I virkeligheden så kan jeg jo være fuldstændig 100% ligeglad med, hvad andre mener, synes samt tænke om det faktum, at jeg i meget snart fire års tid har været 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget og som for øvrigt stadigvæk forsøger mig, men på den anden side så finder jeg det altså ganske både interessantes samt underholdende, at så mange personer virkelige føler, at de har lov, pligt samt især ret til at blande sig i samt udtale sig om, hvordan min Skat og jeg har valgt at leve.

Tag nu som et meget typisk eksempel bare en samtale jeg havde med en genbo i torsdags, hvor hun på et tidspunkt så siger til mig: "Er det ikke ved at være på høje tide, der er en eller anden, der søger for, at du kommer i en eller anden form for jobtræning, sådant at du igen kan komme ud på arbejdsmarked i stedet for bare at drive den af derhjemme ?", hvorefter hun forsatte: "For det vil helt sikkert være godt for dig at lære at stå op til normal tid om morgen, komme ud blandt andre samt være aktiv og ikke bare drive dagene væk foran fjernsynet" og som om det ikke allerede var langt mere end nok, så afsluttede hun med at sige: "Skammer du dig slet ikke over, at du sådant nasser på alle os andre, jeg mener, det er jo sådant nogle nasser som dig, der er skyld i, at vi pensionister skal betale så meget i skat af vores folkepension samt at alle vores tilskud bliver ved med at blive beskåret !".

Dertil kom jeg til at svare: "Nej, jeg skammer mig slet ikke det allermindste over det faktum, at jeg på fjerde år er 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget og som for øvrigt stadigvæk forsøger mig, men derimod finder jeg det yderst skrammende, at der virkelige findes så mange personer, der har langt mere end helt almindeligt ondt i røven over, at jeg er 100% fuldtids hjemmegående !", hvorefter jeg tillod mig at forsætte: "For øvrigt så brude Du vel skamme dig over, at du ikke har nået at spare nok op til din egen alderdom, sådant at min Skat ud over at forsøge mig også via sin skat skal være med til at forsøge dig samt alle de mange andre på overførselsindkomster !", hvorefter jeg tillod mig at afslutte samtalen med: "Og med hensyn til at stå op på et normalt tidspunkt om morgen, så har jeg, fra længe før jeg var 15 år gammel, været vandt til hver morgen at stå op et sted imellem klokken 3:55 og klokken 4:44 og det har jeg altså ikke tænkt mig at ændre på bare fordi, der findes nogle dovne kræ, der finder det normalt at sove den halve dag væk !".

Pudsigt nok så var det lige som om den samtale dermed var helt stoppet, for den pågældende genbo havde lige som ikke mere, hun gerne ville fortælle mig, sige til mig eller tale med mig om.

Måske var jeg nok lidt halvgrov overfor hende, men på den anden side så er jeg altså af den opfattelse, at sådant som andre behandler mig, ønsker de, at jeg skal behandle dem og hvis hun kan tillade sig at sige sin 100% ærlige mening til mig, så kan jeg vel også tillade mig at sige min 100% ærlige mening til hende ?

Og hvis nogen så mener, at det kan jeg altså ikke, så er der vist nok et eller helt ravruskende galt med vedkommen også selv om jeg udemærket godt ved, at det kristne hovedbudskab er … at hvis moral er godt, så er dobbelt moral nok sådant cirka dobbelt så godt !