Nu er det tre år samt 51 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 121., forårets 61. og april måneds 30. af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Valborg aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Aftenen før den 1. maj, der bliver kaldt for Valborgs dag efter den tyske nonne Walburga, der på dansk blev til Valborg, der døde i år 779, bliver kaldt for Valborg aften.
På denne aften våger man sig for ikke at blive overlistet af alle de underjordiske kræfter. Det gør man blandt andet ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, der er en høj mast, der er pyntet med kranse af frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle symbolisere den kommende sommers frugtbarhed.
Traditionerne omkring Valborg aften går tilbage til lange før kristen tid, hvor både de germanske og de keltiske folk fejrede overgangen imellem den forgangne vinter og den kommende sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark og især mest i Jylland mente man, at heksene på deres koste red til Tromsø Kirke, det vil sige til et sted tæt på grænsen mod Hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloks- bjerg, der var målet for heksenes ridt.
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene endelig ikke måtte tændes med almindelig ild, men derimod med så kaldt vild ild. Denne vilde ild kan kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, længe før man lærte jernet at kende nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord, der på dansk og norsk er blevet til nødild, på engelsk er blevet til neidfire eller nedfire og på tysk er blevet til Notfeuer. I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu en fast skik at springe gennem Valborgsbålet.
I Tyskland regnes det med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårs festernes hellige bål på den sammen måde.
Den romerske kirken blev tidligt opmærksom på denne form for hedenskab og allerede på et kirkemøde i år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte for Niedfeor altså nødild. Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik, for de forsatte med at holde liv i den.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en kold samt overskyet forårsdag.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.
Nu er det 3 år, 50 uger samt 6 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka otte grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold smuk samt solrig forårsdag.
… og så var årets syttende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.