Nu er det tre år samt 47 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… og tilsyneladende en våd af slagsen. Det er for øvrigt koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde plus cirka fire grad og vinden blæser med tre meter i sekundet.

Lige nu knokler min Skat på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der er tilbage på jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum fortsætte med at være resten af indeværende år.

Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores ti dage lange påskeferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu desværre helt afsluttet påskeferie.

For lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt og særdeles op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der “kun” er fire hverdage til, det igen er weekend samt at der derefter kun er fire hele arbejdsuger samt tre mindst lige så hele arbejdsdage til, vi igen kan holde en ekstra lang weekend i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag, da man jo desværre har afskaffet Store Bededag.

Det har virkeligt været en rigtigt god påskeferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået stort set alle de mange meget forskellige daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, vaske og stryge en hel del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på “bare” at være kærester.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ti dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange meget forskellige praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: “Jeg elsker dig min Skat !”.

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke altid lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse meget små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke kun er i live.

… og så var år 2024s ti dage lange samt alt for kort påskeferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på denne uges weekend.