Årsarkiv: 2012

Skål !


Hverdagen.

Så er det næste lige før, klokken endeligt langt om længe slår midnat og dermed slutter år 2012, hvorefter år 2013 begynder.

Normen siger jo … at man helst skal både hoppe samt skåle det nye år ind, så det gør min Skat og jeg også endda i hver sin hele flaske Galliano …

2012/12/31/301.jpg

… for når spiritussen er pakket ind i mørk chokolade smager den ikke helt så fælt.

🙂

Jeg vil hermed gerne ønske jer alle sammen derude i Blogland altså både jer, jeg kender, samt jer, jeg ikke kender, et rigtigt glædeligt, lykkebringende samt sjovt nyt år.

Mere forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkæles bare lidt, for det er jo trods alt årets allersidste aften og vi kæmper begge to for at holde os vågne, så vi, når klokken slår midnat, kan ønske hinanden godt nytår, så derfor har han lige anrettet en potion Crema Di Tiramisu is …

2012/12/31/201.jpg

… til os begge to.

Året der næsten er gået


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser.

Imens min Skat og jeg spiste vores lækre nytårsaftens menu, talte vi lidt om alt det, vi har nået både i fællesskab samt hver for sig i løbet af det meget snart gamle år.

Først og fremmest mindes vi alle de mange virkelige gode ture, vi har nået at være på, og hvor vi har fået nogle rigtigt gode nogle på opleveren. Vi mindes også vores dejlige sommerferie, hvor vi i en uges tid udskiftede vores lille lejlighed i Roskilde med et stort lejet sommerhus i Ebeltoft. I løbet af de otte dage, vi befandt os på Djursland, nåede vi blandt andet at besøge Botaniskhave i Århus, Danfoss Universe, Den Gamle By i Århus, Ebeltofts bymidte, Ebeltofts Rådhus, Glasmuseet i Ebeltoft, Kattegat Centret, Nationalpark Mols Bjerge, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark samt Tre Høje.

Før vores sommerferie på Djursland nåede vi blandt andet at besøge Boserup Skov, Den Internationale Racing Festival, Geologisk Museum, Odense Zoo, flere gåture i Skjoldungelandet, Zoologisk Museum, Zoologisk Have ved påsketid samt at deltage i en guide byvandring i Helsingør, hvor vi blandt andet besøgte Sankt Maria Klostret og Odd Fellow Logen.

Efter vores sommerferie på Djursland nåede vi at besøge Brede Værk, Dyrehaven, hvor vi så Kirsten Piils Kilde, Dyrehavs Bakken, Peter Lieps Hus samt Eremitage Slottet, Rabalderparken, Tivoli både til Halloween og jul, Zoologisk Have samt Zoologisk Museum.

Dertil kommer, at vi i løbet af sommeren nåede at deltage i otte spændende byvandringer i Roskildes centrum og at vi nåede at gå nogle virkelige lange samt hyggelige tur både omring Roskilde Fjord samt på tidligere klosterjord.

Dertil kommer, at vi lørdag den 20. oktober 2012 besøgte Forum, hvor vi så forestillingen Walking With Dinosaurs, der rent faktisk var mindst lige så god, som vi havde håbet på, det havde så bare været dejligt, hvis andre i salen havde opført sig noget mere normalt og dermed knap så egoistisk.

Ingen af os har endnu nået at skrive om alt det, vi har nået at opleve i løbet af hele indeværende år, og vi glæder os begge to til, at vi forhåbentligt får det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at gøre det på et eller andet tidspunk.

2008 blev året, hvor jeg tog springet og førte en gammel drøm ud i livet, da jeg meldte mig mere eller mindre ud af samfundet, fordi jeg blev fuldtids hjemmegående, og selv om jeg bestem ikke savner det at have et job, så er det nu min mening, at det kun skal være for en afgrænset periode af mit liv. Jeg må dog indrømme, at det har været en beslutning, der har vist sig at være langt mere end godt for både mit helbred samt mig og i stedet for at søge ud på arbejdsmarkedet igen, forblev jeg hjemmegående i hele indeværende år. Hvilket jeg for øvrigt regner med at være mindst de næste par tre år også, hvis vi ellers kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun en indtægt.

Det har nu været skønt, at jeg i indeværende år ikke har skulle diskutere med hverken en uforstående arbejdsgiver eller diverse kollegaer, hvorvidt jeg rent faktisk har været berettiget til at blive hjemme både på grund at min svage højre ankel samt ømme højre hæl, min svimmelhed med mere.

Det er meget muligt, at jeg ikke har haft arbejde i år i hvert fald ikke lønnet arbejde, men til gengæld har min Skat været ved at knogler sig selv mere eller mindre halvt ihjel med alle de mange meget store arbejdsopgaver med meget korte deadline, han har haft i hele indeværende år. Derfor har det også været godt for os begge to, at jeg har været fuldtids hjemmegående. For så har jeg kunne tage mig af det meste af det huslige i løbet af arbejdsugerne, så vi har kunne bruge weekenderne til at hygge os sammen samt måske få nogle gode nogle på opleveren.

På grund af den store arbejdsbyrde, min Skat har lidt under i hele indeværende år, har han også mere eller mindre hele året været træt og uoplagt, når han endelig har kunnet holde fri, lige som han desværre har haft diverse småskavanker blandt andet et betændt øje.

Dog har vi trods alt været heldige, for det er jo ikke noget alvorligt og alle dem, der står os nærmest, har været og er raske samt sunde. Sådant noget vil jeg altså meget gerne have lov til at glæde mig over også selv om jeg kun alt for godt ved, at der meget hurtigt kan blive ændret på det.

Jeg ved godt, at jeg i dette år har haft lidt mere overskud og dermed også lidt mere tid til at dyrke en af mine helt store interesser … håndarbejde og andre former for kreative udfoldelser… men jeg indrømmer hellere end gerne, at det nu kom helt bag på mig, at jeg i løbet af år 2012 rent faktisk har nået at fremstille ikke mindre end 199 forskellige små og store ting, hvilket svarer til et totalt forbrug af 7.712,00 gram garn, 39,20 gram stof samt 604,00 gram øvrige materialer.

Hvordan har jeg så fundet ud af dette ?

Jo, hver gang jeg er blevet færdigt med et eller andet håndarbejdsprojekt i løbet af indeværende år, har jeg skrevet det ind i et regneark på min computer. I dette regneark har jeg en kolonne med datoen for færdiggørelsen, en kolonne med antal enheder, en kolonne med en kort beskrivelse af projektet, samt en kolonne for hvor mange gram garn / stof / øvrige materialer, jeg har brugt til det pågældende projekt og hver kolonne er afsluttet med en total.

Nu er der stort set ikke ret meget mere end lidt under halvanden time tilbage af indeværende år og lige om lidt så tager vi hul på et helt nyt år, der forhåbentligt bliver et rigtigt godt et af slagsen.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… samt både december og år 2012s allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen drukkende på det nærmeste, da vejrguderne har sørget for, at regnen hele dagen har stået og for øvrigt forsat står ned i tykke stråler.

Til gengæld kan vi jo så glæde os over, at vejret årstiden taget i betrækning er relativt lunt, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus 7,4 grader.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkæles bare lidt, for det er jo trods alt årets allersidste dag i dag, så derfor har han lige lunet et hold æbleskriver …

2012/12/31/001.jpg

.. der skal nydes sammen med lidt sukker.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… samt både december og år 2012s allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen drukkende på det nærmeste, da vejrguderne i går aftes åbnede for himlens sluser, hvilket bevirkede, at regnen langt det meste af natten samt morgen har stået og for øvrigt forsat står ned i tykke stråler.

Til gengæld kan vi jo så glæde os over, at vejret årstiden taget i betrækning er relativt lunt, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus 6,3 grader.

Det var årets allersidste hele uge …


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 43 forskellige små og store indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 24.12.2012 …
Smut …
Juleaften
Dagens allerførste opgave …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 24
Det var årets 51. arbejdsuge …
Juleaften status
Aftens menu …
Juleaften hygge
Lidt mere juleaften hygge
Årets allersidste julegave

Tirsdag den 25.12.2012 …
Første juledag
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 25
Dagens første opgave
Aftens menu …
Roskildes allermest julepyntet forhave 2012
Roskildes allermeste julepyntet hus 2012
Roskildehaves allermest julepyntet altan 2012

Onsdag den 26.12.2012 …
Anden juledag
Vores julegaver
Hjemmefra
Solnedgang over H. C. Ørstedsparken
Jul i Tivoli 2012
Julesold
Hjemad
Aftens menu …

Torsdag den 27.12.2012 …
Tredje juledag – Johannes Evangelists dag
Mine julegave
Kalorielette kager
Ugens fjerde solnedgang
Aftens menu …
Fuldmånen lyser

Fredag den 28.12.2012 …
Fjerde juledag – Børnedag
Rappes julegave
Ugens femte solopgang
Fra kaos til orden – Fryseren
Aftens menu …

Lørdag den 29.12.2012 …
Femte juledag – Noahs dag
Tænk …
Aftens menu …

Søndag den 30.12.2012 …
Sjette juledag – Davids dag
Tænk …
Forkælelse
Aftens menu …

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg rent faktisk har nået at skrive, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Nytårsaften


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om nytårsaften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den 31. december og dermed er vi nået til årets allersidste dag samt nytårsaften, der også bliver kaldt for syvende dag jul, Sankt Sylvesters dag samt Sylvesters dag efter pave Sylvester, der ifølge en ikke helt korrekt legende omkring år 300 helbredte kejser Konstantin den Store for spedalskhed ved at døbe ham.

I gamle dage var nytårsaften en rigtigt festlig aften på gårdene ganske lige som juleaften jo også havde været det, men nytårsaften var nok noget mere urolig. Aftensmaden var sammensat på nogenlunde den sammen måde som juleaften, men nogle steder spiste man også klipfisk, der er saltet samt tørret torsk, og spisebordet blev udsmykket med et togrenet lys.

Efter aftensmad gjaldt det om at komme ud og lave ballade samt sjov ganske lige som man også gjorde det samt før øvrigt stadigvæk gør det nogen steder til Fastelavn, og nogle steder løb første piger samt derefter karlene afsted og der var virkeligt fart på dem, for de skulle jo allerhelst nå rundt til alle landsbyens gårde i løbet af aften og overalt, hvor de kom frem, lavede de ballade samt støj.

Langt de fleste af de omkringløbende var klædt ud og hvis der var nogen, der havde et gevær, tog de det med, så de kunne affyre løst krudt, eller også medbragte de en rummelport, der er en krukke eller en lille spand, om hvis åbning der er bundet en svineblære hen over, der er så stukket en pennefjer igennem svineblæren, når man så glider på pennefjeren giver det en irriterende larm.

For landsbyens gårdes beboer gjaldt det så om at fange alle disse ballademagere samt invitere dem indenfor, så de kunne få æbleskriver samt øl og snaps.

Lige som til alle de andre af årets mange højtider er der også tilknyttet varsler til nytårsaften og det er især det kommende års høst, der kan indhentes oplysninger om på Sylvesters dag. For hvis det for eksempel regner på Sylvesters dag, så bliver næste års høst ikke god.

End videre kunne bonden få noget at vide om det kommende års kornhøst ved at tage en skrive brød, som han smurte fedt på, før det blev delt i fire lige store stykker, og derefter lagde han dem på det lerstampede gulv. Så blev gårdens lænkehund bragt ind i stuen, hvor den blev holdt tilbage, imens bonden pegede på brødstykkerne et efter et samtidigt med han sagde: "Dette er min byg, dette er min havre, dette er min hvede og dette er min rug", derefter blev lænkehunden sluppet løs og det brødstykke, den åd først, angav hvilken slags korn, der ville komme til at give det største udbytte det efterfølgende år, det brødstykke, den åd som nummer to, angav den kornsort, der ville komme til at give det næststørste udbytte det efterfølgende år, det brødstykke, den åd som nummer tre, angav den kornsort, der ville komme til at give det næstmindste udbytte det efterfølgende år og det brødstykke, den åd til allersidst, angav den kornsort, der ville komme til at give det dårligste udbytte det efterfølgende år.

Nogle steder valgte man dog at bruge grødklumper i stedet for brødstykker.

Gårdenes unge piger kunne fungere som spåkoner for hinanden, det foregik på følgende måde … en af de unge piger blev sendt udenfor døren, imens den pige, der gerne ville have noget at vide om sin fremtid, tog fire skåle, der blev stillet på et bord med bunden opad. Under en af skålene lagde hun en ring, under en af skålene lagde hun en kam, under en af skålene lagde hun en smule jord og hun undlod at ligge noget under den sidste af skålene. Pigen, der havde været udenfor døren, blev så kaldt ind og hun skulle så vælge en af de fire skåle. Valgte hun den skål, hvorunder der lå en ring, betød det snarlig forlovelse, valgte hun den skål, hvorunder der lå en kam, betød det ægteskab, valgte hun den skål, hvorunder der lå jord, betød det død og valgte hun den skål, hvorunder der intet lå, betød det, at alt ville forblive uændret i det kommende år.

Nytårsaften var det også muligt for tjenestefolkene at finde ud af, om de ville komme til at skifte plads i løbet af det kommende år. Det foregik ved at de en efter en stillede sig midt i stuen med ryggen mod døren, hvorefter de tog en af deres træsko af og derefter kastede de den hen over sit hoved hen mod døren. Pegede træskoens snude mod døren, betød det, at træskoens ejer måtte skifte plads i løbet af det kommende år og pegede træskoens snude væk fra døren, betød det, at træskoens ejer blev på sin nuværende plads i hele det kommende år.

Flere steder var der tradition for, at man lavede den mest irriterende larm lige før midnat, så man dermed kunne skræmme alle de onde ånder langt væk fra gården. Ved midnatstid holdt man så en meget kort pause, imens man ønskede hinanden godt nytår, hvorefter festligheder forsatte til langt ud på natten.

Smut …


Hverdagen.

… og så var ikke kun de første ni dage af vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, men stort set også hele indeværende år for rent faktisk er der kun atten timer samt tre kvarters tid til, vi tager hul på år 2013 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagens samt at det vil bringe os alle sammen masser af glade samt lyse timer sammen med alle dem, der står os nær.