Et af de motiver, som jeg nok aldrig bliver træt af at fotografere, er Solens op- og nedgang. Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg er dybt fascineret af, at den hel sammen sol og både opstarten samt afslutningen på dens daglige vandring hen over himlen kan være så vidt forskellige, som det jo rent faktisk er tilfældet.

I aften var solnedgangen køn, men andre andre aftner er den dramtisk, farverig, flot, glødenden, smuk eller spændende, men uanset hvordan den er, vil den næsten altid være et skue værd og især hvis man som mig er så simpel, at man kan glædes over noget så hele vejen igennem hverdagsagtigt og efter andres mening ganske kedeligt.

Så derfor kommer der lige tre billeder af dagens solnedgang henholdsvis klokken cirka 21:00 …

… klokken cirka 21:10 …

… og klokken cirka 21:20 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan samtidigt med jeg lige fik vandet alle vores planter derud samt også lige nåede at nippe visne blade og blomster af dem.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at alle eller i hvert fald næste alle ved, hvordan et helt almindelig hovedsalat hoved set ud, men ved I også, hvordan det ser ud sådant lige før, det går i blomst ?

Hvis I ikke gør det, så se lige her …

… for det ene af vores hovedsalathoveder har sat en fin lang blomsterstilk …

… hvorpå der sidder masser af små lysegul næsten bristefærdige blomsterknopper.

Min Skat og jeg er ret så spændte på, hvordan disse små lysegule blomster kommer til at se ud, når de er sprunget helt ud, og hvis det lykkes for en af os at tage et godt billede af dem, så vil det selvfølgeligt blive vist her på bloggen.

"Skat, hvad tog du ud af fryseren i går aftes til vores middagsmad i dag ?" "Mig ? Intet ! Jeg troede, at du tog noget ud" … så er det jo mere end godt, at vi havde noget i fryseren, der kunne gå direkte derfra via ovnen samt stegepanden og så ind på middagsbordet …

… pomfrit, fiskepinde og dertil nogle skiver rugbrød. Det var måske ikke så spændende, men vi blev mætte, hvilket det var det vigtigste, samtidigt med det generede en minimal opvask.

… ude på altanen er godt nok blevet store. De er faktisk blevet rigtigt store …

… så det var godt, at vi valgte de allerstørste urtepotter og de allerstørste urtepotteskjulere …

… som vi har, sidste gang de blev potte om.

Jeg indrømmer heller end gerne, at hverken min Skat eller jeg sådant helt var klar over, hvor høje sådant nogle agurkeplanter kan blive, den gang vi såede dem, men det har vi så lige så stille og roligt fundet ud af i takt med, at planterne har vokset sig større og større.

Inden vi fik set os om, var de blevet så høje, at de havde fået behov for at få hver sin plantepind, som de kunne krave op ad, og inde længe kunne vi glæde os over den allerførst blomst på den ene af vores tre agurkeplanter.

Der nåede ikke at gå ikke ret lang tid, før min Skat blev nødt til at sætte nogle små kroge op i altantens loft, så vi kunne binde et stykke sejlgarn fra hver af de tre plantepinde ( som vores agurkeplanter havde fået, så de havde noget at vokse op ad ) og op til krogen, så vores tre agurkeplanter kunne forsætte med at krave videre via den.

Det viste sig dog ret så hurtigt, at dette heller ikke var nok. Så min Skat satte en plantepind op i krogene, så vores tre agurkeplanter kunne krave videre hen af den …

… pudsigt nok er det den agurkeplante, der stå yderst til højre, som kravler hen ad plantepinden, der hænger til venstre. Den agurkeplante, der står yders til venstre, er nemlig kravlet hen over de to andre agurkeplanter og lige nu er den ved at binde sig selv op via den ene af vores tomatplanter …

Vi kan dagligt glæde os over et hav af friske og helt ny udsprungne blomster …

… der bliver mere end velbesøgt af kvarterets mange bier og øvrige flyvende insekter med forkælighed for sød nektar.

De første agurker er begyndt at vise sig på vores tre agurkeplanter. Endnu er disse agurker ikke særlig store …

… men en enkelt af dem har i den grad haft vokseværk i den sidste uges tid, og vis alle de andre små agurker, bliver lige så store som den …

… så kommer vi i hvert fald ikke til at mangler agurker af eget avl hele sensommeren samt i staten af efteråret, hvis de vel og bemærket kan holde sig friske i så lang tid.