I dag er så min første dag som ledig. Da jeg ikke længere er ansat i det firma, som jeg kom ud i som vikar den 17.01.2006. Fire uger efter købte firmaet mig fri af vikarbureauet og ansatte mig på en tidsbegræset kontrakt, som løb til og med den 30.06.2006, hvor de så fastansatte mig. Den 23.10.2007 fik jeg så en fyreseddel med fratrædelse den 31.01.2008. Den fyreseddel fik jeg, fordi jeg havde tilladt mig at sige: "At jeg ikke kunne acceptere de varselet ændringer i mit arbejdsforhold".

Jeg blev ikke syg, fordi jeg blev fyret og jeg blev ikke fyret fordi jeg blev syg og dog … de varslede ændringer i mit arbejdsforhold ville blandt andet have kommet til at betyde, at jeg ville få endnu flere arbejdsopgaver lagt på mit skrivebord og da jeg i forvejen ikke kunne klare at løse de daglige arbejdsopgaver unden at skulle arbejde over i et sted imellem 10 til 25 timer per uge, hvilket jeg også havde gjort i over et års tid på dette tidspunkt, så tillod jeg mig altså at sige fra.

Jeg havde flere gange prøvet på at fortælle min chef, at jeg havde for mange og for krævende arbejdsopgaver og hver gang blev det mere eller mindre fejet af med: "At nu har det jo lige været sommerferie / efterårsferie / jul / årsafslutning / vinterferie / påske / sommerferie / efterårsferie og så videre … så vis nu lidt interesse for dit job og arbejde noget mere".

Set i bakspejlet – det er jo altid meget nemt at være bagklog – så blev jeg syg allerede i slutningen af august. Det vil sige, de første symptomer på, at jeg var på vej til at køre helt ned, meldte sig nu allerede i starten af maj måned, men jeg holdt den kørende ved at tage en eller to flex-fridage per uge. Dette var altså desværre bare ikke nok og den 30.10.2007 bukkede jeg så under for arbejdspresset og jeg måtte melde mig syg.

Pudsigt nok så har alle dem, som jeg har været i kontakt med i dette forløb både i min a-kasse, i mit fagforbund, på kommunen, min læge samt min øvrige omgangskreds, når de har hørt om de benhårde iskolde facts, spurgt mig om: "Hvordan kunne du holde til det enorme arbejdepres så længe, før du blev syg ?". Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved det, men måske skyldes det min stædighed, at jeg var i stand til at holde det ud så længe.

Nu skal jeg så til at finde nyt job og jagten er allerede gået ind. Mit CV er sendt til flere vikarbureauer samt uopfordret til en god håndfuld forskellige virksomheder her i mit lokalområde, lige som det er taste ind på diveres jobportaler.

Så må tiden vise, hvad det ender med. Forhåbentlig et nyt job og gerne et, hvor arbejdspresse ikke er lige så urimeligt stort og hvor man har et noget bedre syn på sine medarbejdere end på mit gamle job.