Lige nu er solen igen ved at går, hvilket betyder, at endnu en hel dag er fløjet afsted, uden at jeg egentlig ved, hvad der er blevet af den, og lige præcist det samme kan jeg sige om hele den indeværende måned.

For selv om min Skat og jeg har haft fire ugers sommerferie, så nåede vi ikke tilnærmelsesvis bare en lille bitte brokdel af alt, som vi havde håbet på og regnet med, at vi kunne nå i løbet af de fire uges tid.

På den anden side så kan jeg jo både via min blog samt via den lange liste, som jeg blev færdig med at skrive i onsdags, jo godt se, at vi faktisk har nået en masse og enda en hel masse forskellige tinge i løbet af vores sommerferie og dermed også i løbet af indeværende måned, der jo nu synger på allersidste vers. Så mon ikke det bare er den sædvadelige med mig, at jeg bare ikke vil indrømme … at ting tager tid og at visse ting tager langt mere tid, end man egentligt er klar over eller vil være ved ?

Det overfor stående var bare nogle af de tanker, som jeg gjorde mig, imens jeg oplevede og nød aftens smukke solnedgang, hvilket resulteret i, at jeg kun nåede at tage dette ene billede af dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:10 …

… tænk at en solnedgang kan sætte gang i så mange og især så forskellige tanker hos mig. Faktisk er jeg bange for, at alle de tanker, jeg gjorde mig omkring vores hængepartier, kommer til at resultere i en håndful længere indlæg, hvis jeg altså giver mig selv lov til at bruge tiden på at skrive dem.