For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om den 29. februar, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I år er et skud år og derfor har februar måned 29 dage, da den ekstra dag bruges til at justere årets længe og i modsætning til, hvad mange desværre tror, så er den 29. februar ikke skuddagen, for den faldt den 24. februar.

Skudår falder altid kun i årstal, der kan deles med fire, dog er årstal der ender på 00 kun skudår, hvis de kan deles med 400. År 2000 var således et skudår, men år 1900 var ikke et skudår og år 2100 bliver ikke et skudår.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med den 29. februar ud over at skudår i gammel tid blev anset for at bringe uheld samt at det ikke var godt at påbegynde noget nyt i disse år.

… bare ikke i år. For her til aften er jeg blevet helt færdigt med at pakke alle de ting …

… som har udgjort snelandskaberne ovenpå vores reoler i stuen, helt væk …

Lige nu synes jeg, at vores stue …

… virker så under bar og tom. Jeg håber dog på, at jeg i den kommende weekend måske får både energi, overskud og tid nok til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til påske og ind til da, så er det eneste form for pynt, som man finder på vores troldegrene, disse små størrelser …

Solen …

… er på vej op. Jeg tror, det bliver en smuk dag.

🙂

Det er ved at være nogle år siden, at jeg fast skulle ud af hoveddøren klokken 6:45 hver morgen. Det var i den periode, hvor jeg arbejdede i Høje Tåstrup. De sidste to års tid har min Skat og jeg jo fultes ad ud af hoveddøren klokken 5:30 hver morgen, da vi begge to har skulle møde på vores respektive arbejde allerede klokken 6:00.

I dag gik jeg hjemmefra ved 7:00 tiden, da jeg skulle på bogudsalg hos min ynglings boghandler ( læs: Heinzes Boghandel & Videcenter ) her i Roskilde.

Jeg er helt stolt af mig selv. For jeg kom fakstik ikke til at købe mere end lige præcist det, som jeg havde skrevet på min huskeseddel, da jeg sad og nærstuderede deres bogudsalgskatalog …

… jeg har dog købt fire bøger mere end dem, der er på billedet, men da disse fire bøger skal bruges til gave, vil jeg ikke lige vise dem frem her. Jeg ved jo ikke hvor mange og især hvem, som læser med her.

😉

Hvis vi ser bort fra Walt Disneys: "Hall Of Fame – Don Rosa – 6", som ikke var på udsalg, da den udkom i mandags, så har jeg faktisk sparet ret så mange penge på de fleste af bøgerne.

Alt i alt har jeg købt 14 nye bøger, som jeg har giver 638,35 kroner for, men deres totale normalpris ville have været 2.556,00 kroner, men så havde jeg aldrig købt dem, så var jeg kun kommet hjem med Walt Disneys: "Hall Of Fame – Don Rosa – 6".

🙂

Nu skal jeg i gang med at læse !!!

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen son sin helgendag ?

I det gamle bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: "Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is", det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: "Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias", en tredje sagde: "Efter Sankt Mathias går den klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø", en fjerde sagde: "Dugger der før eller på denne dag, er det ude med vinteren" og en femte samt "sikker" sagde: "Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn".

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.

I dag har jeg haft besøg af Mette ( min veninde fra Bornholm ). Det var helt skønt at se hende igen, da det nu var over 19 måneder siden, vi sidst har set hinanden.

🙂

Vi lærte hinanden at kende i starten af april 2004. Det skete den første dag, jeg kom for at vikariere i receptionen i det firma, som hun var ansat i. Det var hende, som stod for min oplæring. Vi faldt i snak og på den måde fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser samt synspunkter på tilværelseden – alt i alt et godt udgangspunkt for at kunne tale rigtigt godt sammen.

Jeg kom flere gang som vikar i receptionen i det firma og på et tidspunkt havde jeg faktisk været mere på arbejdet end hende, som jeg afløste for, havde været i løbet af de sidste ni måneder.

Efter jeg havde "siddet fast" som vikar i firmaets reception i tre måneder – indtil de havde fået ansat en ny receptionist ( firmaets personalechef havde spurgt mig, om jeg ville have jobbet, men dels følte jeg ikke, at mine fremmedsprogs kundskaber var gode nok til, at jeg kunne sidde i en receptionen i et firma med mange internationale kunder samt samarbejdsparter og dels var der bare ikke udfordringer nok i den stilling til mig ), blev jeg tilbudt et fem måneders vikariat som kontorassistent i deres journal.

I de fem måneder kom Mette og jeg til at dele kontor, og i løbet af de måneder lærte vi for alvor hinanden rigtigt godt at kende. Hun blev på en eller anden måde min faste daglige fortrolige – hende som jeg fortalte og talte med stort set alt om.

Da min tidsbegrænsede kontrakt udløb. Blev vi enige om, at vi ville forsætte med at holde kontakt med hinanden. Det har vi da også begge to prøvet på både via breve, e-mail, fødselsdag- og julekort, sms samt telefon og vi har da også nået at se hinanden en enkel gang i løbet af de to og et halvt år, der er gået siden, vi var daglige kollegaer, men derfor var jeg nu alligevel spændt på, om vi stadigvæk ville have noget at sige til hinanden og hvordan det ville blive at ses igen.

Det gik efter min mening over alt forventning. Det føltes som om, vi havde talt sammen på arbejdet i fredags, da hun kom et lille spurt forbi os i dag.

🙂

Mette, tak for tulipanerne …

… som du kan se, så har jeg faktisk en rigtigt tulipanvase til dem. Du skal også have tak for de tre poser med garn …

… det bliver Wivi helt sikkert glad for, når hun får det på fredag. For både hun og de andre nørkler i Fakse kan altid bruge mere garn til deres fremstilling af børnetøj.

Og sidst men ikke mindst vil jeg sige: "Tak for besøget". Det var hyggeligt at se dig igen og jeg håber, du får tid til at besøge mig en anden gang, når du er på Sjælland.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Skuddagen, som jeg her vil brige et lille udklip fra …

Mange mennesker tror, at det er den 29. februar, der i vores kalender betegnes som skuddagen i skudår, men det passer ikke, for det er altså den 24. februar, der er den rigtige skuddag.

I den gamle romerske kalender var februar årets sidste måned og oprindelig havde den kun 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne, skød man sommetider en skudmåned af variabel længde ind.

Cæsar bibeholdte denne placering af skuddag på den 24. februar i den julianske kalender og senere gjorde man det samme, da den gregorianske kalender blev indført.

I følge vores kalender er et helt almindeligt år på 365 dage, men i virkeligheden er Jorden 365 døgn, 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder om at nå en gang rundt om Solen. For at dette regnestykke skal gå lidt bedre op, må man derfor indføje en ekstra dag hvert fjerde år.

Det er derfor at skudårstal altid er delelige med fire. Men der bliver herved stadigvæk 9 minutter og knap 10 sekunder i overskud, og for at regnestykket skal passe helt præcist, må man så regulere yderligere på det. Det er derfor at kun århundredeskifte, der er deleligt med 400, er skudår.

I de "gode gamle dage", den gang da man endnu ikke var begyndt at diskuter kønsroller, kunne en ung pige kun fri til sin udkårne, hvis hun gjorde det på en skuddag. Hvis den udvalgt så sagde: "Nej", måtte han af med et dusin par silkehandsker. Dette skyldes i følge overleveringer et dekret, som i år 1288 blev indført af dronning Margaret af Skotland.