Arkiver

Walking With Dinosaurs


Oplevelser.

Min Skat har det meget langt fra godt i dag, for igen i nat har han brugt langt mere tid på at hoste end på at sove, så han er ikke kun sådant helt ind til skelettet træt, han er også øm i hele kroppen.

På den anden side så har min Skat ganske lige som mig i lidt over syv måneders tid virkeligt glædet sig til, at det skulle blive lørdag den 20. oktober 2012 samt især til at vi endeligt langt om længe skulle se Walking With Dinosaurs forestillingen i Forum klokken 15:00, så derfor trodsede han sit helbred og derfor så tog vi afsted.

Det var en helt fantastik oplevelse og vi har slet ikke fortrudt, at vi soldede groft samt købte de billetter, for selv om de efter vores målestok var dyre, så var det virkelig pengene værd.

Forestillingen bestod af to ark på hver fyre minutter og vi blev ført tilbage til den mesozoiske tid, der varede i cirka 180 millioner år samt bestod af Trias-, Jura- og Kridttiden, hvor vi mødte flere eksemplarer af typiske dinosaurusser fra hver af de tre nævnte perioder af Jordens historie.

Så ledelse fik vi i alfabetisk orden hilst på en allosaurus, en ankylosaurus, en brachiosaurus med unge, en liliensternus, en ornithocheirus, en plateosaurus med æg og unger, en stegosaurus, to torosaurusser, der afgjorde en territorial kamp, den ultimative dræbermaskine i form af en tyrannosaurus rex med unge samt tre Utahraptorer og alle de nævnte former for dinosaurusser er i naturlig størrelse.

Alle dinosaurusserne er godt nok for de stores vedkommen dukker i form af store mekaniske figurer og for de smås vedkommen dragter, der bliver båret af en person, men de er alle som en så livagtige udformet samt levende i deres bevægelser, at man kan mærke deres hjerteslag samt lugte deres ånde, hvilket til dels også skyldes den virkelige flotte måde hvorpå baggrunden, lyden samt lyset bliver brugt igennem hele forestillingen.

Forestillingen er godt nok simpelt bygget op på en arena, der kun er udsmykket af en klippeformation, der i tank med jordens tektoniske pladers bevægelse i løbet af den mesozoiske tid deler sig først i to samt senere i tre dele og hele arenaer er omkranset af en lav indhegning, hvori der vokser grønne planter samt blomster.

Dinosaurusserne har alle hovedrollerne og birollen er tildelt palæontolog Huxley, der spilles af den danske skuespiller Caspar Phillipson, han fortælle løbende igennem hel forestillingen nogle få fakta om de enkelte dinosaurusser liv samt levende.

Der er altså en årsag til, at indtil videre over syv millioner mennesker fordelt over 1.746 forestillinger i 206 forskellige byer i både Asien, Australien, Europa, New Zealand og USA har nydt forestillingen samt at min Skat og jeg gerne vil gense forestillingen, der i mere end en forstand er en virkelig STOR oplevelse, næste gang den kommer til Danmark.