Dagsarkiv: søndag, 14. april 2024, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2024/04/14/0401.jpg

… kogte bulgur, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg og fintsnittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2024/04/14/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to blommecherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… er min elskede Skat og jeg ved at samle alt det …

2024/04/14/0201.jpg

… jeg i løbet af indeværende ude har nået at pakke, så det kan komme på plads i det ene af vores lejet rum hos Shurgard, når vi om lidt kører en tur derud.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Helle Vincentzs selvbiografiske roman “Jorden under mig” …

2024/04/17/0601.jpg

jeg købte den 16. februar i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 48 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag og ifølge legenden var de to brødre to af den romerske kirkes tidlige martyrer, der omkring år 230 blev henrettet for sin kristne tro.

Lige indtil kristendommen og dermed også den kristne kirkes kalender for alvor havde vundet indpas i Danmark, inddelte man året i to cirka lige store halvdele nemlig henholdsvis sommerhalvåret, der blev indledt den 14. april, samt vinterhalvåret, der blev indledt den 14. oktober, og derfor hed Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag i mange år også sommerdag.

I den gamle danske bondesamfund havde man et mundheld, der hed: “At Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dags tø giver bonden hø“, og da det jo almindeligvis er begyndt at være tøvejr i Danmark i midten af april måned, kunne det godt tyde på, at dette vejrvarsel måske stammen fra Norge eller Sverige, hvoraf store dele jo på det tidspunkt i historien var en del af det danske rige.

Endvidere plejede man også at sige: “At sådant som vejret er på Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag således vil det være de næste syv uger“, så lad os håbe, at vi får rigtigt flot, lunt samt solrigt vejr i dag.