Arkiver

Løse tanker og spørgsmål – Del 3


Hverdagen.

Som jeg også skrev i del 1 og del 2, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

I barndommens land skal man indarbejde nogle gode og sunde vaner for eksempel med hensyn til, hvad man spiser, men hvad nu hvis man vokser op med en mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – der spiser en daglig diæt, som består af en rå æggeblommer, der er rørt op i et halvt glas sodavand, til morgenmad, to skiver marmorkage eller sandkage med smør og ost eller smørost til frokost, samt to små kogte kartofler, der bliver hældt nogle dråber ketchup eller ribs- eller solbærsaft over, til middagsmad, samtidigt med hun tvinger en til at spise fedt kød, fede opbagte sovse og en halv liter budding eller fromage med ekstra flødeskum hverdag, så man kan blive rund og sund, når man meget heller ville have haft masser af frugt og grønt samt magret kød og allerhelst fisk samt fjerkræ?

Vil det være medvirkende til at give en en helt realistisk opfattelse af, hvilken form for mad samt i hvilken mængde ens krop har brug for ?

I barndommens land skal man indarbejde nogle gode og sunde vaner for eksempel med hensyn til, hvad man drikker, men hvad nu hvis man vokser op med en mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – som dagligt drikker mindst otte til ti halv liters øl plus det løse samtidigt med hun tvinger en til at drikken en halv liter piskefløde samt masser af sodavand hver dag, så man kan blive rund og sund, når man meget heller ville have haft helt almindeligt postevand ?

Vil det være medvirkende til at give en en helt realistisk opfattelse af, hvilken form for væske samt i hvilken mængde ens krop har brug for ?

Og hvordan bliver ens forhold til øl, vin og spiritus ?

I barndommens land skal man indarbejde nogle gode og sunde vaner for eksempel med hensyn til brug af medicin, men hvad nu hvis man vokser op med en mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – som dagligt indtager store mængder af beroligende, opkvikkende og smertestillede medicin, også selv om der ikke er lægeligt belæg for det ?

Vil det være medvirkende til at give en et sundt forhold med hensyn til brugen af medicin og piller ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for skyldfølelser, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at alt det onde, der er sket hende i løbet af hele hendes liv, er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?