet igen, forblev jeg hjemmegående i hele indeværende år. Hvilket jeg for øvrigt regner med at være det meste af om ikke hele næste år også, hvis vi ellers kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun en indtægt.

Det har nu været skønt, at jeg i indeværende år ikke har skulle diskutere med hverken en uforstående arbejdsgiver eller diverse kogelgaer, hvorvidt jeg rent faktisk har været berettiget til at blive hjemme både på grund at min svage højre ankel samt ømme højre hæl, min svimmelhed med mere.

Det er meget muligt, at jeg ikke har haft arbejde i år i hvert fald ikke lønnet arbejde, men til gengæld har min Skat været ved at knogler sig selv mere eller mindre halvt ihjel med alle de mange meget store arbejdsopgaver med meget korte deadline, han har haft i hele indeværende år. Derfor har det også været godt for os begge to, at jeg har været fuldtids hjemmegående. For så har jeg kunne tage mig af det meste af det huslige i løbet af arbejdsugene, så vi har kunne bruge weekendene til at hygge os sammen samt måske få nogle gode nogle på opleveren.

På grund af den store arbejds byrde, min Skat har lidt under i hele indeværende år, har han også mere eller mindre hele året været træt og uoplagt, når han endelig har kunnet holde fri, lige som han desværre har haft diverse belastningsskader.

Dog har vi trods alt været heldige, for det er jo ikke noget alvorligt og alle dem, der står os nærmest, har været og er raske samt sunde. Sådant noget vil jeg altså gerne have lov til at glæde mig over også selv om jeg kun alt for godt ved, at der meget hurtigt kan blive ændret på det.

Jeg ved godt, at jeg i dette år har haft mere overskud og dermed også mere tid til at dyrke en af mine helt store interesser … håndarbejde og andre former for kreative udfoldelser… men jeg indrømmer hellere end gerne, at det nu kom helt bag på mig, at jeg i løbet af år 2010 rent faktisk har nået at fremstille ikke mindre end 423 forskellige små og store ting, hvilket svarer til et totalt forbrug af 5.302 gram garn, 115 gram stof samt 271 gram øvrige materialer.

Hvordan har jeg så fundet ud af dette ?

Jo, hver gang jeg er blevet færdigt med et eller andet håndarbejds projekt i løbet af indeværende år, har jeg skrevet det ind i et regneark på min computer. I dette regneark har jeg en kolonne med datoen for færdiggørelsen, en kolonne med antal enheder, en kolonne med en kort beskrivelse af projektet, samt en kolonne for hvor mange gram garn / stof / øvrige materialer, jeg har brug til det pågældende projekt og hver kolonne er afsluttet med en total.

Nu er der stort set ikke ret mange minutter tilbage af indeværende år og lige om lidt så tager vi hul på er helt nyt år, der forhåbentligt bliver et rigtigt godt et af slagsen.

Nytårsaftens menu …


Hverdagen.

Når det glæder fejringen af det kommende år, så er min Skat og jeg nok meget kedelige efter langt de flestes mening. For vi bruger i hvert fald ikke penge på hverken øl, vin, spiritus, nytårshatte eller fyrværkeri. Vi har heller ikke en fast menu, som vi får år efter år efter år, men derimod spise vi lige præcist det, vi har lyst til det pågældende år, men på trods af det så kom årets nytårsaften menu til at ligne sidste års nytårsaften menu dog med et par mindre ændringer …

2010/12/31/401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser at bløde løg, oksemørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød. For det var lige præcist, hvad min Skat og jeg havde lyst til i år.

Nu er vi så lige blevet færdige med at nyde vores nytårsaftens menu og den smagte lige præcist så godt, som vi havde drømt om, at det ville gøre.

Så nu mangler vi kun det kedelige … at aflive dagens samlede opvask.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat og jeg havde godt nok aftalt, at vi skulle bruge eftermiddagen på at sige: "Farvel" til årets juletræ, men den slags planer kan man jo altid komme til at ændre på, så det gjorde vi.

Dermed får årets juletræ lov til at fejre nytårsaften sammen med os og så må vi se at få det afpyntet i løbet af i morgen. På en måde er det lidt synd allerede at tage afsked med årets juletræ, for det er stadigvæk helt frisk og det er endnu ikke begyndt at drysse, men vi har desværre ikke plads til både juletræet samt vingetørrestivet og vores vasketøjskurve er ved at være meget mere end overfyldte.

Når nu vi ikke skal bruge tid på at sige: "Farvel" til årets juletræ, så fik vi tid til at hygge os, så derfor har min Skat lide tilberedt dette her …

2010/12/31/301.jpg

… til os, for selv om julen efter langt de fleste mening er vel overstået, kan vi sangens nyde en omgang æbleskriver med lidt sukker.

Juletræet med sit pynt anno 2010


Hverdagen, Ænder.

Da hverken min Skat eller jeg har nogen som helst former for juletraditioner eller for den sags skyld andre former for traditioner med hjemmefra, som vi gerne vil holde i liv nok snarer tvært imod, så er vi gået i gang med at skabe vores helt egen traditioner til samtlige af årets højtider og mange af dem har selvfølgeligt noget med julen at gøre.

En af vores efterhånden helt faste juletraditioner er, at vi skal have fotograferet både årets juletræ i fuld figur samt masser af nærbilleder …

2010/12/31/201.jpg

… af dets pynt, og det er den sidste slags billeder, dette indlæg handler om.

🙂

I år var der tiende gang, min Skat og jeg hjalp hinanden med at pynte årets juletræ. Det betyder så også, at det er vores tiende år sammen. Da stort set intet udover en lille filt snemand samt en lys træspån ring, hvor i der sidder en lille nisse, der er fremstille af filt samt små træ perler – de to nævnte ting, fik jeg som barn – er mere end maximalt tretten år gammelt, så betyder det også, at langt det meste af alt det, der hænger på vores juletræ, er noget, vi har anskaffet i fællesskab.

2010/12/31/202.jpg

Efter min Skats og min mening, skal et juletræ allerhelst afspejle dem, der ejer det. Det vil sige, at de ting, der hænger på træet skal betyder noget for samt fortælle noget om dem, der har hængt det på juletræet. Det vil jo så også sige, at juletræet ikke ligefrem bliver kedeligt eller trandigt med mere dets ejer er begge dele.

Samtidigt med det så skal man også helst kunne gå på opdagelse i træet eller rettere dets pynt. Forstået på den måde … at man hele tiden skal kunne finde eller opdage til noget "nyt".

Tag nu for eksempel glas hunden på dette billede …

2010/12/31/203.jpg

… hvorfor er den mon så glad ?

Og hvad med den lille snemand, der spiller luftguitar på sin kost ?

Hvilket nummer er han i gang med ?

Og er det pop eller rock ?

Hvad med den lille plys mus …

2010/12/31/204.jpg

… har den søgt sikkerhed på en høj gren og i så fald for hvad ?

Eller er den bare træt og tænger til en lille velfortjent pause midt i juleracet ?

2010/12/31/205.jpg

At især jeg holder meget af dyr, er man næppe i tvivl om, når man betragter vores juletræ og lige som man nok heller ikke er i tvivl om, at jeg godt lide at være lidt andreledelse.

Den lille plys hund, som vi rent faktisk har to af på juletræ, sad oprindeligt i en nøglering …

2010/12/31/206.jpg

… og det er nok ikke ret mange, der har bevinget grise eller er det engle-grise på deres juletræ.

Pingvinerne, der er tre af dem og de har hver sin farve hue, har fundet sig godt til rette …

2010/12/31/207.jpg

… i årets juletræ og det samme har både isbamserne samt uglerne, der er imellem årets nyheder.

Selvfølgeligt er der ænder og enda flere forskellige slags …

2010/12/31/208.jpg

… på vores juletræ. Den med hjertet minder mig om, hvor vigtigt det er at huske på i det daglige at fortælle kæresten, at man elsker ham.

🙂

Juletræets pynt kan også bruges som oplæg til et godt eventyr eller en god historie, er dette …

2010/12/31/209.jpg

… mon en forhekset prins ?

I år er vores juletræ blevet husejer og det lille glas hus …

2010/12/31/210.jpg

… er købt hos Tiger for en rund tier. Der er også masser af slik på vores juletræ i form af små glas bolcher, små og store plastik bolchestokke, glas hindbær samt kulørte satinæbler.

Det er meget langt fra altid, at de ting, der hænger på vores juletræ, passer samme størrelsesmæssigt. Er der for eksempel tale om en meget stor krage …

2010/12/31/211.jpg

… eller en meget lille snemand ?

Og hvad med størrelsesforholdet imellem den lilla flodhest …

2010/12/31/212.jpg

… og den gyldne tromme ?

Kuglen her …

2010/12/31/213.jpg

… minder min Skat og mig om en virkeligt hyggelig tur i Tivoli.

At det er koldt lige for tiden, er der ingen som helst form for tvivl om, og derfor er der vel heller ikke noget underligt i, at denne fugl …

2010/12/31/214.jpg

… har iklædt sig hue og at selv snemændene …

2010/12/31/215.jpg

… har taget halstørklæder på.

Jeg elsker eventyr og jeg holder rigtigt meget af Walt Disney fortolkning af A. A. Milnes klassiske børnebøger om dyrene i Hundredmeterskoven, så derfor kan det næppe undrer nogen, at Grisling …

2010/12/31/216.jpg

… har selskab af både Laffe, Peter Plys og Tigerdyret. De er egentligt beregnet til at hænge som pynt på en mobiltelefon, men nu er de altså havnet på vores juletræ i stedet for.

Det er nok kun på min Skats og mit juletræ, man finder en giraf …

2010/12/31/217.jpg

… men som teenager blev jeg aldrig kaldt andet en giraffen af min storebror. Det skyldes, jeg havde og stadigvæk har lange slanke ben samt at jeg helst gå i sko og støvler med høje hæle.

En lidt mere end buttet glas gris

2010/12/31/218.jpg

… og en enkelt sød glas krokodille

2010/12/31/219.jpg

… har også fundet sig godt til rette på vores juletræ. De er begge to imellem årets nyheder.

Hvad mener I med, at juletræspynten hænger tæt ?

2010/12/31/220.jpg

Det gør den over hovedet taget absolut slet ikke, for der kan sangens hænge meget mere på årets juletræ, end der allerede gør. Det var det nok også kommet til at gøre, hvis jeg havde haft bare lidt mere tid til at pynte det.

Tåget


Hverdagen.

Det er stadigvæk meget tåget …

2010/12/31/101.jpg

… og der er desvære ikke lige frem noget, der tyder på, at vi i løbet af i dag får lov til at hilse på solen samt ønske den godt nytår, men et eller andet sted deroppe bag skyerne samt tågen gemmer den sig vel.

Årets allersidste solopgang …


Hverdagen.

… over Holbækmotorvejen var lettere uskarp eller rettere så tåget …

2010/12/31/001.jpg

… at der ikke var mulighed for at se solen, men der det er blevet lys, så er den nok stået op igen i dag, selv om den jo stadigvæk står meget sent op samt går meget tidligt ned.

🙂

Det overfor viste billede blev fotograferet via det åbne vindue i vores badeværelset klokken lige præcist 9:25 og på det tidspunkt var udendørstemperaturen her i Roskilde minus 2,5 grader, så det er ikke fordi, det er tøvejr, det er tåget her til formiddag

Nogle få morgen tanker


Hverdagen.

Tænk så er det allerede blevet fredag den 31. december 2010 og dermed er min Skat og jeg nået til den ottende samt tredje sidste dag i vores kombinerede jule- og nytårsferie, der er lige ved at synge på sine allersidste vers, da det er hverdag igen allerede på mandag. Hvad er der i grunden blevet af vores noget så efterlængtet ti sammenhængende fridage ?

Det er også lige før endnu et helt kalenderår er ved at være brugt helt op samt lige før et nyt et af slagsen begynder. For rent faktisk er der kun 16:30 timers tid til, vi tager hul på år 2011 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagens samt at det vil bringe os masser af glade samt lyse timer.

Nytårsaften


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsaften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 31. december bliver også kaldt for Syvende dag jul, Sankt Sylvester samt Sylvesters dag efter pave Sylvester, der ifølge en ikke helt korrekt legende omkring år 300 helbredte kejser Konstantin den Store for spedalskhed ved at døbe ham.

I gamle dage var nytårsaften en rigtigt festlig aften på gårdene ganske lige som juleaften jo også havde været det, men nytårsaften var nok noget mere urolig. Aftensmaden var sammensat på nogenlunde den sammen måde som juleaften, men nogle steder spiste man også klipfisk, der er saltet samt tørret torsk, og spisebordet blev udsmykket med et togrenet lys.

Efter aftensmad gjaldt det om at komme ud og lave ballade samt sjov lige som man også gjorde det samt stadigvæk gør det til Fastelavn, og nogle steder løb første piger samt derefter karlene afsted og der var virkeligt fart på dem, for de skulle jo allerhelst nå rundt til alle gårdene i løbet af aften og overalt, hvor de kom frem, lavede de ballade samt støj.

Langt de fleste var klædt ud og hvis der var nogen, der havde et gevær, tog de det med, så de kunne affyre løst krudt, eller også medbragte de en rummelport, der er en krukke eller en lille spand, hvis åbning der er bundet en svineblære hen over, der er så stukket en pennefjer igennem svineblæren. Når man glider på pennefjeren giver det en irriterende larm.

For gårdenes beboer gjaldt det så om at fange alle disse ballademagere samt invitere dem indefor, så de kunne få æbleskriver samt øl og snaps.

Lige som til de andre af årets mange højtider er der også tilknyttet varsler til nytårsaften og det er især det kommende års høst, der kan indhentes oplysninger om på Sylvesters dag. For hvis det for eksempel regner på Sylvesters dag, så bliver næste års høst ikke god.

End videre kunne bonden få noget at vide om det kommende års kornhøst ved at tage en skrive brød, som han smurte fedt på, før det blev delt i fire lige store stykker, og derefter lagde han dem på det lerstampede gulv. Så blev gårdens lænkehund bragt ind i stuen, hvor den blev holdt tilbage, imens bonden pegede på brødstykkerne et efter et imens han sagde: "Dette er min byg, dette er min havre, dette er min hvede og dette er min rug", derefter blev lænkehunden sluppet løs og det brødstykke, den åd først, angav hvilken slags korn, der ville komme til at give det største udbytte det efterfølengden år, det brødstykke den åd som nummer to angav den kornsort, der ville komme til at give det næststørste udbytte det næste år og så videre.

Nogle steder valgte man dog at bruge grødklumper i stedet for brødstykker.

Gårdenes unge piger kunne fungere som spåkoner for hinanden, det foregik på følgende måde … en af de unge piger blev sendt udenfor døren, imens den pige, der gerne ville have noget at vide om sin fremtid, tog fire skåle, der blev stillet på et bord med bunden opad. Under en af skålene lagde hun en ring, under en af skålene lagde hun en kam, under en af skålene lagde hun en smule jord og hun undlod at ligge noget under den sidste af skålene. Pigen, der havde været udenfor, blev så kaldt ind og hun skulle så vælge en af skålene. Valgte hun den skål, hvor under der lå en ring, betød det snarlig forlovelse, valgte hun den skål, hvor under der lå en kam, betød det ægteskab, valgte hun den skål, hvor under der lå jord, betød det død og valgte hun den skål, hvor under der intet lå, betød det, at alt ville foblive uændret i det kommende år.

Nytårsaften var det også muligt for tjenestefolkene at finde ud af, om de ville komme til at skifte plads i løbet af det kommende år. Det foregik ved at de en efter en stillede sig midt i stuen med ryggen mod døren, hvorefter de tog en af deres træsko af og derefter kastede de den den hen over sit hoved hen mod døren. Pegede træskoens snude mod døren, betød det, at træskoens ejer måtte skifte plads i løbet af det kommende år og pegede træskoens snude væk fra døren, betød det, at træskoens ejer blev på sin nuværende plads.

Flere steder var der tradition for, at man lavede den mest irriterende larm lige før midnat, så man dermed kunne skræmme alle de onde ånder langt væk fra gården. Ved midnatstid holdt man så et kort pause, imens man ønskede hinanden godt nytår, hvorefter festligheder forsatte til langt ud på natten.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en delvis genudsendelse fra i går

2010/12/30/101.jpg

… pomfrit, frikadeller ala Peter ( det vil sige med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet gul peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, godt krydderede stegte strimler af kyllingbryst samt nogle skriver rugbrød.