Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, fjorten uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 231., sommerens 80. og august måneds nittende af slagsen over Astersvej forsvandt i den tætte triste tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over mit område af Roskilde.

Sankt Sebaldus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sebaldus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Sebaldus dag eller Sankt Pals dag, da kært barn jo kan have flere navne, men det ændre dog ikke på, at dagen er officiel mindedag for den fromme Sebaldus, der ifølge legenden muligvis var en dansk ( sagn- ) prins, der drog til Paris for at studere. Sebaldus blev gift med en prinsesse, men han forlod hende allerede på bryllupsnatten for at tage på pilgrimsrejse til Rom.

Ligeledes ifølge legende blev Sebaldus senere af den romerske pave sendt til Tyskland for at prædikere det kristne evangelium og Sebaldus bosatte sig i nærheden af Nürnberg, hvor han levede som eneboer til sin død. Sankt Sebaldus er for øvrigt Nürnbergs skytshelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis lyngene blomster i spidsen på rankerne på Sankt Sebaldus dag, vil der falde meget sne i løbet af den kommende vinter, der vil blive meget lang. Hvis lyngene derimod blomster nederst på rankerne på Sankt Sebaldus dag, vil den kommende vinter blive mild og kort. For som man plejede at sige: “Når lyngen blomstrer til Sankt Pals, ska vi gå i sne te æ hals“.

En dejlig lun samt tåget morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka atten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka nitten grader, så om et par timer er den nok nået op over den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en solfattig samt måske også våd sommerdag.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 25 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at skrive nogle af sidste måneds alt for mange manglende blogindlæg.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de tre nøgler lysebrunt ( farvenummer 14 ) Yarn & Friends – Hør og Bomuld ( 50% bomuld og 50% hør ) med en løbelængde på cirka 132 meter per 50 gram …

2022/08/18/0101.jpg

jeg købte 10. juli i år, så nu er de klar til at blive omdannet til to runde hæklede gaveposer.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, fjorten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.