Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5 og del 6, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

Barndommens land skal være fuld at læredom og nye spændende udforinger, men hvad nu hvis man altid kun får at vide af ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – at det kan du ikke finde ud af og det er du for alt for dum til at kunne lære ?

Vil det give en lyst til at prøve på at lære noget nyt ?

I barndommens land skal man lære at tror på sig selv, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – altid fortælle en, at man ingen hjerne har og at man ikke kan finde ud af noget som helst ?

Vil det være medvirkende til at give en en god og sund selvtillid ?

Hvad nu hvis man adskillige gange dagligt af sin mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – får at vide, at "alle piger og kvinder skal stilles op af den nærmeste mur og skydes ( læs: dræbes ) med lort. For krudt er alt for godt til at blive brugt til noget så værdiløst !".

Hvad vil det gøre ved ens selvværd ?

Og vil det give en et fornuftigt og sundt forhold til sit eget køn ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?