Jeg har lige opdaget, at det er ved at være rigtigt længe siden, jeg sidst har vist jer, hvordan alle vores planter ude på altanen har det. Så det vil jeg hermed lige gør noget ved.

🙂

I den tid, der er gået, siden jeg sidste gang betragtede alle vores planter ud på altanen via mit kamera, er de alle som nået at vokse sig så store, at der ikke lænegere er nogen af dem, der kan omtales som hverken baby eller barn.

Desværre er det stadigvæk overskyet, også selv om det ser ud til, at det måske også i aften vil nå at klare så meget op, at vi lige får lov til at hilse på solen, før den går helt ned. Så derfor blev billederne desværre ikke helt så gode, som de nok var blevet det, hvis de var blevet fotograferede i solskinsvejr.

Vores fem solsikker …

… der ellers har stået og strålet om kap med selv solen, er ved at være mere end trætte at se på. Den eneste grund til, vi ikke allerede har nået at sige: "Pænt farvel" til dem, er, at vi gerne vil kunne høste deres frø, så vi har "lidt" solsikkefrø, vi kan så næste år. Årets solsikker kom jo fra nogle frø fra sidste års solsikker og det kunne jo være sjovt, hvis vi kunne gøre det samme næste år. Så det dermed blev den tredje generation af de samme solsikker.

De tre mindste af vores ni tomatplanter har haft godt af at holde "flyttedag". De er i hvert flad blevet store og de er alle som en begyndt at blomstre lige som de første små helt grønne tomater er begyndt at vise sig, efter de er kommet til at stå for sig selv.

Hovedsalathovederne og icebergsalathovederne er der stadigvæk masser af liv i og det på trods af at vi regelmæssigt nipper de blade af dem, som vi skal bruge lige nu og her, men det ser tilsyneladende ikke ud til, at det "forstyrrer" deres forsatte vækst. Det ene hovedsalathoved samt det ene icebergsalathoved har for øvrigt sat en høj blomsterstand, hvorpå der sidder masser af små blomsterknopper. Så vi er ret så spændte på, hvordan de blomster kommer til at se ud, når de en gang springer ud.

Brudeslørene blomstrer stadigvæk mere end villigt og den ensomme regnbuelupin …

… bliver bare flottere og flottere for hver dag, der går. Desværre dufter den lidt for stræk efter min mening. Dens duft er i hvert fald en af den slags dufte, der godt vil kunne fremkalde et migræneanfald hos mig, hvis jeg er for tæt på den i for lang tid af gangen.

Der er stadigvæk masser af liv i det japanske blomsterbed …

… der stort set daglig glæder os med mindst en helt nyudsprunget blomst.

Ærteplanterne fra det første såvel som fra det andet hold, vi såede, er desværre mere eller mindre gået helt ud. Jeg ved ikke, om det simpelhen bare er sådant, at når de har givet frugt, så kan de ikke mere og så går de ud.

Til gengæld er der stadigvæk masser af liv i både de to hold purløg som i de to hold persille, og det på trods af at vi regelmæssigt klipper det af dem, som vi skal bruge lige nu og her, men tilsyneladende ser det ikke ud til, at det "forstyrrer" deres forsatte vækst. Min Skat håber på, at begge dele når at gå i blomst, så han får frø af eget avl til næste års såning.

De tre mellemstore tomatplanter trives stadigvæk rigtigt godt og jeg har efterhåndens opgivet at tælle, hvor mange små og mindre grønne tomater, der hænger på deres gerne. Det er lige som om, der bare kommer flere og flere nye grønne tomater på de tre planter hver eneste dag.

Den ene af vores tre agurkeplanter er for øvrigt ved at binde sig selv sammen med den ene af vores mellemstore tomatplanter …

… faktisk er det ret så sjovt at se, hvordan de tre agurkeplanter hele tiden prøver på overtage mere og mere af vores altan. For de spreder sig i både breden og højden.

Vores lykkekløver viser jeg jer en dag, hvor jeg kan fange den med mit kamera på et tidspunkt, når dens blomster er åbne. Dens blomster springer ud om morgen og allerede sidst på eftermiddagen lukker de sig igen, for aldrig mere at åbne sig.

Den ene …

… samt de to andre …

… af vores tre efterhåndens meget store tomatplanter er mere eller mindre fyldt helt oppe med både små gule nyudsprungne blomster samt små grønne tomater. Dog har den ene af planterne en tomat, der næsten er lige til at spise …

… den er i hvert fald ved at være solmoden og friskende rød.

Vores små jordbærplanter …

… som vi ikke rigtigt troede på, har lige pludseligt fået fart på og de første små hvide blomster …

… har allerede medført nogle meget små grønne jordbær. Så vi venter i spænding på, om vi måske alligevel kommer til at være så heldige, at vi kan smage jordbær af eget avl i løbet af sensommeren.

Endelig vil jeg lige vise jer denne lille burrede "tyksak" af en agurk …

… der hænger på den ene af vores tre agurkeplanter. Jeg er godt nok spændt på, hvor stor den ender med at blive.