Dagsarkiv: tirsdag, 21. juli 2009, 22:15

En flot afslutning på en dejlig dag …


Hverdagen.

… det er, hvad jeg vil kalde dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:20 …

2009/07/21/501.jpg

… klokken cirka 21:30 …

2009/07/21/502.jpg

… klokken cirka 21:40 …

2009/07/21/503.jpg

… klokken cirka 21:50 …

2009/07/21/504.jpg

… klokken cirka 22:00 …

2009/07/21/505.jpg

… og klokken cirka 22:10 …

2009/07/21/506.jpg

… som min Skat og jeg oplevede, nød samt især fotograferede den fra vores altan samtidigt med vi lige fik klaret en god lille håndfuld af diverse helt almindelige hverdagsting. Altså den der slags ting, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle ligger mærker til, når man ikke når dem.

Så er næsten …


Hverdagen.

… den anden dag i den allersidste uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg synes, at tiden går helt vildt hurtigt lige for tiden. Vi aner i hvert fald ikke, hvad der bliver af den.

Her til morgen blev vi enige om, at det jo trods alt er sommerferie, som vi holder lige for tiden, og at det hverken kan eller skal være meningen, at hele vores sommerferie skal bruges på diverse helt almindelige hversting samt på aflivningen af diverse små og store hængepartier.

Så derfor pakkede vi hver vores rygsæk med lidt proviant i både fast og flyende form samt et kamera med et helt nyopladet batteri og et helt tomt hukommelsekort. Derefter satte vi kursen mod Fyn nærmere bestemt den fynske hovedstad Odense, hvor vi brugte lidt over fem timer på at gå rundt i byen zoologisk have, imens vi nød alle de mange flotte, søde og spændende dyr. Der skal nok komme et langt måske enda et meget langt indlæg om den tur.

Nu har vi lige nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter dagens samlende opvask og lige om lidt, så går i hvert fald jeg i seng. For det kan godt være, at min Skat gerne vil se lidt fjernsyn, før han går i seng.

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive noget, der var mere end hurtigt tilberedt …

2009/07/22/101.jpg

… æggekage ala Peter ( det vil sige med fyld af 300 gram bacon, 200 gram hakket kalv- og svinekød, en hel grøn peberfrugt, som er skrået i små tern, samt frisk klippet purløg af egen avl ), der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle cherrytomater samt nogle skiver rugbrød.

Fra Fyn


Oplevelser.

Det er en hele vej igennem virkelig dejlig dag, min Skat og jeg har tilbragt i Odense Zoo i dag.

Sommervejret har vist sig fra sin skønne side af med en sol, der har skinnet fra en høj klar blå samt stort set skyfri himmel. Vinden har været let samt lune, og temperatueren har ligget på den rigtige ( læs: den varme ) side af de 20 plus grader. Så kan man nok ikke tillade sig at håbe på ret meget bedre sommervejr her på vores bredegrader.

Vi har begge to hygget os gevaldigt med at opleve, nyde og især fotografere alle de mange forskellige skønne og spændende dyr samt især alle de mange både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn. Vi har også begge to nydt at være kærester, for vi har flere ( læs: mange rigtigt mange ) gange under vores rundtur i den fynske have tilladt os at stoppe op og give efter for vores behov samt lyst til at kramme, kysse og nusse lidt med hinanden. Der skal som bekendt også være tid til hyggen samt tid til at nyde hinanden. For hvorfor skulle man ellers have en kæreste ?

Efter små seks timer i Odense Zoo var vi begge to så småt begyndt at være lidt halv trætte, men det var på den der rigtige gode måde, som man nu en gang bliver træt på, når man har haft en virkelig dejlig dag med mange gode indtryk, og derfor satte vi kursen væk fra Odense og mod Roskilde, men først skulle vi lige ud fra parkeringspladsen ved Odense Zoo, hvilket kom til at tage noget længere tid, end vi først havde beregnet. For der var mange …

2009/07/21/301.jpg

… der havde fået lige præcist den samme gode ide som os. Så vi kom til at holde i kø i næsten et kvarts tid, før vi endeligt nået ud fra selve parkeringsområdet og vi altså dermed kunne køre ud af Odense samt i retning mod Roskilde.

Vi fordelte opgaverne imellem os på hjemturen på lige præcist den helt samme måde, vi havde gjort det på udturen, … så min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viser vejen og jeg hækler på det igangværende projekt, imens vi kørte igennem det østfynske landskab …

2009/07/21/302.jpg

… og inden længe var vi nået til den fynske østkyst og dermed også til tilkørselsen til den 6.611 meter lange lavbro, der også bliver kaldt for Vestbroen …

2009/07/21/303.jpg

… der forbinder Fyn med Sprogø …

2009/07/21/304.jpg

… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer … højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro … med tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.

I perioden fra og med 1922 til og med 1961 altså i næsten fyrre år blev hovedbygningen på Sprogø brugt som et såkaldt pigehjem, hvor store pige og unge kvinder blev anbragt og dermed gemt væk, hvis de "var kommet galt af sted" ( læs: var blevet gravide uden at være gift ) eller de på andre måder tillod sig ikke at passe ind i deres samtids forkvaklede normalitetsnormer.

Så er det dog trods alt blevet bare en lille bitte smule nemmere at være pige / kvide i dagens Danmark, selv om der stadigvæk er meget lang vej endnu, før vi bare tilnærmelsesvis ikke kun teoretisk, men også i praktisk får nogenlunde de samme rigtigeheder som hankønsvæsenerne.

Så var vi allerede nået til højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen …

2009/07/21/305.jpg

… hvis vejbane bliver båret af to parallelle kabler, der går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.

Kablerne er hver cirka 3 kilometer lange samt 83 centimeter i diameter, og hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 millimeter, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stykker. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem og til allersidst er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.

2009/07/21/306.jpg

Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at nyde udsigten over Storbælt fra den faste forbindelse imellem Fyn samt Sjælland og især på en dag som i dag, hvor vejret er klart.

Så begyndte vejbanen at gå ned ad …

2009/07/21/307.jpg

… og ingen længe kørte vi forbi Halsskov Rev samt de to hvide huse med røde teglstenstage …

2009/07/21/308.jpg

… hvoraf det største af dem huser det hyggelige lille Isbådsmuseum, vi besøgte sidste år, og derfra er der ikke ret langt til Storebæltsbroens betalingsanlæg …

2009/07/21/309.jpg

… og med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget og inden længe var vi atter på vej igennem de midt sjællandske landskaber …

2009/07/21/310.jpg

… og snart derefter begyndte landskabet at virke ret så bekendt samt hjemligt …

2009/07/21/311.jpg

… for vi kom nærmere og nærmere mod Roskilde og dermed vores lejlighed.

Nu har min Skat lige parkeret bilen i dens garage, og vi er begge to gået i gang med at fremkalde alle de mange billeder, vi hver især har nået at tage i løbet af dagen både før, under og efter vores besøg i Odense Zoo.

🙂

Man kan læse mere om Storebæltsbroen på www.storebaelt.dk.

Til Fyn


Oplevelser.

Min Skat og jeg havde aftalt samt håbet på, at vi i løbet af vores fire uger lange sommerferie i år ville nå at leje et sommerhus et eller andet sted i Jylland i en uges tid og så bruge det som vores faste holdepunkt … altså som stedet hvor vi lige kunne få noget lynhurtigt aftensmad, før vi gik i seng om aften, der hvor vi kunne sove om natten og der hvor vi lige kunne få noget lydhurtigt morgenmad samt komme i bad, før vi pakkede vores respektive rygsæk med lidt proviant i både fast og flyende form samt et kamera med et helt nyopladet batteri og et helt tomt hukommelsekort hver morgen … før vi atter ville køre ud i det jyske for at få mindst en forhåbentlig god en på opleveren.

Det var jo otte helt vilde pragtfulde og yderste oplevelsesrige dage, vi havde sidste år, hvor vi havde lejet et sommerhus i Guldforhoved. Desværre har jeg endnu ikke nået at skrive et eneste lille bitte indlæg om bare en af de skønne oplevelse, vi havde i løbet af de otte dage, og det var fire mindst lige så helt vilde pragtfulde og yderste oplevelsesrige dage, vi havde forrige år, hvor vi havde lejet et sommerhus i Mou. Hvilket der kan læse meget mere om via disse fire indlæg … 1. dag i Mou, 2. dag i Mou, 3. dag i Mou og 4. dag i Mou.

Desværre blev heller ikke den af vores mange planer til noget i løbet af vores fire uger lange sommerferie, som jo desværre nu er gået ind i sin allersidste uge. Dermed blev den planlagte tur rundt om Odense Zoo på vej til det lejede sommerhus et eller andet sted i Jylland heller ikke til noget.

Det vil sige, den dejlige tur over Storebæltsbroen samt til Odense Zoo, den vil vi altså ikke gå glip af, så derfor stod vi begge to op til stort set normalt tid her til morgen, og vi pakkede hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flyende form, lige som vi har mere af begge dele i køletasken i bagerummet, samt hvert sit kamera, der er blevet udstyret med et helt nyopladet batteri samt et tomt hukommelsekort. Vi har for øvrigt både et nyopladet batteri samt et tomt hukommelsekort mere med til hvert kamera. For de skulle jo helt ikke løbe tørre for hverken hukommelse eller strøm under turen.

Vi kørte hjemme fra ved 9:00 tiden og kursen blev sat mod Fyn …

2009/07/21/101.jpg

… nærmere bestemt Odense Zoo og vi har fordelt opgaverne imellem os sådant … så min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viste vejen og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kørte igennem det midt sjællandske landskab …

2009/07/21/102.jpg

… inden længe var vi nået fordi den allersidste frakørsel før Storebæltsbroens betalingsanlæg …

2009/07/21/103.jpg

… og jeg vil tillade mig at påstå, at man skal være mere end ualmindelig dum, hvis man ikke lide kan finde ud af, hvilken vejbane man skal vælge, for man kan i hvert fald ikke klage over den massive skiltning …

2009/07/21/104.jpg

… med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget og inden længe var vi på vej ad tilkørselsen til Højbroen …

2009/07/21/105.jpg

… eller Østbroen, som den rent faktisk hedder.

Efter ti års anlægarbejde, der kom til at koste 21,4 milliarder kroner, samt næsten 100 års debatterende åbnede den cirka 18 kilometer lange faste forbindelse over Storebælt, der i dagligt tale blot bliver kaldt Storebæltsbroen, den 14. juni 1998.

Lige inden åbningen havde der været et broløb, og i anledningens af broens 10 års fødselsdag eller skulle jeg heller kalde det for 10 års jubilæum, blev der afholdt endnu et broløb på den lørdag den 31. maj sidste år, og selvfølgelig deltog min Skat i det løb.

2009/07/21/106.jpg

Østbroen, der forbinder Sjælland med Sprogø, er 6.790 meter lang, hvilket gør den til verdens tredjelængste hængebro, og den består af en underbygning og en overbygning.

Underbygningen er fremstillet i beton og den består af ankerblokke, bropiller, landfæster og pyloner. Overbygningen er fremstillet i stål og den omfatter brofag og kabler.

2009/07/21/107.jpg

Hængebroen, der også bliver kaldt for Højbroen samt Østbroen, imellem de to ankerbrokke er cirka 2.700 meter lang og den består af fire spænd imellem de to polyner på 1.624 meter samt de to sidespænd imellem pylonerne og ankerbrokkene på hver især 535 meter.

2009/07/21/108.jpg

På broens allerhøjeste sted er vejbanen cirka 70 meter over Storebælts vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælts Østerrende, hvor den gennemsnitlige sejlingshøjde er på 65 meter.

Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 meter høje, hvilket gør dem til nogle af Danmarks højeste punkter, og der må være en helt fantastik flot udsigt deroppe fra.

2009/07/21/109.jpg

Jeg har fuld ud forståelse for, at man ikke må stoppe op midt på broen for at nyde udsigten der oppe fra og jeg er også godt klar over, at grunden til, man ikke har oprettet en rasteplads lige midt på broen med mulighed for at nye den helt sikkert meget smukke udsigt, nok lige så meget er for ikke at friste nogen til at hoppe ud her oppefra, men derfor kunne jeg nu alligevel godt tænke mig at få lov til at nye udsigten fra broen midte. For den må være helt vildt fantastik flot især i klart vejr.

Ingen længe var vi nået til fyret på Sprogø …

2009/07/21/110.jpg

… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer … højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro … med tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.

Oprindeligt var Sprogø kun cirka 154 hektar stor, men i forbindelse med anlægsarbejdet til den faste forbindelse over Storebælt blev den udvidet, så den i dag er cirka fire gange større, end den var, før Storebæltsbroen blev bygget.

I dag er Sprogø helt ubeboet og den oprindelige del af øen er fredet. Blandt andet fordi øen har et rigt dyreliv, der blandt mange andre tæller den sjælden grønbroget tudse og en mængde forskellige fuglearter. Jeg har dog fundet ud af, at man via Nyborg Turistbureau har mulighed for at komme på en guidet rundtur til øen, hvilket står ret højt oppe på min Skats og min liste over ting, vi rigtigt godt kunne tænke os at komme til at opleve.

Vi forsatte ad lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbroen, og langs med den 4-sporede motorvejsbro ligger jernbanebroen med dobbeltspor og elektriske køreledninger.

Ingen længe var vi nået til lavbroens slutning, da vi var nået til Fyn, og dermed kørte vi nu igen med fast grund under bilens hjul. Vi forsatte der ud af …

2009/07/21/111.jpg

… og ingen vi fik set os om, var vi nået til frakørslen til Odense Centrum og kort tid derefter var vi nået til Odense, hvor vi kom til at holde i en lang kø …

2009/07/21/112.jpg

… det viste sig, at vores tanker var helt rigtige … for det var rent faktisk køen til parkeringspladsen ved Odense Zoo, der begyndte der, og det tog os næsten et kvarters tid at komme frem til parkeringspladsen, der til al held er så stor, at der stadigvæk var masser af tomme parkeringpladser at vælge imellem. Godt nok betød det så, at vi måtte holde i en af de allerbageste rækker, men hvad gør det ?

Vi forlod bilen og vi gik imod Odense Zoo, hvor det skulle vise sig, at vi ville komme til at stå i kø i næsten en halv times tid, før vi nåede hen til indgangen, men både det og selve den dejlige dag, vi tilbragte i Odense Zoo kommer der meget mere om i det næste indlæg.

🙂

Man kan læse mere om Storebæltsbroen på www.storebaelt.dk.

Morgengry


Hverdagen.

Selv om min Skat og jeg lige for tiden holder sommerferie, forhinder det mig ikke i at nyde dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:25 …

2009/07/21/001.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

Er vi mon så heldige, at vi får lov til at nyde solen dejlige livgivende og varme stråler hele dagen eller bliver det kun til et lille kort besøg i morgentimerne og så igen til aften, sådant som det har været tilfældet de sidste to ugers tid ?