… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Fem små rappe plyssede størrelser ligger lige nu på vingetørrestativet ude på altanen …

… imens de prøver på at glemme alt om dagens tur i vaskemaskinen, hvor de blev udsat for en 40 graders finvask med efterfølgende centrifugering på 1600 omdrejninger, så nu er de helt rene samt kramme nusse lækre.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fire grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Den 1. april 2023 fyldte min blog sytten år og set i bagspejlet så lige præcist på det tidspunkt, hvor jeg startede min blog op, havde jeg rent faktisk slet ikke tid til at være blogejer. For når man har en blog, så skal den lige som alt andet, man ejer, passes samt plejes, og når man i forvejen stort set ikke har mere fritid end de meget få timer per nat, hvor man sover, så skal man jo nok ikke lige frem anskaffe sig noget, der kræver, at man bruger tid på det.

At det så var lige præcist derfor, altså fordi jeg ikke havde ret meget fritid, jeg anskaffede mig en blog, kan jo så nok undre langt de fleste.

På det tidspunkt, hvor jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog, havde stort set alle omkring mig lige fra diverse familiemedlemmer, kollegaer, venner med meget mere langt mere end helt almindeligt travlt med at fortælle mig, hvor godt et liv jeg havde og især hvor topegoistisk jeg var. For efter deres mening, så brugte jeg stort set hele mit liv på fuldstændige ligegyldige tåbeligheder som for eksempel at læse, at hækle samt at gå lange ture sammen med min elskede Skat.

Personligt følte jeg selv, at hele mit liv gik med at gøre samt være noget for andre, at der meget kort skrevet ikke var plads til mig selv og især mine behov i mit liv, at det rent ud skrevet var alle andre end lige præcist mig selv, der skrev dagsorden for mit liv.

På den anden side så havde min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper, lige så langt tilbage, jeg kan huske, og frem til hendes død jo været af den samme opfattelse, nemlig at jeg kun tænker på at spilde min tid på noget fuldstændigt tåbeligt samt værdiløst, så måske havde alle de andre ret og jeg var forkert på den med hensyn til min livsførelse ?

Det var derfor altså for en gang for alle at overbevise mig selv om, at det var mig, der var helt forkert på den, og alle de andre, der havde fuldstændigt ret, når det galt mit liv, at jeg oprettede en blog. For når jeg nu udelukkede spildte min tid på ligegyldige tåbeligheder og jeg aldrig nogensinde foretog mig noget bare nogenlunde fornuftigt, så burde jeg jo havde masse af tid til at skrive på samt masser at skrive om på min blog.

Desværre så passede det bare slet ikke, for i stedet for at have masser at skrive om, så havde jeg stort set intet at skrive om, og jo flere indlæg jeg nåede at skrive på min blog, jo mere begyndte det at gå op for mig, at det ikke var alle de andre, der havde ret, men at det derimod var mig, der havde ret, for mit liv bestod stort set kun udelukkende af at gøre eller være noget for alle andre end lige præcist Poul, min Skat og mig selv.

Så i stedet for at min blog kom til at overbevise mig om, hvor meget tid jeg misbrugte på mig selv, mine interesser samt mine behov og hvor lidt tid jeg i grunden brugte på andre, så kom den til at overbevise mig om lige præcist det stik modsatte, nemlig at mit liv rent faktisk var sådant, som jeg selv følte, det var, og altså ikke sådant som alle andre havde langt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at det var.

Den 1. april 2023 fyldte min blog sytten år og efter lidt over sytten år som blog ejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden stadigvæk har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked af det og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold, de sidste nye skildpadder samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min “lille” samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt totalt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogensinde skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især i løbet af de sidste cirka fjorten års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det, de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at flere af kvarterets småfugle lige nu øver sig på deres kønne morgensang samt at det så meget småt begynder at blive lyst udenfor eller nogle af alle de frygtelige mange manglende blogindlæg fra indeværende år for slet ikke at tale om alle de frygtelig mangle manglende blogindlæg fra de foregående sytten års tid.