Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:15 …

… klokken cirka 21:25 …

… og klokken cirka 21:35 …

… som min Skat og jeg oplevede, nød og fotograferede den, imens jeg vandede alle vores planter ude på altanen.

Så selv om vejret har været overskyet med masser af små regnbyger i løbet af dagen, så nåede det alligevel at klare så meget op her til aften, at vi lige fik lov til at hilse på solen, ingen den gik ned.

… den syvende og sidste dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Så nu være det desværre ikke ret længe, før min Skat og jeg har en brugt ferie meget billig til slag eller endnu bedre i bytte for en hel ny og ubrugt ferie.

Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.

I dag har været sådan en hel almindelig gennemsnits søndag. For vi har ikke nået hverken mere eller mindre i løbet af dagen end hvad vi normalt plejer at nå i løbet af en hel almindelig søndag. Den eneste forskel fra en helt almindelige søndag og så i dag er kun, at vi kan glæde os over, at vi stadigvæk har en hel uge tilbage af vores fire uge lange sommerferie, før det igen er hverdag og dermed tid til at gå på arbejdet igen.

… kogt blomkål, kogte kartofler, kogte minimajs, kogt røget skinke og dertil nogle skiver rugbrød.

Så har min Skat lige taget de nybagte ananas og chokolade muffins …

… ud af ovnen. Så nu skal vi bare lige vente på, de bliver lidt koldere, så kan vi komme til at smage på dem, uden vi risikere at brande os på dem.

Min skat synes, at vi skal forkæles lidt i dag og derfor har han lige rørt dej til et hold ananas og chokolade muffins …

… så nu skal de bare lige en tur ind i den varme ovn, hvor de kan stå og hygge sig, imens de bliver bagt, og så kan vi snart komme til at smage på dem.

Som jeg også skrev i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6 og del 7, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

I barndommens land skal ens forældre lære en, hvem man kan stole på og hvem man ikke kan stole på, men hvad nu hvis man ikke kan stole på sin mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – fordi hun stort set aldrig fortælle sandheden, da hun stort set kun lever i en verden, der er mere eller mindre opbygget af løgn ?

I barndommens land skal ens forældre lære en, at man skal kunne stå inde for, hvad man lover og siger, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – aldrig holder det, hun har lovet en. Fordi hun, der jo kun vejer 65 pund, ikke skal gøre det og man må jo kunne forstå, at når man som hun kun vejer 65 pund, kan man ikke klare at gøre andet end det, man har lyst til og hun har ikke lyst ikke at gøre noget af det, hun har lovet dig, og derfor så skal hun heller ikke gøre det, for hun vejer jo kun 65 pund !

Vil det få en til at forstå, hvorfor man skal holde, det man har lovet ?

Vil det få en til at tro, at man kan stole på andre ?

Og vil det være med til at give en selvværd, for er man overhovedet taget noget værd, når andre ikke behøver at holde det, de har lovet en ?

I barndommens land skal ens forældre lære en at kende forskelig på sandhed og løgn, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – lærer en, at man skal lyve og samtidigt forlanger hun, at man altid skal fortælle den fulde sandhed, men hvis man fortæller sandheden og ikke den løgn, som hun vil have, man skal fortælle, siger hun, at man lyver og at man ikke er til at stole på, fordi man fortæller sandheden og ikke den løgn, hun vil have, man skal fortælle ?

Vil det få en til at kende forskel for sandhed og løgn ?

Og vil det få en til at forstå, hvorfor man skal fortælle sandhenden og ikke en løgn ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for angst, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun er alvorlig syg og at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hver eneste gang man går fra hende, fordi man for eksempel skal i skole eller til købmanden efter flere øller til hende, altid fortæller en, at hun lige så godt kan tage livet at sig selv, fordi man ikke elsker hende, for hvis man elskede hende, ville man ikke gå fra hende ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?