… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, Solen så småt er begyndt at stå op, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

… hvor Solen er ved at stå op, udendørstemperaturen er minus cirka tre grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

… ser sådan ud …

… og nu hvor jeg har nået at læse fødselsdagskortet samt pakke de fire dejlige fødselsdagsgaver helt ud og det var nogle virkelige flotte, skønne samt meget spændende ting, de indeholdt, mangler jeg kun at rydde op samt sortere i alt det her …

… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg gemmer den hæklede gavepose, da den jo kan genbruges i stort set det uendelige samt de to papkasser, så deres indhold kan bliver pakket ned i dem, når vi en gang ude i fremtiden når til den ønskede totalt renovering af vores stue.

Dertil kommer, at papiret skal i containeren til papir, så rent faktisk er det jo stort set kun det kulørte gavebånd, der skal smides ud, og det skal i containeren til dagrenovationen, da det tilhører kategorien “småt og brændbart”, der også bliver kaldt for “restaffald”.

🙂

Tak til min elskede Skat, familien i Fakse altså Wivi og Christian samt min Skats tante og hende datter altså min Skats ældste kusine for alle de dejlige gaver og kortet, jeg blev glad for samt kan bruge det hele.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været samt desværre forsat er så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans nuværende bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet og forsat kræver min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, og bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra forrige år cirka 2.250 af dem, fra sidste år cirka 2.500 og fra indeværende år cirka 250 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder fem år og ni måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham …

… ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.