Her til morgen, som startede med at solen …

… skinnede fra en næsten skyfri himmel i meget kort tid, før det blev overskyet og senere begyndte at regne, har jeg meldt mig ud af samfundet.

Det vil sige, det passe nu ikke helt, men derimod har jeg i dag meddelt både min a-kasse samt det lokale JobCenter, at jeg i de næste cirka tre måneders tid af mit liv vil være fuldtids hjemmegående for egen regning.

Dermed har jeg de næste cirka tre månedes tid fuldstændigt mistet retten til dagpenge og jeg kommer derfor til at skulle leve af den opsparing, som jeg har kæmpet bravt for at spare sammen i løbet af de sidste fem års tid, men jeg har valgt at tage det som en indvistering i mig selv og mit velbefindende.

Det bliver helt sikkert skønt for mig, at jeg i de næste cirka tre måneders tid kan disponere min tid og især mit liv fuldstændigt, som jeg har lyst til, uden at jeg skal stå til regnskab for nogen. At jeg ikke skal nå at skrive mindst fire jobansøgninger per uge uanset om jeg rent faktisk ønsker det pågældende job eller ej og at jeg især ikke skal til "dumme" samtaler på det lokale JobCenter. For sjovt nok så bakkede den medarbejder, som jeg talte med hos min a-kasse her til morgen, mig fuldt ud op. Hun gav udtryk for, at hun synes, at det var flot gjort og ønskede mig alt mulig held og lykke med det. Det lyd næsten som om, hun havde lyst til at prøve det sammen.

Nu er det bestemt ikke min mening, at jeg skal bruge de næste cirka tre måneders tid af mit liv på at sidde på min dertil indrettede, imens jeg bare glor lige ud i luften. Der til er jeg et alt for aktivt menneske. Derimod har jeg sat "løse" planer, som lyder som følgende: at disse tre måneder skal bruges på at få aflivet så mange som over hovedet taget muligt af min mange små og store hængepartier og det skal ikke kun være dem, som jeg vil kalde for pligter, men der imod nok mest af alt dem, som jeg vil kalde for fornøjelser.

Det vil sige, jeg håber følgende … de næste to ugers tid kommer min blog til at få første prioritet, da jeg gerne vil forkæle mig selv med at få skrevet om ikke alt så så meget som over hovedet taget muligt af alt det, som jeg gerne vil skrive om på den.

De efterfølende fire ugers tid vil min Skat og jeg bruge på at nyde vores sommerferie fuldt ud. Vi har aftalt, at den skal bruges på en god bladning af fornøjelser og pligter, som i dette tilfælde vil sige forskellige ting, som vi gerne vil have klaret for vores egen skyld. På den del af vores ønskeseddel står blandt andet at male vindueskammen og vindues rammen i arbejdsværelset samt alle dørene i lejligheden.

De sidste cirka seks til syv uger skal bruges på alt det kreative, som jeg gerne meget snart vil have mulighed for at komme i gang med.

Derefter håber jeg, at jeg har fået det så godt både fysisk og psykisk, at jeg kan komme i gang med at arbejde igen, men jeg ved også allerede nu, at mit næste job ikke bliver et fast fuldtidsjob, men derimod en eller anden form for vikariat på maximalt 30 timer per uge.