I forbindelse med den seneste omrokering af planterne ude på vores altan fik vores Oxalis lykkekløver …

… en anden plads end den, hvor den ellers havde stået på lige fra start af, og det virker som om, vores Oxalis lykkekløver har været mere end glad for denne form for "luftforandring". For den er blevet endnu mere villig til både at sætte blade og især blomster …

… for der er masser af helt nyudsprungne blomster …

… på den hver eneste morgen, når jeg gå ud på vores altan for at sige: "God morgen" til alle vores kønne planter derude.

Her til morgen er jeg så lige blevet helt færdigt med at skrive den liste, som jeg begyndte på i mandags.

Nu skal det ikke forstås på den måde, at jeg i næsten to døgns tid udelukkende har brugt tiden på at skrive den liste, for det er bestemt ikke tilfældet. Jeg har sådant mere lige skrevet en linie eller to på den liste sådant lidt i ny og næ i løbet af både i forgårs samt i går, og så har jeg skrevet resten her til morgen.

Det meget korte af det meget lange vil sige … at jeg nu har fundet af, at hvis jeg skriver alle de indlæg, som jeg har lyst til at skive, der omhandler et eller andet, som min Skat og jeg har foretaget os i løbet af vores nu desværre for længst overstået fire uger lange sommerferie, så kommer jeg totalt til at skulle skrive 176 indlæg.

Sådant cirka halvdelen af disse 176 indlæg har jeg til al held nået at skrive i løbet af vores sommerferie, men resten af dem mangler altså, og da de, som mangler, skal "puttes" ind imellem de allerede skrevet indlæg fra den periode, er dem, som jeg har nået at skrive, også nødt til at stå på min liste.

I forvejen havde jeg jo en "lille" liste over indlæg fra dels vores sensommerferie i 2007 og dels vores sommerferie fra 2008, der så i mellemtiden er blevet forlænget med en hel del indlæg fra første halvdel af indeværende år, hvorpå der stadigvæk står 173 endnu ikke skrevet indlæg, som jeg altså meget gerne vil have mulighed for at skrive. Så jeg kommer nok ikke lige frem til at mangle ideer med hensyn til noget at skrive om på min blog.

På den anden side så viser de to lister jo kun i al tydelighed, at jeg altså meget heller vil nyde nuet lige nu og her frem for at bruge det på at skrive på min blog, der jo også og især fungere som min dagbog, mit fotoalbum og min scrapbog.

For mig er det nemlig meget vigtigere at nyde livet og øjeblikket lige nu og her end det er at fortælle samt skrive om det, og samtidigt med det kommer jeg jo til at nyde det hele mindste tre gange til på denne måde … første gang når jeg skal udvælge de billeder, der skal ledsage indlægene, anden gang når jeg skriver indlægene og tredje gang når jeg læser korrektur på indlægene lige før, de bliver postet.

Der til kommer, at jeg jo bagefter via min blog har mulighed for at genopleve og nyde alle de mange dejlige stunder i min Skats og mit liv. For det kan jeg jo gøre, hvis jeg sætte mig og læser om dem på min blog. Det er faktisk det allersidste, der er hovedårsagen til, at jeg har en blog. Fordi jeg på den måde kan fastholde alle de gode og positive ting i mit liv samt komme til at genopleve dem igen og igen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.

Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.

I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.

På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.

For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt. Olai Kirke, viet til Sankt Olav.

Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkelsdag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.

Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmessse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.

I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse Dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.

Et af de motiver, som jeg nok aldrig bliver træt af at fotografere, er Solens op- og nedgang. Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg er dybt fascineret af, at den hel sammen sol og både opstarten samt afslutningen på dens daglige vandring hen over himlen kan være så vidt forskellige, som det jo rent faktisk er tilfældet.

I aften var solnedgangen køn, men andre andre aftner er den dramtisk, farverig, flot, glødenden, smuk eller spændende, men uanset hvordan den er, vil den næsten altid være et skue værd og især hvis man som mig er så simpel, at man kan glædes over noget så hele vejen igennem hverdagsagtigt og efter andres mening ganske kedeligt.

Så derfor kommer der lige tre billeder af dagens solnedgang henholdsvis klokken cirka 21:00 …

… klokken cirka 21:10 …

… og klokken cirka 21:20 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan samtidigt med jeg lige fik vandet alle vores planter derud samt også lige nåede at nippe visne blade og blomster af dem.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at alle eller i hvert fald næste alle ved, hvordan et helt almindelig hovedsalat hoved set ud, men ved I også, hvordan det ser ud sådant lige før, det går i blomst ?

Hvis I ikke gør det, så se lige her …

… for det ene af vores hovedsalathoveder har sat en fin lang blomsterstilk …

… hvorpå der sidder masser af små lysegul næsten bristefærdige blomsterknopper.

Min Skat og jeg er ret så spændte på, hvordan disse små lysegule blomster kommer til at se ud, når de er sprunget helt ud, og hvis det lykkes for en af os at tage et godt billede af dem, så vil det selvfølgeligt blive vist her på bloggen.

"Skat, hvad tog du ud af fryseren i går aftes til vores middagsmad i dag ?" "Mig ? Intet ! Jeg troede, at du tog noget ud" … så er det jo mere end godt, at vi havde noget i fryseren, der kunne gå direkte derfra via ovnen samt stegepanden og så ind på middagsbordet …

… pomfrit, fiskepinde og dertil nogle skiver rugbrød. Det var måske ikke så spændende, men vi blev mætte, hvilket det var det vigtigste, samtidigt med det generede en minimal opvask.

… ude på altanen er godt nok blevet store. De er faktisk blevet rigtigt store …

… så det var godt, at vi valgte de allerstørste urtepotter og de allerstørste urtepotteskjulere …

… som vi har, sidste gang de blev potte om.

Jeg indrømmer heller end gerne, at hverken min Skat eller jeg sådant helt var klar over, hvor høje sådant nogle agurkeplanter kan blive, den gang vi såede dem, men det har vi så lige så stille og roligt fundet ud af i takt med, at planterne har vokset sig større og større.

Inden vi fik set os om, var de blevet så høje, at de havde fået behov for at få hver sin plantepind, som de kunne krave op ad, og inde længe kunne vi glæde os over den allerførst blomst på den ene af vores tre agurkeplanter.

Der nåede ikke at gå ikke ret lang tid, før min Skat blev nødt til at sætte nogle små kroge op i altantens loft, så vi kunne binde et stykke sejlgarn fra hver af de tre plantepinde ( som vores agurkeplanter havde fået, så de havde noget at vokse op ad ) og op til krogen, så vores tre agurkeplanter kunne forsætte med at krave videre via den.

Det viste sig dog ret så hurtigt, at dette heller ikke var nok. Så min Skat satte en plantepind op i krogene, så vores tre agurkeplanter kunne krave videre hen af den …

… pudsigt nok er det den agurkeplante, der stå yderst til højre, som kravler hen ad plantepinden, der hænger til venstre. Den agurkeplante, der står yders til venstre, er nemlig kravlet hen over de to andre agurkeplanter og lige nu er den ved at binde sig selv op via den ene af vores tomatplanter …

Vi kan dagligt glæde os over et hav af friske og helt ny udsprungne blomster …

… der bliver mere end velbesøgt af kvarterets mange bier og øvrige flyvende insekter med forkælighed for sød nektar.

De første agurker er begyndt at vise sig på vores tre agurkeplanter. Endnu er disse agurker ikke særlig store …

… men en enkelt af dem har i den grad haft vokseværk i den sidste uges tid, og vis alle de andre små agurker, bliver lige så store som den …

… så kommer vi i hvert fald ikke til at mangler agurker af eget avl hele sensommeren samt i staten af efteråret, hvis de vel og bemærket kan holde sig friske i så lang tid.

… er en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 8:00 …

… som jeg lige nu nyder den fra mit skrivebord, som jeg sidder ved, imens jeg prøver på at skrive en "lille" liste for at skabe mig et bare nogenlunde rimeligt overblik over, hvor mange indlæg jeg gerne vil skrive på min blog om alt det, som min Skat og jeg har nået at foretage os samt opleve i løbet af vores nu desværre overstået sommerferie.

Så er det sørme allerede blevet mandag morgen igen og det er for øvrigt vejrmæssigt en mild en af slagsen. For lige nu er der plus 14,6 grader udenfor her i Roskilde samt overskyet med en lille bitte smule opklaring i det fjerne. Til gengæld skal det i følge DMI vejrmæssigt blive en ret så varieret dag med både regnvejr og solskin.

Min Skat er på vej til sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe. Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er kun min Skat, som skal tilbage til jobbet i dag, da jeg stadigvæk er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum være et lille stykke tid endnu. Hvor længe er der ingen af os, som ved noget om på nuværende tidspunkt.

Jeg har da også allerede planlagt, hvad jeg gerne skal og især vil nå i løbet af i dag. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunken med vasketøj, for den har virkeligt brugt weekenden til at vokse sig stor, stærk og næsten uoverskuelig, men før jeg går i gang med den, vil jeg lige have lov til at se tilbage på vores nu afsluttet fire uge lange skønne sommerferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores fire uger lange sommerferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fem hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie i løbet af sensommeren eller efteråret. For der er godt nok alt for lang tid til vores juleferie begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god sommerferie, som vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj dog langt fra alt det, der er blevet brugt, men vi har også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

For vi har blandet nået at gå nogle gode turer i vores lokalområde samt køre en tur til Helsingør, hvor vi brugte det meste af en dag på at gå rundt på egen hånd samt deltage i en guidet rundvisning på både Sankt Mariæ Klosteret og i den tilhørende kirke samt i Skibsklarerergaarden. Vi nåede at bruge en hel dag i det Vestlollandske, hvor vi besøgte Grøn Verden Zoo, Købelev Haven samt Peter Hansens Have. Vi nåede også er bruge det meste af en dag i Vordingborg, hvor vi blandet gik en dejlig tur på det gamle voldanlæg samt besøgte Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter, og endelige nåede vi også at bruge en hel dag på at køre en tur til Odense Zoo, hvor vi gik rundt i lidt over fem timer. Lige som vi også nåede at besøge den prøve-udstilling, som Danmarks kommende Rockmuseum lige nu vise i Hal 10, der ligger på Rabalderstræde i den kommende kreative bydel Musicon her i Roskilde.

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af de sidste fire ugers tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange praktiske opgaver, som jeg meget gerne både skal og især vil nå i løbet af i dag.