Arkiver

Opdateringer juni 2008


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Stort set lige så længe jeg har haft mig blog, har jeg været bagud med hensyn til at skrive på den. Dette skyldes nok mest at alt, at jeg altid har fået at vide: at man tager pligterne først og derefter kan man hygge sig med fornøjelserne, hvis der er overskud og tid til det, ellers så er fornøjelserne jo ikke vigtige og de kan derfor godt blive udskudt i det uendenlige.

På en eller anden måde så har jeg bare ikke længere lyst til at leve mit liv på den måde. For jeg vil simpelhen ikke længere finde mig i, at jeg altid skal til side sætte de ting, som jeg har lyst til at fortage mig for at kunne få tid til at fortage mig de ting, som andre mener, at jeg skal gøre uanset om jeg har lyst til det eller ej.

Hanne sagde altid til mig: "Man skal kunne holde ud at møde sig selv i døren" og derfor har jeg sat mig dette mål: at jeg skal være 100% ligemed med hensyn til at skrive de indlæg, som jeg har lyst til at skrive, på min blog inden udgangen af denne månede og ifølge den "lille" oversigt, som jeg skrev i løbet af weekenden, kommer det til at dreje sig om cirka 50 små og større indlæg, så jeg får godt nok travlt.

😉

Her til morgen har jeg nået at få skrevet om den sidste dag i vores Grundlovsferie, hvor vi i stedet for at bruge dagen på oprydning og rengøring hygge os. Vi startede med at besøge Roskilde Miniby, før vi gik ned til havnen, hvorfra vi forsatte ud til Kællingehaven. Vi nåede pænt lang ud, før vi vendte om og gik tilbage til havnen igen. På hjemturen nåede vi forbi det sted, hvor Bistrup Voldsted lå samt igennem Sankt Jørgensbjerg, før vi afsluttede vores "lille" hyggelige gårtur ( som vi havde brugt små fem timer på ) med at hilse på ænderne i Byparken.

Se nu kan jeg allerede komme til at krydse seks indlæg af på min liste.

🙂