Nu er det 4 år, 10 uger samt 4 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Maria Magdalenes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge evangelierne var der tre forskellige kvinder i Jesus liv, der hed Maria Magdalene, og den af dem, der mindes i dag, er højst sandsynlig Den Hellige Maria Magdalene, det vil sige Magdalene på vestbredden af Genezaretsøen, som Jesus helbredte fra “syv onde ånder”, da hun var den af de tre omtalte kvinder, der fulgte og tjente ham i Galilea.

Ifølge Lukas evangeliet var Maria Magdalene den synderinde, det vil altså sige prostitueret, der vædede Jesus fødder med sine tåre. Maria Magdalene var til stede ved Jesus korsfæstelse og senere gik hun sammen med to andre kvinder ud til hans grav, som de fandt tom.

Evangelisten Markus fortæller, at den første person, den opstandne Kristus altså Jesus viste sig for, var Maria Magdalene, og evangelisten Johannes tilføjer, at Herren gav hende et budskab, som hun skulle give videre til de øvrige apostle.

Selvfølgeligt er der også et vejrvarsel om Maria Magdalenes dag og det siger: “At Maria Magdalene græder gerne” altså at det meget ofte regner på denne dag.

… og så var år 2024s 29. hele weekend samt de ni første dage af årets 23 dage lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er min elskede Skat og jeg allerede nået til den tiende samt fjortende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie.

Nu er det fire år, ti uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Søndag den 16. juni 2024 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i seksten hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og selv om mange rigtigt mange personer mener, at jeg bør skamme mig noget så frygteligt over det, så indrømmer jeg heller end gerne at jeg slet ikke kan se nogen som helst form for grund til at skamme mig det allermindste over, at jeg i lidt over seksten års tid …

… har taget konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mig et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge.

… ikke har haft et arbejde, som jeg dybeste set kun har haft, fordi der dermed gik et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke er gået mere op i det end at jeg hver dag allertidligst er mødt til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent samt at jeg hver dag allersenest er gået til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag har brugt langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet var ansat til, så jeg dermed har fået mere fritid samtidigt med mine kollegaer har været tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv har kunnet magte løsningen af.

… ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg har forgivet at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke har søgt flere job end hvad der har været så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid har sørget for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret.

… ikke har modtaget sygedagpenge, da jeg har forgivet at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svarer til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærtstående familiemedlems firma eller sort i det jeg har henvist til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge min fritid lige præcist sådant samt til lige præcist det, som jeg har lyst til.

… ikke skiftevis har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor. Forsæt venligst selv listen til den kommer til at svare til lidt over seksten års tid.

Jeg ser altså heller ikke nogen som helst form for grund til at skamme mig over, at min Skat og jeg på syttende år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde.

Nu er det fire år, ti uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag og der skulle ikke være tale om den Sankt Margrethe, jeg skrev om den 13. juli 2024, selv om der godt nok er mange lighedspunkter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og dagen er officiel mindedag for en ung meget from kvinde fra byen Antiochia, der var den tredjestørste by i Nærorienten altså det nuværende Tyrkiet.

Ifølge legenden var Sankt Margrethes far en hedensk patriark og det var hendes amme, der omvendte hende til den kristen tro.

Da den romerske guvernør i Antiockia omkring år 305 gjorde tilnærmelser til Margaretha, ville hun ikke gifte sig med ham på grund af sin kristne tro og derfor sørgede han for, at de romerske myndigheder kastede hende i fængsel, hvor hun ifølge legenden om hende, der blev nedskrevet i det niende århundrede, udholdte mange smertefulde pinsler.

Ligeledes ifølge legenden blev Margrethe under sin fængsling opsøgte af selveste Satan i form af en drage, der ville sluge hende, men da hun gjorde korsets tegn veg den tilbage, hvilket fik flere at de tilstedeværende til at omvende sig til den kristne tro, men det forhindrede dog ikke, at hun efterfølgende blev halshugget.

I den sene middelalder var Sankt Margaretha en af de 14 så kaldte nødhjælpere og hun anses for øvrigt for at være en af de fire store jomfruer sammen med Sankt Barbara, der bliver hyldet den 4. december, Sankt Catharina, der bliver hyldet den 25. november, og Sankt Dorothea, der bliver hyldet den 6. februar.

End videre så er Sankt Margrethe skytshelgen for fødende kvinder, da hun beskytter dem mod at dø i barselsseng samt deres børn mod at blive vanskabte.

I billedkunsten ses Sankt Margaretha ofte gengivet med en krone på hovedet, da hun tit bliver identificeret med den kongedatter, som Sankt Jørgen frelste fra dragen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Margrethes dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

For øvrigt så bliver dagen i dag også kaldt for Elias dag efter en profet fra Det Gamle Testamente.

Nu er det fire år, ti uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første seks dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op.

… allerede nået til år 2024s 201. dag samt 29. fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede nået at bruge de første seks dage af vores 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi stadigvæk har sytten sommerferiedage tilbage.