… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
Nu er det tre år, tyve uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.
… årets 272. samt både efterårets og september måneds 29. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.
… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Steffen Jacobsens spændingsroman “Lene Jensen & Michael Sander-serien – Bind 4 – Enhjørningen” …
… jeg købte den 14. juli i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
… årets 272. samt både efterårets og september måneds 29. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det tre år, tyve uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael.
Ifølge “Johannes Åbenbaring” nedkæmpede Michael djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.
Ligeledes ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke, der blev kaldt for Engelsborg, til ære for Michael.
Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket dog aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.
I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.
I det gamle danske bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.
Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle danske bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdigt fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværkere og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.
Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag og de allerførste former for indendørsarbejde, man gik i gang med, var kartning af uld samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.
I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en portion korn. Årets allersidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et gammelt hedens frugtbarhedsritual.
På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle danske bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.
Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Denne suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.
Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.
Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.
Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene samt menneskerne og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.
Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.
For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.