Når jeg i aften kunne nå at opleve, nyde og fotografere dagens smukke og spændende solnedgang over Køgevej klokken cirka 22:30 …

… fra vores altan, og jeg endnu ikke en gang bare tilnærmelsesvis er nået at blive færdigt med det, som jeg meget gerne som minimum lige vil være helt færdigt med, før jeg gå i seng. Kan jeg udemærket godt selv fornemme, at jeg kommer alt for sent i seng igen i aften.

Dagens meget smukke og spændende solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:05 ..

… klokken cirka 21:10 …

… klokken cirka 21:25 …

… klokken cirka 21:30 …

… og klokken cirka 21:35 …

… som min Skat og jeg oplevede, nød samt fotograferede den fra vores altan samtidigt med vi var i fuld gang med at binde de seks største af vores ni tomatplanter op til de pinde, som vi købte under vores lille shopping tur i eftermiddags.

Nu skal jeg bare lige have rokeret lidt rundt på vores planter ude på altanen, sådant at der stadigvæk er plads nok både til planterne og vingetørrestativet.

… den anden dag i den anden uge af vores fire uger lange sommerferie sørme allerede ved at synge på sidste vers. Jeg aner simpelhen ikke, hvor tiden den bliver af lige for tiden. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at følge med den.

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af denne dag, så har den lige som i går mest af alt stået i oprydningen og rengøringens tegn.

Min Skat har fået aflivet en god håndfuld af diverse af hans små hængepartier, og han samt jeg har brugt det meste af morgen, formiddagen samt eftermiddagen på at rydde op i vores stue samt fået smidt en del primært papir, pap og lignede ud. Det gav lidt luft inde i vores stue, hvilket også var både tiltrængt og ønsket.

End videre har jeg nået at vaske og stryge to maskinefulde ( 26 stykker ) tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Så nu er jeg nået så langt med vasketøjet, at jeg er begyndt at kunne komme i gang med det, som har ventet på, jeg fik overskud og tid til at gå i gang med det.

Ved frokost tid kørte vi hjemmefra, for vi skulle lige en hurtigt tur i Jem & Fix samt rundt om Shurgard, hvor efter vi lige handlede lidt ind hos Føtex på Ro´s Torv. Vi fik set lidt af vores by og dens opland sådant lidt oppe fra det øverste dæk i centrets parkeringhus.

Nu har vi lige fået aflivet dagens samlet opvask og lige om lidt så går vi gang med at binde de seks største af vores ni tomatplanter op til de plantepinde, som vi købte til dem i eftermiddags.

… luksus udgaven af frugtsalat ala Tine med både ananas og melon, kogte kartofler, stegt bacon, stegt svinelever og dertil nogle skiver rugbrød.

Det er, hvad min Skat og jeg kalder for dejlig billig og lækkert hverdags mad.

Min Skat og jeg har brugt det meste af morgen samt hele formiddagen på at rydde lidt op samt fået smidt en del ud. Det gav lidt luft inde i vores stue, hvilket også var både tiltrængt og ønsket.

🙂

Ved forkost tid kørte vi en tur til Jem & Fix, hvor vi kun købte seks grønne metal plantepinde, der er 150 centimeter lange, de koster 19,95 kroner per styk, og tre grønne metal plantepinde, der er 120 centimeter lange, de koster 16,95 kroner per styk, som vi skal bruge til at binde vores tomatplanter op ad. For de seks af vores ni tomatplanter er nu nået at blive så høje, at de ikke længer kan holde sig oprejste uden en eller anden form for støtte.

Derfra kørte vi lige rundt om Shurgard, hvor vi kom af med de tre klare grønne plastik SmartBokse med resten af påskepynten samt hentede ti åbne julekort, som jeg har lovet Anne. For så kan hun nemlig komme i gang med at skrive invitationerne til året gløgg-komsammen.

🙂

Da vi kun lige manglede nogle ganske få småting, blev vi enige om, at vi lige ville handle ind hos Føtex på Ro´s Torv. Nu har jeg nok aldrig lige frem lagt skjul på, at jeg ikke rigtigt brydder mig om diverse stor centre. For efter min mening er de mere eller mindre ens, da det jo er de sammen kædebutikker, man finder i stort set alle landet stor centre, og så er det lige meget, hvordan butikkerne ligger i forhold til hinanden, for udvalget er jo det samme uanset hvor i landet man handler ind.

Vi parkerede bilen på den øverste af de fire etager i parkeringhuset bag Ro´s Torv og det viste sig, at der er en ikke helt dum udsigt derfra til nogle af de mere markante bygninger med mere i Roskilde …

… ud over Roskilde Fjord og Havn …

… til Roskilde Domkirke og Vor Frue Kirke …

… som kan ses lidt til venstre for Domkirkens to høje spir. Til jernbanen, der ligger bag centret, samt et forbikørende godstog …

… til Roskilde Sygehus …

… samt til vores vandtårn med Restaurant Toppen, som ligger øverst …

… så måske er det alligevel ikke nogen helt dum ide, at jeg stort set næsten altid har mit kamera med mig ?

Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3 og del 4, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

I barndommens land hjælper forældrene deres barn med den personlig pleje, lige ind til barnet er i stand til at gøre det selv, men hvad nu hvis man også længe efter, man er blevet stor nok til at klare det selv, stadigvæk skal have sin mor med på badeværeslet, hver gang man går i bad. Fordi hun – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – udemærket godt ved, at den eneste grund til, man går i bad, er fordi, man så kan "lege og pille" ved sig selv, og den slags perverse griseri vil ens mor ikke finde sig i ?

I barndommens land hjælper forældrene deres barn med at gå på toilettet, lige ind til barnet er i stand til at gøre det selv, men hvad nu hvis man også længe efter, man er blevet stor nok til at klare det selv, stadigvæk skal have sin mor med på badeværeslet, hver gang man skal på toilettet. Fordi hun – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – udemærket godt ved, at den eneste grund til, man går på toilettet, er fordi, man så kan "lege og pille" ved sig selv, og den slags perverse griseri vil ens mor ikke finde sig i ?

Hvad nu hvis man aldrig nogensiden får lov til at være alene så meget som bare et eneste enkelt minut hverken på sit værelse, i sin seng eller noget som helst andet sted i hjemmet, fordi ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – udemærket godt ved, at den eneste grund til, man gerne vil være alene, er fordi, man så kan "lege og pille" ved sig selv, og den slags perverse griseri vil ens mor ikke finde sig i ?

Er det så barnet eller morderen, der er mest pervers ?

Vil et barn, der vokser op under sådanne nogle forhold, have en bare nogenlunde rimelig chance for at få et naturligt og normalt forhold til sin krop, dens funktioner samt sin seksualitet ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for angst, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun er alvorlig syg og at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?