Dagsarkiv: fredag, 5. april 2024, 20:15

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2024/04/05/0901.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve-, okse- og svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet blommecherrytomater og fintsnittet grøn peberfrugt …

2024/04/05/0902.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret fem pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har strøget alt det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 47 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Nogle flere tanker om sommertid


Hverdagen, Årets gang.

Lige som jeg også var inde på i forgårs, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgenen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aftenen, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og slet ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde antallet af migræneanfald nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende samt stressrelaterede af slagsen, jeg regelmæssigt “hygger” mig med, men ved overgangen til både sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor “hygger” jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste, fordi disse personer er så dårlige, at de er nødt til at sygemelde sig, samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.