… den anden dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.
Ingen vi fik set os om, havde vi begge to brugt hele morgen samt lidt af formiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting samt aflivningen af endnu et lille hængeparti. Så blev vi enige om, at det jo trods alt er sommerferie, vi holder lige for tiden, og at det ikke er eller kan være meningen, at vores sommerferie kun skal bruges på alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen ligger mærke til, når man når dem og som alle bemærker, når man ikke når dem, samt aflivningen af diverse små og store hængepartier.
Så derfor pakkede vi hver sin rygsæk med lidt både fast og flyende proviant, et kamera med et helt ny opladet batteri samt et tomt hukommelsekort og så kørte vi hjemmefra. Det gælder jo også om at nyde det nogenlunde fine sommervejr, når nu det endeligt kigger forbi vores breddegrader.
Kursen blev sat mod det sydelige Sjælland nærmere bestemt Vordingborg, og de næste fire timer brugte vi på at gå en dejlig tur omkring samt på det gamle voldanlæg, besøge Gåsetårnet, Danmarks Borgcenter samt Den Historiske Botaniske Have. Vi nåede også at gå en dejlig tur rundt i Vordingborgs gamle centrum samt at se Vor Frue Kirke udefra. Før vi satte kursen mod Roskilde igen.
Da vi kom hjem, nåede vi begge to at aflive endnu et par af de helt små hængepartier, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg nåede at stryge den maskinefuld ( 18 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske samt hænge til tørre på vingetørrestativet ude på altanen i løbet af morgen.
Nu har vi så lige i fællesskab nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter den kæmpe opvask, der havde nået at samle sig i løbet af dagen, og lige om lidt så går vi begge to i seng. For nu kan ingen af os igen holde sig vågne og hvorfor skal vi så blive oppe ?