Solen …
… er på vej ned og vi er begge to på vej i seng, for vi er godt trætte efter en på den gode måde lang weekend.
🙂
Godnat weekend
Hverdagen.
Dagsarkiv: søndag, 8. juni 2008, 21:45
Hverdagen.
Flere ællinger
Oplevelser, Ænder.
Vi gik forbi det nedlagte gasværk …
… der i dag rummer Glasgalleriet, som huser fem kunstnere og et galleri. Vi har besøgt det en gang og jeg synes, det var spændende at se, hvordan en glaskunster arbejder.
Vi krydsede Sankt Clara Vej og gik ind i Byparken, hvor vi gik hen til den lille sø, som modtager vand fra Maglekilden. Ved søen bred fik vi øje på en and …
… og hendes i alt 13 ællinger …
… hvoraf den ene er lidt speciel …
… hvilket ikke gør hverken den eller dens søskende mindre nuttede.
😉
Vi var efterhåndens nået at blive både halv trætte og hel sultne, hvilket der måske ikke var noget underligt i, da vi havde gået rundt i næsten fem timer, så vi "fandt" vores bil og kørte hjemad.
Det har været en rigtigt dejlig måde at bruge en sommersøndag på.
🙂
Peter har også skrevet om vores hyggelig gårtur og man kan se de billeder, som han har taget under turen her
Sankt Jørgensbjerg
Oplevelser, Ænder.
Vi blev enige om, at vi på vej tilbage til bilen ville gå via Sankt Jørgensbjerg …
… da vi lige ville se, om der var ænder i gadekæret …
… som ligger på Toftegade lige præcist ud for Brøndegade.
Der var ænder eller rettere der var en and med sine otte ællinger …
… de svømmede rundt ude i vandet …
… men da vi kom lidt tættere på dem, svømmede de over til den anden side af gadekæret …
… hvor de gik i land …
… og derefter gik de i gang med at pudse sig …
… så de kunne blive rigtigt fine, før de blev fotograferet …
… af både min Skat …
… og mig.
Det vil nu sige, det var kun anden og de syv af ællingerne, som stillede pænt op til et gruppebillede, den ottende af ællingerne …
… valgte at gå sine egne veje.
😉
Vi forsatte ned af Brøndegade …
… hvorfra der er god udsigt til Sankt Jørgensbjerg Kirke …
… der ligger højt oppe på toppen af Sankt Jørgensbjerg med en dejlig udsigt over Roskilde Fjord. Kirkens ældste dele er koret og skibet, der stammer helt tilbage fra 1000-tallet og som er opført af frådesten.
Sankt Jørgensbjerg Kirke er faktisk det ældste stykke bevarede stenarkiektur i Danmark og noget helt enestående ved den er de slanke rundstave på hjørnerne og midt på skibet langside. Sådanne nogle rundstave kendes ellers kun fra trækirker og de har givet Sankt Jørgensbjerg Kirke tilnavnet "den forstenet kirke".
Sankt Jørgensbjerg kirke har igennem tiden fungeret både som havnekirke, hospitalskirke og sognekirke.
🙂
Selve byen Sankt Jørgensbjerg ligger i den nordvestlige del af Roskilde. Navnet stammer fra sagnet om Ridder Jørgen, der tjente i den romerske hær, og som i år 303 led martyrdøden, fordi han ikke ville afsværge sin kristentro. Ridder Jørgen blev æret som helgen og "nødhjælper".
Omkring år 1000 lå der udenfor Roskilde en mindre by, som i folkemunde blev kaldt for Roskilde Havneby, men den havde egentligt ikke noget rigtigt navn. Det var her, handelsskibene lagde til og det var her søfolkene lodsede varer og boede, imens de var i Roskilde.
I slutningen af 1100-tallet blev der anlagt et spedalskheds hospital i kirkens nærhed. Det kom til at hedde Sankt Jørgensgård, da Sankt Jørgen var de spedalskes skytshelgen. Hospitalet havde meget stor indflydelse på kirken og sognet. Langsomt fik kirken navn efter hospitalets helgen og blev kaldt Sankt Jørgens Kirke på Spedilsbjerg.
Det blev altså ikke munke, der holdt til ved kirken, men de syge ( de spedalske ) dem der var udstøt af samfundet.
Sankt Jørgensbjerg var tidligere stedet for den fattige del af Roskildes befolkning og i folkemunde var det et "fattigbjerg". I dag betragtes "bjerget" som en lille, men noget eksklusiv del af Roskilde.
Ludvig Holberg har haft boet på Sankt Jørgensbjerg. I et brev, der er datere år 1815, skrev daværende domprovst Andreas Birch, at Ludvig Holberg på grund af et svagt helbred rekreerede sig på "bjerget" en sommer. Denne sommer gik ind i Danmarks Historien, da Ludvig Holberg benyttede tiden til at skrive historien om "Jeppe på Bjerget".
🙂
De skæve bindeingsværkshuse og festlige gadespejle skaber en ret så charmerende stemning i dette lidt usædvanlige roskildedensiske landsbymiljø, hvor man kan se mange flotte detaljer som for eksempel denne garage …
… der er bygget i helt samme stil som "hovedhuset" …
Næsten lige meget hvor i Sankt Jørgensbjerg man befinder sig, så er der en mere end flot udsigt til Roskilde Fjord.
🙂
Man kan læse mere om Sankt Jørgensbjerg Kirke og by på www.sjk.dk.
Bistrup Voldsted
Oplevelser.
Vi forsatte hen ad Bistrup Alle og vi nåede til det sted, hvor Bistrup Voldsted …
… lå.
Vest for Roskilde ved Sankt Hans Hospital, der hvor vejen Bistrup Bakke drejer fra Bistrup Alle, lå roskildebispens borg, som blev kaldt Bistrup. Ifølge overleveringen blev Bistrup Voldsted anlagt af biskop Absalon, men ærkæologiske udgravninger antyder imidlertid ikke en så tidlig datering. De første overlevringer om Bistrup Voldsted stammer fra år 1277, hvilket er næsten 100 år efter biskop Abselons tid.
Uanset den præcise datering er der dog ingen tvivl om, at Bistrup har været en af roskildebispens vigtigste gårde. De ærkologiske udgravninger viser såledelse, at gården har bestået af et fornemt beboelsehus på borgbakken og man kan endnu i dag tydeligt se resterne af voldstedet og voldgraven.
Selve borgen Bistrup blev afbrændt i år 1534 og efter Reformationen i 1536 blev den ombygget til et kongeligt jagtslot.
Den nuværende bebyggelse, som blever kaldt for "Slottet", ligger oppe på selve borgbanken, som rejser sig markant over det omgivende terræn. De ansatte ved borgen og bønderne boede nede ved stranden, og her lå Bistrup Kirke, indtil den blev revet ned i slutningen af 1500-tallet. Kirkegården er der dog stadigvæk.
Selve borgen blev ødelagt ved Grevens Fejde i 1534. Ved Reformationen overtog kronen jordene og efter svenskernes storm på København i 1659 skænkede kongen ejendommen til byen København som tak for borgernes indsats under belejringen.
Hvis man kommer forbi stedet, kan man læse lidt mere om Bistrup Voldsted samt se en rekonstruktion af, hvordan man tro, at Bistrup Voldsted så ud på denne informationstavle …
… der er opstillet ved Bistrup Alle og der er mulighed for at gå rundt om anlægget.
🙂
Bidstrup kirke og landsby lå der, hvor Sankt Hans Vesthospital ligger i dag. I midten af 1500-tallet valfartede folk fra hele Sjælland samt Skåne til området for at få helbredelse. Biskop og præster klagede over forholdene og det førte til, at Bidstrup kirke og landsby blev nedlagt og lagt under Sankt Jørgensbjerg Kirke i år cirka 1580.
Kællingehaven med mere
Oplevelser.
Vi forlod Roskilde Havn og gik ad stien …
… hen til Kællingehaven …
… hvor vi gik ned til strandkanten …
Vi gik langs med stranden …
… og vi fik øje på en gruppe skarver, som sad på nogle pæle uden i Roskilde Fjold …
Vi forsatte af stien langs med stranden og inden længe nåede vi til et sted, hvor en lille å …
… løber ud i fjorden. Her holdt vi en kort pause, imens vi så lidt på de mange svømmefugle, som hyggede sig ude i fjorden. Derefter gik vi op til stien …
… igen, som vi forsatte hen ad til vi nåede til en lille skov …
… hvor der lå en del både træstammer og trærødder …
… på skovbunden. Skoven er ikke særlige stor og ej heller bred, og min Skat …
… stillede sig i udkanten af den og tog et billede af den nærliggende kornmark …
Vi gik ud af skoven og kom til en lille smal landevej, der har korn- og sennepsmarker på begge sider …
… vi forsatte ud af denne landevej til vi nåede til enden af den, hvor der ligger en gård …
Der stod på et skildt, at vi ikke måtte gå videre, så vi vendte om og gik ind mod Roskilde Havn igen. Vi nåede til Bistru Alle, hvor vi kom forbi dette gadekær …
… som vi stod og kiggede på i et lille stykke tid …
… før vi forsatte hen ad Bistrup Alle og kom forbi Bistrup Voldsted. Vi drejede ned af en sidevej og kom forbi en lille flok græssende får med lam …
… før vi gik ind på Sankt Hans Kirkegård, hvorfra der er denne flotte udsigt …
… til Roskilde Fjord. Derfra gik vi af denne smalle sti …
… som snor sig imellem kornmarker på den ene side og et mere eller mindre vildt krat på den anden siden og pludselig kunne vi igen få øje på Roskilde Havn …
Vi blev enige om, at vi ville gå via Sankt Jørgensbjerg hen til bilen og så måske gå en lille tur igennem Byparken, før vi kørte hjem igen.
🙂
Peter har også skrevet om vores tur langs med Roskilde Fjord og man kan se de billeder, som han har taget under turen her.
Roskilde Havn
Oplevelser, Ænder.
Vi forlod Minibyen Roskilde år cirka 1400 og krydsede Sankt Clara Vej …
… for at gå via Vindeboder ned mod havnen. Min Skat …
… satte sig på kanten af den ene af kanalerne, da han havde fået øje på et par ænder …
… der var i gang med at søge føde, som han gerne ville have mindst et godt billede af. Det så sjovt ud, som de sådant stod på hovedet i vandet.
🙂
Vi forsate forbi vandrerhjemmet og reestauranten og nåede ned til selve havnebassinet …
… hvor der lå mange både store og små både til kaj …
Vi kunne se, at Sagafjord …
… var på vej ind til havnen.
Langs med havnen fik vi øje på flere ænder …
… samt både brand- og vandmænd …
Vi nåede ud til yderkanten af havnen …
… der hvor stranden så småt begynder. Der så vi en meget populær mand …
… han havde lige taget en net med friskfanget ål op af vandet og alt imens han stod og rensede dem, holdt måger, ravne …
… men mere nøje øje med ham. For det kunne jo være, at der blev smidt noget ud til dem. Fiskeren var nu sød, så han delte pænt sin fangst med den mange fugle.
🙂
Vi var nu nået ud af havnen …
… og vi blev enige om, at vi gerne ville nyde det gode vejr og den flotte udsigt, så vi forsatte hen til Kællingehaven.
🙂
Man kan se mere om Roskilde Havn på www.roskildehavn.dk.
Peter har også skrevet om vores tur til Roskilde Havn og man kan se de billeder, som han har taget under turen her.
Roskilde Miniby
Oplevelser.
Når vejret er så flot, som det har været igen i dag, så skal man ikke opholde sig indendørs, hvis det ikke er absolut strangt nødvendigt. Så derfor blev vi enige om, at vi, efter vi havde spist til frokost, ville gå en tur langs med havnen og fjoden.
Da vi var dovne, tog vi bilen ned til Sankt Clara Vej, hvor vi fandt en god parkeringsplads til den på Sankt Ibs Vej lige ved indgangen til Byparken.
På den modsatte side af Sankt Ibs vej ligger Minibyen Roskilde anno cirka år 1400 …
… den var en gave til Roskilde ved byen 1000 års jubilæun i 1998.
Ideen til oprettelsen af Roskilde Miniby opstod i 1996, da man fandt på, at man ville forære Roskilde en model af byens middelalderlige udseende ved byens 1.000-års jubilæum to år senere. Kommunen sagde pænt: "Ja tak" til tilbuddet og da Nordea tilbød at sponsere, oprettede Folkeligt Oplysnings Forbund på Roskildeegnen et aftenskolekursus for at få projektet i faste rammer. Efter et par orienteringsmøder startede byggeriet i begyndelsen af 1997 under ledelse af malermester Erik Nielsen. Fra starten af var det eneste, som lå fast, at modellen skulle være i skala 1:200 og at den skulle fylde 6 gange 8 meter.
Da Roskilde kommunen sagde: "Ja tak" til at modtage gaven, havde man måske ikke helt overvejet, hvor meget modellen ville komme til at fylde. I hvert fald viste det sig at være langt mere vanskeligt at finde et sted, hvor Minibyen kunne opstilles, end man først havde regnet med. Mange steder blev foreslået, men der gik næsten seks år, inden pladsen tæt ved havnen blev godkendt. Takket være mange lokale firmaers bidrag lykkedes det på kort tid at få fundament og rammer i orden, så Minibyen Roskilde år cirka 1400 kunne indvies den 14. maj 2005.
Det er dog ikke været muligt at skabe en nøjagtig model af Roskilde anno cirka år 1400, da der er alt for mange forhold, som man ikke har kendskab til, men man håber på, at man har opnået at komme med et bud på byens omfang og af de gejstlige institutioners dominerende plads i bybilledet, da Roskilde havde sin glanstid i middelalderen.
I år 1400 havde Roskilde endnu sin fulde politiske og økonomiske styrke ikke mindst takket være biskop Peder Jensen Lodehat, der var dronning Margrethe den 1.s mangeårige ven og rådgiver.
Bispestolens store godsbesiddelser inklusiv den vigtigste København var intakte. Valdemar Atterdag havde godt nok i 1350 tvunget bispen til at overlade sig København, men dronning Margrethe den 1. leverede den tilbage til biskoppen.
Roskilde bys nedgang begyndte straks efter Peder Jensen Lodehats død i 1416. Margrethe den 1.s efterfølger Erik af Pommern tog København tilbage til kronen i 1417 og forholdet mellem konge og Roskildes biskop var anstrengt i en årrække.
Når det gik mindre godt for bispestolen, var det også uheldigt for byen. Samtidig oplevede Roskilde, at handelen med udlandet gradvist flyttede til København og Køge, som havde en langt bedre placering for udenrigshandel, da begge byer havde en havn, der var nemmere at komme ind i.
Roskildes betydning gik langsomt tilbage gennem hele 1400-tallet og helt galt gik det efter reformationen i 1536, hvor hele det gejstlige hierarki forsvandt og bispestolen flyttede til København.
Indbyggertallet i Roskilde var cirka 6.000 til 8.000 i år 1400 og det faldt til under 2.000 efter reformationen.
Først langt inde i 1800-tallet begyndte byen igen at vokse og i år 1900 rundede indbyggertallet igen de 8.000.
Man kan blandt meget andet se en model af Vor Frue kloster og kirke …
… som vi hørte en hel del om, da vi var til foredrag om byens gamle klostre. Desværre kunne vi også denne gang konstatere, at Roskilde Miniby igen har været udsat for hærværk … for eksempel var Sankt Ibs Kirke …
… helt forsvundet og Domkirkens tårne …
… var meget beskadiget ligesom der manglede en del hel både huse og træer. Sådan noget gør mig virkelig så harm.
🙁
Man kan se mere om Minibyen Roskilde år cirka 1400 på www.roskilde-miniby.dk.
Peter har også skrevet om vores tur forbi Minibyen Roskilde år cirka 1400 og man kan se de billeder, som han har taget af den her.
Sankt Medardus dag
Hverdagen.
For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Medardus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Medardus dag og ifølge legenden blev han født i byen Salency ved Valenciennes i Picardie i Frankrig i år cirka 473 og han døde i år cirka 560. Det vil sige, nogle kilder mener, at han døde allerede i år 545.
Allerede som barn var Sankt Medardus i stand til at tænke på samt være noget for andre, for ifølge legenden så forærede han en af sin fars heste til en mand, der havde mistet sin eneste hest, men om aftenen, da faderens heste blev talt op, manglede der pudsig nok ingen.
Som 33 årig blev Sankt Medardus viet til præst og han blev kendt i et meget stort område for sine meget glødende prædikener samt sin store godgørenhed, da han gav al afkast af de ejendomme, der var i hans varetægt, til de fattige.
I år 530 blev Sankt Medardus bispeviet i byen Noyon i Sankt Quintin i Frankrig og efterfølgende var han også biskop i byen Tournai i Belgien, hvor hans nådegave til at gøre undere for alvor kom til at vise sig, i det han fjernede syges og besattes plager blot ved at slå korsets tegn for dem.
Sankt Medardus ry bredte sig meget hurtigt også udenfor bispedømmets grænser og i år 555 viede han den skønne dronning Radegunde til diakonisse, hvormed han frelste hende fra hendes onde mand kong Klotar den første, som hun var flygtet fra. Efter Sankt Medardus død lod kong Klotar den første et kloster opføre i de franske kongers by Soissons og i dette kloster, der kom til at hedde Saint-Médard, blev Sankt Medardus knogler gravlagt. I dag er det eneste af klosterets kirke, der stadigvæk er bevaret, krypten, der også er konge Klotar den første samt kong Sigebert grave.
I dag dyrkes Sankt Medardus især i Frankrig, hvor han er vinmarkernes beskytter samt bryggeres skytshelgen, end videre er han også skytshelgen for alle former for kalendervæsen.
Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så … sådant som vejret er på Sankt Medardus dag, således vil det i store træk holde sig i de næster otte uger eller til høst.