… på en dejlig dag … det er, hvad jeg vil kalde dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:30 …
… som jeg oplevede, nød og fotograferede den, lige efter jeg havde vandet alle vores knap så små planter ude på altanen samt jeg også lige havde nået at nippe visne blade og blomster af dem.
… den anden dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.
Ingen vi fik set os om, havde vi begge to brugt hele morgen samt lidt af formiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting samt aflivningen af endnu et lille hængeparti. Så blev vi enige om, at det jo trods alt er sommerferie, vi holder lige for tiden, og at det ikke er eller kan være meningen, at vores sommerferie kun skal bruges på alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen ligger mærke til, når man når dem og som alle bemærker, når man ikke når dem, samt aflivningen af diverse små og store hængepartier.
Så derfor pakkede vi hver sin rygsæk med lidt både fast og flyende proviant, et kamera med et helt ny opladet batteri samt et tomt hukommelsekort og så kørte vi hjemmefra. Det gælder jo også om at nyde det nogenlunde fine sommervejr, når nu det endeligt kigger forbi vores breddegrader.
Kursen blev sat mod det sydelige Sjælland nærmere bestemt Vordingborg, og de næste fire timer brugte vi på at gå en dejlig tur omkring samt på det gamle voldanlæg, besøge Gåsetårnet, Danmarks Borgcenter samt Den Historiske Botaniske Have. Vi nåede også at gå en dejlig tur rundt i Vordingborgs gamle centrum samt at se Vor Frue Kirke udefra. Før vi satte kursen mod Roskilde igen.
Da vi kom hjem, nåede vi begge to at aflive endnu et par af de helt små hængepartier, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg nåede at stryge den maskinefuld ( 18 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske samt hænge til tørre på vingetørrestativet ude på altanen i løbet af morgen.
Nu har vi så lige i fællesskab nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter den kæmpe opvask, der havde nået at samle sig i løbet af dagen, og lige om lidt så går vi begge to i seng. For nu kan ingen af os igen holde sig vågne og hvorfor skal vi så blive oppe ?
… hurtigt pande ala Peter ( læs: hakket oksekød, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.
Efter fire hyggelige timer i Vordingborg, hvor vi blandt andet havde nået at besøge Gåsetårnet, Danmarks Borgcenter og Den Historiske Botaniske Have samt vi havde nået at gå en hyggelig og spændende tur rundt på Vordingborgs gamle voldanlæg og igennem Vordingborgs Hovedgade, blev vi enige om, at vi havde oplevet samt set nok for i dag. Så derfor satte vi atter kursen hjemad og dermed mod Roskilde …
… min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viste vej og jeg nåede at hækle de sidste rækker på det igangværende projekt, så nu mangler jeg kun det kedelige … at sy det sammen. Inden vi fik set os om, kunne vi se den overdimensionerede golfkugle …
… der er radaranlægget på Roskilde Lufthavn, og dermed var det også lige før, vi atter var hjemme hos os selv igen. Der er nu en gang noget om det … ude er godt, men hjemme er nu en gang bedst.
Ingen min Skat og jeg fik set os om, havde vi begge to brugt hele morgen samt lidt af formiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting samt aflivningen af endnu et lille hængeparti. Så blev vi enige om, at det jo trods alt er sommerferie, vi holder lige for tiden, og at det ikke er eller kan være meningen, at vores sommerferie kun skal bruges på alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen ligger mærke til, når man når dem og som alle bemærker, når man ikke lige når dem, samt aflivningen af diverse små og store hængepartier.
Så derfor pakkede vi hver sin rygsæk med lidt både fast og flyende proviant, et kamera med et helt ny opladet batteri samt et tomt hukommelsekort og så kørte vi hjemmefra. Det gælder jo også om at nyde det nogenlunde fine sommervejr, når nu det endeligt langt om længe kigger forbi vores breddegrader.
Kursen blev sat mod det sydelige Sjælland nærmere bestemt Vordingborg …
… og vi havde fordelt arbejdsopgaverne sådant … at min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viste vejen og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kørte igennem det sommersmukke midt- og sydsjællandske landskab …
… det tog os godt og vel lidt over halvandens times tid at nå frem til Vordingborg og så skulle vi jo lige finde en god parkeringsplads til bilen. Hvilket viste sig ikke at være helt nemt.
Der var som sådant parkeringspladser nok, men man må kun holder på dem i maximalt to timers tid ad gangen. Så vi var nødt til at flytte bilen en gang under vores ophold i Vordingborg. Jeg synes ikke lige frem, dette er særligt hverken borger- eller turistvenligt. Især ikke fordi jeg går ud fra, man gerne vil have, at når folk nu er kommet til Vordingborg, at de så bruger noget tid i byen samt ligger nogle penge dels hos byens turistaktrationer og dels i byens butikker.
Selvfølgelig giver det penge i kassen, hvis de besøgende skal betale en parkeringafgift, men når man skal tilbage til bilen allerede efter maximalt to timers tid for at flytte den, kan man jo lige så godt køre til en anden by, hvor der er mere lempelige parkeringregler, fremfor at blive i en by, hvor man ikke lige frem føler man og især ens bil er velkommen.
Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5 og del 6, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?
Barndommens land skal være fuld at læredom og nye spændende udforinger, men hvad nu hvis man altid kun får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at det kan du ikke finde ud af og det er du for alt for dum til at kunne lære ?
Vil det give en lyst til at prøve på at lære noget nyt ?
I barndommens land skal man lære at tror på sig selv, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – altid fortælle en, at man ingen hjerne har og at man ikke kan finde ud af noget som helst ?
Vil det være medvirkende til at give en en god og sund selvtillid ?
Hvad nu hvis man adskillige gange dagligt af sin mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – får at vide, at "alle piger og kvinder skal stilles op af den nærmeste mur og skydes ( læs: dræbes ) med lort. For krudt er alt for godt til at blive brugt til noget så værdiløst !".
Hvad vil det gøre ved ens selvværd ?
Og vil det give en et fornuftigt og sundt forhold til sit eget køn ?
Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?
Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?