Arkiver

I dag er det sommer


Hverdagen.

I dag starter sommeren … det vil sige … i dag starter sommeren i hvert fald ifølge kalenderen.

For efter min mening, fik vi en lille forsmag på sommeren allerede i pinsen og det har været et prægfuldt sommervejr siden sidste weekend.

Jeg glæder mig til, at det forhåbenligt bliver en både solrig og varm sommer i år og jeg glæder mig endnu mere til, at der nu kun er godt og vel en måneds tid til, at min Skat og jeg tager hul på vores måske fire uger lange sommerferie.

Så håber jeg, vi er mere heldige med vejret i år, end vi var det sidste år, hvor det stort set regnede i de to første uger af vores sommerferie, som vi holdt i slutningen af juni måned, og blæste samt var koldt i de to sidste uger af vores sommerferie, som vi holdt i slutningen af august måned.

Jeg kan mærke, at min krop har brug for sol og varm i år.