Arkiver

Løse tanker og spørgsmål – Del 4


Hverdagen.

Som jeg også skrev i del 1, del 2 og del 3, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

I barndommens land skal man have lov til at finde sin personlig stil med hensyn til påklædning. Selvfølgelig skal ens forældre forklarer og lærer en, at visse ting er mere praktiske at gå med om sommeren og at visse ting er mere praktiske at gå med om vinteren, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele året rundt, uanset hvor varmt vejret er, tvinger en til at gå i bluser med lange vide ærmer og høj hals, så andre ikke kan se ens rædselsfulde tynde arme samt ens magre hals ?

Hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele året rundt, uanset hvor varmt vejret er, tvinger en til at gå i lange bukser med vide ben, så andre ikke kan se, hvor rædselsfulde tynde ben man har, tvinger en til at gå i langærmet og højhalset bluser, så andre ikke kan se, hvor rædselsfulde tynde arme og hals man har og at man altid bliver tvunget til at gå i tøj, der er mindst to eller tre nummer for stort, så andre ikke kan se, hvor rædselsfuld tynd man er ?

Vil det være medvirkende til at give en en helt realistkit opfattelse af ens krop og dens størrelse ?

Hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – altid tvinger en til kun at gå i bukser, fordi det kun er billige lidelige tøser, der er ude på at blive voldtaget af så mange som muligt, der går i kjoler og nederdele ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?