Nu er det tre år, 47 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ambrosius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ambrosius dag og dagen er officiel mindedag for Ambrosius, der blev født i år cirka 340 i Trier i det nuværende Tyskland, han blev udnævnt til biskop i Milano i år 374 og han fungerede som sådant frem til sin død den 4. april 397.

Sankt Ambrosius menes at have været en af de allermest prominente kirkefolk i det fjerde århundrede efter vores tidsregning, hvor kristendommen blev den dominerende religion i Romerriget.

Ifølge legenden så da Ambrosius var barn, havde en bisværm ved en lejlighed suget nektar af hans mund og derfor er hans helgensymbol en bikube.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så slutter vinteren på Sankt Ambrosius dag, men hvis det fryser om natten til Sankt Ambrosius dag, vil det fryse de efterfølgende fyrre nætter.