I eftermiddags sad jeg i sofaen, hvor jeg prøvede på at holde mig vågen ved at hækle. Da jeg ikke ville have, at min Skat skulle komme hjem til en sovende kæreste igen dag. Det gjorde han nemlig både i går og i forgårs.

🙁

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, stillede han sig foran mig og spurgte: "Hvilken hånd vil du helst have ?". "Hmmm … hvis jeg kender dig ret, så er det lige meget hvilken hånd, jeg vælger. For har du noget til mig, så putter du det over i den hånd, som jeg har valgt" svarede jeg, men så let slap jeg ikke, så det endte med, at jeg valgte den højre hånd. "Din eller min højre side ?" spurgte min Skat så drillende.

Det endte med at jeg fik pakken og han undskyldte, at han ikke have nået at pakke den ind. Det gjorde ikke spor, jeg blev glad meget glad for indholdet alligevel … en helt ny mobiltelefon.

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

Vi fik i fællesskab læst brugsforvirringen løst igennem, sådant bare for en sikkerhedsnåls skyld, og så blev det nye "legetøj" ellers taget i brug og prøvet af, da den kan en hel del mere, end min gamle mobiltelefon kan.

🙂

Min gamle mobiltelefon er nu sendt på pension ( indtil videre ligger den på køkkenbordet og venter på, at vi kommer ud på Kara med den ). Det har den også fortjent, da den har været mig mere end trofast i de næsten otte år, som vi har haft sammen. Her på det sidste har den dog været lidt træt samt ustabil og jeg var begyndt at tale om, at jeg nok var nødt til at overveje at købe en ny. Det har min Skat så sørget for, at jeg så ikke kommer til nu.

🙂

Tak for den min Skat.

Det blev så heller ikke i år, at jeg fik nået at have overskud og tid nok til, at jeg fik pyntet rigtigt op til Halloween, sådan som jeg havde drømt om.

Faktisk er de kun de ting, som jeg har nået at købe i år, som er kommet frem …

… og de er da også med til at sprede den helt rigtigt hyggelige uhyggelige stemning i vores stue.

🙂

Nu vl jeg gå i seng igen, da jeg er mega træt samt små svimmel. Måske vil nogle timers søvn hjælpe mig.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Halloween, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I morgen den første november er det "Halloween" eller på gammelt dansk "Alle Helgenes Dag", og dermed er det om aften den sidste dag i oktober – altså i aften, at vi kan fejre "Halloween"-aften.

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage, og hver eneste af disse dage har navn efter en bestemt helgen, er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv.

Allerede da den kristne kirke var ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive "helgentrængsel", så omkring år 610 efter Kristi fødsel indførte pave Bonifacius den tredje en helt speciel højtid: "Alle Helgens Dag". På denne dag skulle man mindes alle de mange hellige mænd og kvinder, som ikke havde fået "en personlig dag" i den officielle kalender.

Overgangen fra oktober til november markerede vinterårets kommen, og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgensgilder rundt omkring i landsbyerne.

Ved den danske helligdagsreform i 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen dagen som officiel helligdag og henlagde den til første søndag i november, senere blev det så ændret til den første november.

Ifølge den gamle danske folkeovertro er alle hekse, genfærd og mørkets øvrige kræfter løs denne aften.

En irsk legende fortæller om Jack, en mand hvis skæbne var, at han i al evighed skulle går rundt i hele verden med sin lysende græskarlygte i hånden. Det er grunden til, at vi i dag laver lygter af udhulede græskar.

Ordet "Halloween" er engelsk og kommer af "All hallows eeven", det vil sige alle helgenenes aften. "Halloween" er en meget gammel højtid i England. Allerede for flere århundrede siden troede kelterne, at ånderne og spøgelserne var allermest aktive denne ene nat hver år.

"Halloween" fejres især i de engelsktalende lande ved, at børnene klæder sig ud og gå rundt til alle nabohusene og beder eller rettere tigger om søde sager: "trick or treat", for ellers vil de lave ballade, ganske som børnene gør herhjemme til Fastelavn. De fleste steder er husene smukt udsmykket, og rundt omkring står der sjovt udskårne græskar i form af spøgelsefjæs for at holde alt det uhyggelige på afstand.

Og med dette herlige billed …

… som jeg en gang i sommers fik tilsendt af min veninde, vil jeg ønske alle en "Happy Halloween" uanset, om du fejrer den eller ej.

🙂

… var bare nogle få af de mange ord, min læge brugte, da hun skulle beskrive, hvad der lige for tiden er i vejen med min krop og mig.

Vi holdt os til de benhårde iskolde facts …

… at jeg i de sidste tre måneders tid har fået mere og mere svært ved at koncentrere mig samt med at huske.

… at jeg i den sidste måneds tid har været nødt til at holde en eller to flexfridage om ugen, for ellers havde jeg simpelthen ikke haft energi samt overskud nok til at klare resten af den igangværende uges arbejdsdage.

… at jeg i de sidste to måneders tid hver eftermiddag, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, har været så flad, at jeg har måtte sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skulle have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat har tørret af, stillet på plads samt fulgt skraldespanden ned.

… at jeg i de sidste tre måneders tid har været så flad, at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, er faldet i søvn, hvis jeg ikke lige har haft et eller andet til at holde mig vågen. At der under alle omstændigheder er gået under et kvarters tid, før jeg har siddet og nikket af træthed.

… at jeg i de sidste tre måneders tid er gået i seng hver aften ved 20:30 – 21:00 tiden, at jeg er faldet i søvn med det sammen, mit hoved samt min hovedpude er mødtes.

… at jeg vågner efter 3:00 – 4:00 timers søvn, ikke fordi jeg er frisk og udhvilet, men fordi jeg er totalt øm i hele kroppen, da hver en muskel samt hver en fiber i hele min krop er fuldstændigt spændt og knyttet.

… at jeg er så anspændt, at jeg er konstant øm i alle musklerne i hele min krop.

… at jeg, lige så snart jeg vågner, begynder at tænke på alle de mange arbejdsopgaver på mit job, jeg ikke har nået.

… at jeg i flere timer hver nat ligger og tænker så meget på de uløste arbejdsopgaver på mit job, at jeg ikke kan falde i søvn igen.

… at jeg, hvis jeg når at falde i søvn igen, har mareridt om alle de mange uløste arbejdsopgaver på mit job.

… at jeg har konstant dårlig samvittighed over alle de mange arbejdsopgaver, jeg ikke har nået. At jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har sovet eftermiddagen væk i stedet for at tage arbejdsopgaver med hjem for at løse dem. At jeg har dårlig samvittighed over, at jeg har brugt en time lørdag formiddag på at handle ind og en time søndag eftermiddag på at gå en tur sammen med min Skat i stedet for at sidde med mit hjemmearbejde.

… at jeg konstant og hele tiden føler, at jeg ikke lever op til diverse forventninger på mit job. At jeg ikke er god nok. At jeg er doven og at jeg simpelthen ikke duer til noget som helst.

… at jeg igennem det sidste halvanden års tid i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgaver på mit job ned, ikke har holdt frokostpause, men at jeg har spiste min medbragte madpakke, imens jeg arbejdede. At jeg heller ikke har holdt nogen som helst anden form for pauser i løbet af arbejdsdagen ud over maximalt at gå på toilettet et par gange.

… at jeg igennem det sidste års tid i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgave på mit job nede har været nødt til at arbejde over i 10:00 til 25:00 hver uge og at jeg har taget arbejdsopgaver med hjem i stort set alle weekenderne.

… at jeg har været så pligtopfyldende, at jeg har taget arbejdsopgaver med hjem for at løse dem, ikke kun om eftermiddagene og i weekenderne, men også selv om jeg har afspadseret, været på ferie eller har haft fri på grund af helligdage.

… at jeg har været så pligtopfyldende og loyal over for min arbejdsplads, at jeg er gået med til at få arbejdsopgaver, så jeg kunne løse dem, bragt hjem, selv om jeg har været på ferie eller har været syg, i et desperat forsøg på at bunkerne med uløste arbejdsopgaver ikke skulle nå at blive alt for store, imens jeg har været væk.

… at det eneste, som jeg har fået ud af min arbejdsindsat, er, at min krop nu er så hårdt medtaget, at den nu ligefrem skriger efter hvile, ro og søvn.

Udenfor er det så småt begyndt at blive lyst og det ser ud til, at vi får en dag med regnvejr.

Min Skat kørte hjemmefra til normaltid, men jeg blev hjemme og jeg er godt glad for, at jeg har taget flexfri i dag.

Godt nok havde jeg regnet med, at jeg ville tage på arbejdet i dag, da jeg udemærket godt ved, at der ligger mange meget store bunker med uløste opgaver, som venter på mig, og så gemme min flexfridag til en anden gang, men da jeg igen i dag, startede morgen med at være svimmel og da min morgenmad igen i dag ikke havde lyst til at blive ned, hvilket det dog lykkes for mig at overbevise den om, at den skulle, så valgte jeg at passe på mig selv og jeg blev derfor hjemme.

Jeg er godt selv klar over, at jeg skal til at passe på mig selv. Det går i hver fald mere og mere op for mig, at jeg skal til at økonomisere med mine krafter, hvis jeg ikke vil ryge helt ned med flaget en gang til.

Udenfor er solen …

… så småt ved at stå op og indenfor drysser vi begge to rundt, da ingen af os har det ret meget bedre i dag, end vi havde det i går.

Jeg håber dog på, at hvis vejret virkelig bliver så flot i dag, som morgens solopgang tyder på, at vi kan komme ud og gå en lille tur i skoven for at nyde dens mange kønne efterårsfarver.

🙂

Er hvis nok den bedste måde, hvorpå jeg kan beskrive, hvordan vi begge to har haft det i dag. Min Skat har været dårlig hele dagen og jeg har stort set sovet det meste af dagen væk.

🙁

Jeg kan godt mærke, at vi begge to skal til at bruge mere tid på at passe på os selv samt hinanden og meget mindre tid på at behage andre.

Jeg gik hjemmefra ved 9:00 tiden. Jeg var lige rundt containeren med skraldespanden samt papir, før jeg gik til Roskilde station, hvorfra jeg tog et regionaltog, som kun var fem minutter forsinket, til Høje Tåstrup station, der ventede jeg så kun i ti minutter på 400S til Ballerup station, hvor jeg var så heldig, at jeg kun skulle vente i fem minutter på 350S.

Jeg stod af på Herlev Torv og så gik jeg lige over i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg lige gik i Føtex for at købe de fem små ting, som Hanne havde bedt mig om at købe med til hende, en enkelt lille ting til min Skats pakkekalender samt to små nisser ( som der kommer mere om i det næste indlæg ) før jeg gik til Hanne, hvor jeg var fremme som aftalt ved 11:00 tiden.

Åh … hvor var det godt at se Hanne igen, og åh … hvor har jeg altså savnet hende. Vi talte sammen om løst og fast, stort og små, kort sagt om alt imellem himmel og jord samt der ud over. Vi fik ordnet verdens-situationen både den globale og den meget lokale. Vi sad i hendes køkken og hyggede os sammen, imens vi skiftes til at lytte og tale.

Jeg fik sat bånd med sløjfer samt til og fra kort på de otte julegaver tl hendes børnebørn og vi fik rodet en gang grønsagssuppe sammen i en stor gryde. Jeg fik hængt noget af hendes nyvaskede vasketøj til tørre og puttet resten i tørretumbleren samt bagefter lagt det sammen og på plads. Alt i alt var det kun småting – meget små ting, som jeg hjalp hende med, men det er alt sammen ting, som er meget svære at klare, når man kun kan bruge den ene hånd.

Pludselig ringede det på døren, det var min Skat, som havde lovet at hente mig hos Hanne, så vi kunne følges ad hjem. Vi talt lige færdigt ( Hanne og jeg bliver aldrig færdige med at tale sammen, vi holder kun en pause til næste gang, vi ses ), hvorefter min Skat og jeg kørte direkte fra hende til Farmor.

På vej hjem fra Farmor handlede vi lige ind i butikkerne på Holbækvej og da vi kom hjem, satte vi i fællesskab varerne på plads.

Min Skat var dårlig samt træt, så han lagde sig på sengen, jeg satte mig i sofaen for at hækle lidt, men jeg vågnede i en meget ubekvem stilling. Der var mørkt over det hele og det viste sig, at klokken var 20:30 og jeg havde sovet i over fire timer.

Min Skat sov stadigvæk, men han vågnede dog, da jeg gik ind i soveværelset for at se til ham. Vi fik lige noget hurtigt at spise ( noget som gik direkte fra fryseren via ovnen ind på bordet ) og efter vi havde klaret opvaksen, gik jeg i seng.

Jeg har lovet Hanne og jeg vil gøre alt for at holde det … der kommer ikke til at gå elve måneder, før vi ses næste gang, der til savner jeg hende for meget !