Arkiver

En forårs lørdag i Roskildes centrum


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da vejret igen i dag har vist sig fra sin allermest dejligste side af samtidigt med at min Skat og jeg havde en god håndfuld af diverse små ting, som vi skulle have ordnet inde i Roskildes centrum. Besluttede vi os for at kombinere det praktiske med det hyggelige og derfor gik vi os en dejlig hyggelige tur, imens vi dels fik klaret alle småtingene og vi dels fik nydt det flotte forårs vejr.

🙂

Vi startede med at gå rundt om containeren med dagrenovation og containeren med papir og derfra ad Køgevej, hvor vi lige før krydset med Ringvejen beundrede det halvstore kastanietræ …

2009/04/18/001.jpg

… der er godt nok sket meget, siden jeg fotograferede det i mandags. Vi var lige et smurt rundt om det lille apotek på Køgevej, men da det ikke havde det knæbind, som min Skat skal bruge, købte vi ikke noget. Vi forsatte ad Køgevej, via tunnellen under jernbanen og Jernbanegade til Hestetorvet, hvor vi så lidt på de ting, som lopperne havde at fremvise i dag, men da der ikke var nogen ænder, så fik vi ikke købt noget som helt.

Vi var lige en tur inde på apoteket på Hestetorvet, men da det heller ikke havde det knæbind, som min Skat skal bruge, fik vi ikke købt noget. Vi gik via stien langs med Kvickly og kom ud til parkeringpladsen bag butikken. Der så vi dette store flotte kastanietræ …

2009/04/18/002.jpg

… der er lige på nippet til at være helt sprunget ud …

2009/04/18/003.jpg

Næste stop på turen var biblioteket, hvor vi afleverede den CD, som vi lånt for to ugers tid siden. Fra trappen ved bibliotekets hovedindgang er der denne flotte udsigt …

2009/04/18/004.jpg

… til indgangen til Folkeparken, hvor Løb For Livet jo afholder Folkeparkens Motionløb den anden søndag i hver måned. Næsten gang er søndag den 10. maj 2009.

Vi forsatte ad Dronning Margrethes Vej langs med muren ind til bagsiden af Roskilde Kloster, som min Skat og jeg har nået at besøge to gange … dels i løbet af vores sommerferie i juni måned 2007 og dels i midten af maj måned sidste år. Begge besøg var en stor oplevelse og hvis man gerne vil se Roskildes ældste bebyggelse, der stadigvæk bruges til bolig, så skal man ikke snyde sig selv for at besøge klostret.

Vi nød det skønne syn af forsytiaerne …

2009/04/18/005.jpg

… der nu er sprunget helt ud, samt alle de mange store og næsten selvlysende knopper …

2009/04/18/006.jpg

… som de omkringstående træer fremviser. Vi drejede op ad Sankt Peders Stræde, hvor vi fik øje på disse træer …

2009/04/18/007.jpg

… med ret så mange store hvide blomsterknopper, der er lige ved at springe ud. Jeg tror, at de træer vil være et meget kønt skue om nogle ganske få dage og jeg vil prøve på, om jeg kan nå at få et godt fotografi af dem i år.

Fra Sankt Peder Stræde er der dette kig til Roskilde Domkirke …

2009/04/18/008.jpg

… som min Skat og jeg har nået at besøge to gang. Begge gange var i midten af maj måned sidste år. Første gang var vi sammen med en guide og anden gang gik vi rundt på egen hånd. Pudsigt nok var det ikke de samme ting, som vi så under de to besøg.

Vi forsatte ad Sankt Peder Stræde og foran Fair Trade butikken Karibu hilste vi på dette dejlige, men også lidt rustne trekløver …

2009/04/18/009.jpg

… bort set fra, at jeg ikke ville nænne at skille dem af og jeg derfor ville være nødt til at købe hele flokken, hvilket vil være en ret så dyr fornøjelse, da de koster 195,00 kroner per styk. Så synes jeg, de er dejlige og jeg kunne godt forestille mig, at vi havde dem stående til hygge og pynt ude på vores altan.

I stenene ved siden af den tre skønne metal ænder, står en ensom lille næsten selvlysende blomst …

2009/04/18/010.jpg

… og lyse op. Den beviser, hvor meget livskraft der er i sådanne nogle små størrelser. For den vokser og trives et sted, hvor man bestemt ikke forventer at møde nogen som helt former for liv.

Vi forsatte af Algade til Stændertorvet, hvor vi fik kigget på de mange forskellige boder. Vi fik også lige talt med begge vores to "faste" ande-pusher samt købt et stykke Egoist ( læs: meget stærkt ost ) til min Skat, før vi forsatte ad Skomagergade til Svane Apoteket, hvor de havde det knæbind, som min Skat skal bruge, så derfor købte vi det. Derfra gik vi ned til Søstrene Grene, men det kommer der mere om i det næsten indlæg.