… var bare nogle få af de mange ord, min læge brugte, da hun skulle beskrive, hvad der lige for tiden er i vejen med min krop og mig.

Vi holdt os til de benhårde iskolde facts …

… at jeg i de sidste tre måneders tid har fået mere og mere svært ved at koncentrere mig samt med at huske.

… at jeg i den sidste måneds tid har været nødt til at holde en eller to flexfridage om ugen, for ellers havde jeg simpelthen ikke haft energi samt overskud nok til at klare resten af den igangværende uges arbejdsdage.

… at jeg i de sidste to måneders tid hver eftermiddag, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, har været så flad, at jeg har måtte sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skulle have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat har tørret af, stillet på plads samt fulgt skraldespanden ned.

… at jeg i de sidste tre måneders tid har været så flad, at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, er faldet i søvn, hvis jeg ikke lige har haft et eller andet til at holde mig vågen. At der under alle omstændigheder er gået under et kvarters tid, før jeg har siddet og nikket af træthed.

… at jeg i de sidste tre måneders tid er gået i seng hver aften ved 20:30 – 21:00 tiden, at jeg er faldet i søvn med det sammen, mit hoved samt min hovedpude er mødtes.

… at jeg vågner efter 3:00 – 4:00 timers søvn, ikke fordi jeg er frisk og udhvilet, men fordi jeg er totalt øm i hele kroppen, da hver en muskel samt hver en fiber i hele min krop er fuldstændigt spændt og knyttet.

… at jeg er så anspændt, at jeg er konstant øm i alle musklerne i hele min krop.

… at jeg, lige så snart jeg vågner, begynder at tænke på alle de mange arbejdsopgaver på mit job, jeg ikke har nået.

… at jeg i flere timer hver nat ligger og tænker så meget på de uløste arbejdsopgaver på mit job, at jeg ikke kan falde i søvn igen.

… at jeg, hvis jeg når at falde i søvn igen, har mareridt om alle de mange uløste arbejdsopgaver på mit job.

… at jeg har konstant dårlig samvittighed over alle de mange arbejdsopgaver, jeg ikke har nået. At jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har sovet eftermiddagen væk i stedet for at tage arbejdsopgaver med hjem for at løse dem. At jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har brugt en time lørdag formiddag på at handle ind og en time søndag eftermiddag på at gå en tur sammen med min Skat i stedet for at sidde med mit hjemmearbejde.

… at jeg konstant og hele tiden føler, at jeg ikke lever op til diverse forventninger på mit job. At jeg ikke er god nok. At jeg er doven og at jeg simpelthen ikke duer til noget som helst.

… at jeg igennem det sidste halvanden års tid i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgaver på mit job ned, ikke har holdt frokostpause, men at jeg har spiste min medbragte madpakke, imens jeg arbejdede. At jeg heller ikke har holdt nogen som helst anden form for pauser i løbet af arbejdsdagen ud over maximalt at gå på toilettet et par gange.

… at jeg igennem det sidste års tid i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgave på mit job nede har været nødt til at arbejde over i 10:00 til 25:00 hver uge og at jeg har taget arbejdsopgaver med hjem i stort set alle weekenderne.

… at jeg har været så pligtopfyldende, at jeg har taget arbejdsopgaver med hjem for at løse dem, ikke kun om eftermiddagene og i weekenderne, men også selv om jeg har afspadseret, været på ferie eller har haft fri på grund af helligdage.

… at jeg har været så pligtopfyldende og loyal over for min arbejdsplads, at jeg er gået med til at få arbejdsopgaver, så jeg kunne løse dem, bragt hjem, selv om jeg har været på ferie eller har været syg, i et desperat forsøg på at bunkerne med uløste arbejdsopgaver ikke skulle nå at blive alt for store, imens jeg har været væk.

… at det eneste, som jeg har fået ud af min arbejdsindsat, er, at min krop nu er så hårdt medtaget, at den nu ligefrem skriger efter hvile, ro og søvn.