Dagsarkiv: torsdag, 4. juli 2024, 22:00

Rund råhvid-lyselilla hæklet gavepose med to hvide snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde råhvide-lyselilla hæklede gavepose med to hvide snorer …

2024/07/04/1201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt et nøgle hvidt-lyselilla ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn Spray ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram fra Harald Nyborg og to gram hvidt ( farvenummer 17 ) Drops Safran Uni Colour ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år samt otte uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Kan det virkelige passe …


Hverdagen, Årets gang.

… at det i dag allerede er tretten år siden, vi fik afmonteret vores gamle vinduer og monteret vores nye vinduer samt dermed også er tretten år siden, vi havde plantekaos så det batter ?

For øvrigt var ruden i arbejdsværelsets nye vindue knus, så knap tre uger senere blev den udskiftet med en hel rude.
 
 
Bonusinformation …
Da det stod på, syntes vi ikke, at det var sjovt, men når jeg her til morgen genlæser indlæggene om det, så kan jeg godt se det sjove i det samt især grine af det.

Endnu en halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka elve grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd sommerdag.