Først troede min Skat og jeg, at det var små bier, som vi havde i en så rigelig mængde ude på vores altan, men da vi fik kigget lidt nærmere på dem via hver sit kamera, fandt vi ud af, at det er fluer, der bare for at snyde os, har kamoufleret sig som bier.

😉

Disse små gule og sort stribede fluer er især meget interesseret i vores tre agurkplanters blomster …

… og de bruger de små grønne agurker som landingsbaner, samt blomsterne …

… i det japanske bed.

Lige nu summer det af liv ud på vores altan, det søger alle de små og meget aktive stribede fluer for.

… blev en af de helt hurtigt tilberedte … burritos ( læs: majspandekager ) …

… med fyld af godt krydret stegte hakke oksekød med maximalt 3 til 7 procent fedt, en fint snittet gul peberfrugt, fint snitte cherrytomater samt frisk pillede ærter …

… alle grønsagerne er for øvrigt købte.

Min Skat og jeg spiser tidligt i aften, så vi kan nå at aflive opvasken, før vi skal hjemmefra her ved 18:30 tiden. For vi skal til sommerens næstsidste byvandring her i Roskilde og i aften bliver der sat fokus på byens forskellige former for arkitektur. Hvilket vi gælder os til både at høre og se mere om.

I forbindelse med den seneste omrokering af planterne ude på vores altan fik vores Oxalis lykkekløver …

… en anden plads end den, hvor den ellers havde stået på lige fra start af, og det virker som om, vores Oxalis lykkekløver har været mere end glad for denne form for "luftforandring". For den er blevet endnu mere villig til både at sætte blade og især blomster …

… for der er masser af helt nyudsprungne blomster …

… på den hver eneste morgen, når jeg gå ud på vores altan for at sige: "God morgen" til alle vores kønne planter derude.

Her til morgen er jeg så lige blevet helt færdigt med at skrive den liste, som jeg begyndte på i mandags.

Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg i næsten to døgns tid udelukkende har brugt tiden på at skrive den liste, for det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har sådant mere lige skrevet en linie eller to på den liste sådant lidt i ny og næ i løbet af både i forgårs samt i går, og så har jeg skrevet resten her til morgen.

Det meget korte af det meget lange vil sige … at jeg nu har fundet af, at hvis jeg skriver alle de indlæg, som jeg har lyst til at skive, der omhandler et eller andet, som min Skat og jeg har foretaget os i løbet af vores nu desværre for længst overstået fire uger lange sommerferie, så kommer jeg totalt til at skulle skrive 176 indlæg.

Sådant cirka halvdelen af disse 176 indlæg har jeg til al held nået at skrive i løbet af vores sommerferie, men resten af dem mangler altså, og da de, som mangler, skal "puttes" ind imellem de allerede skrevet indlæg fra den periode, er dem, som jeg har nået at skrive, også nødt til at stå på min liste.

I forvejen havde jeg jo en "lille" liste over indlæg fra dels vores sensommerferie i 2007 og dels vores sommerferie fra 2008, der så i mellemtiden er blevet forlænget med en hel del indlæg fra første halvdel af indeværende år, hvorpå der stadigvæk står 173 endnu ikke skrevet indlæg, som jeg altså meget gerne vil have mulighed for at skrive. Så jeg kommer nok ikke lige frem til at mangle ideer med hensyn til noget at skrive om på min blog.

På den anden side så viser de to lister jo kun i al tydelighed, at jeg altså meget heller vil nyde nuet lige nu og her frem for at bruge det på at skrive på min blog, der jo også og især fungere som min dagbog, mit fotoalbum og min scrapbog.

For mig er det nemlig meget vigtigere at nyde livet og øjeblikket lige nu og her end det er at fortælle samt skrive om det, og samtidigt med det kommer jeg jo til at nyde det hele mindste tre gange til på denne måde … første gang når jeg skal udvælge de billeder, der skal ledsage indlægene, anden gang når jeg skriver indlægene og tredje gang når jeg læser korrektur på indlægene lige før, de bliver postet.

Der til kommer, at jeg jo bagefter via min blog har mulighed for at genopleve og nyde alle de mange dejlige stunder i min Skats og mit liv. For det kan jeg jo gøre, hvis jeg sætte mig og læser om dem på min blog. Det er faktisk det allersidste, der er hovedårsagen til, at jeg har en blog. Fordi jeg på den måde kan fastholde alle de gode og positive ting i mit liv samt komme til at genopleve dem igen og igen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.

Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.

I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.

På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.

For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt. Olai Kirke, viet til Sankt Olav.

Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkelsdag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.

Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmessse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.

I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse Dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.