Her til morgen er jeg så lige blevet helt færdigt med at skrive den liste, som jeg begyndte på i mandags.
Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg i næsten to døgns tid udelukkende har brugt tiden på at skrive den liste, for det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har sådant mere lige skrevet en linie eller to på den liste sådant lidt i ny og næ i løbet af både i forgårs samt i går, og så har jeg skrevet resten her til morgen.
Det meget korte af det meget lange vil sige … at jeg nu har fundet af, at hvis jeg skriver alle de indlæg, som jeg har lyst til at skive, der omhandler et eller andet, som min Skat og jeg har foretaget os i løbet af vores nu desværre for længst overstået fire uger lange sommerferie, så kommer jeg totalt til at skulle skrive 176 indlæg.
Sådant cirka halvdelen af disse 176 indlæg har jeg til al held nået at skrive i løbet af vores sommerferie, men resten af dem mangler altså, og da de, som mangler, skal "puttes" ind imellem de allerede skrevet indlæg fra den periode, er dem, som jeg har nået at skrive, også nødt til at stå på min liste.
I forvejen havde jeg jo en "lille" liste over indlæg fra dels vores sensommerferie i 2007 og dels vores sommerferie fra 2008, der så i mellemtiden er blevet forlænget med en hel del indlæg fra første halvdel af indeværende år, hvorpå der stadigvæk står 173 endnu ikke skrevet indlæg, som jeg altså meget gerne vil have mulighed for at skrive. Så jeg kommer nok ikke lige frem til at mangle ideer med hensyn til noget at skrive om på min blog.
På den anden side så viser de to lister jo kun i al tydelighed, at jeg altså meget heller vil nyde nuet lige nu og her frem for at bruge det på at skrive på min blog, der jo også og især fungere som min dagbog, mit fotoalbum og min scrapbog.
For mig er det nemlig meget vigtigere at nyde livet og øjeblikket lige nu og her end det er at fortælle samt skrive om det, og samtidigt med det kommer jeg jo til at nyde det hele mindste tre gange til på denne måde … første gang når jeg skal udvælge de billeder, der skal ledsage indlægene, anden gang når jeg skriver indlægene og tredje gang når jeg læser korrektur på indlægene lige før, de bliver postet.
Der til kommer, at jeg jo bagefter via min blog har mulighed for at genopleve og nyde alle de mange dejlige stunder i min Skats og mit liv. For det kan jeg jo gøre, hvis jeg sætte mig og læser om dem på min blog. Det er faktisk det allersidste, der er hovedårsagen til, at jeg har en blog. Fordi jeg på den måde kan fastholde alle de gode og positive ting i mit liv samt komme til at genopleve dem igen og igen.