Lige efter min Skat havde taget de nybagte chokolade muffins ud af ovnen, kørte vi hjemmefra. Vi startede med at køre rundt om Planteriget, hvor vi kiggede på deres udvalg af plastik urtepotter, men dels har de ikke alle de størrelser, som vi skal bruge, og dels så er de af de størrelser, som vi skal bruge og som de har, meget dyrere end hvad vi har set dem til andre steder.

Vi kørte ud til Kara, hvor vi lige fik afleveret de ting, der skulle derud og som var begyndt at fylde ret så meget på vores køkkenbord. Derfra kørte vi over til Hobbyland, hvor vi købte en plastik altankasse til vores jordbærplanter. Så kørte vi rundt om Shurgard, hvor vi kom af med nogle forskellige småting, og på vej hjem derfra var vi lige rundt om Fakta i Østervang Centret.

Min Skat var ved at betale for vores varer og jeg var ved at ligge dem ned i et net, da min mobiltelefon ringende. Det var Joan, der er en af de faste dagvagter ude på det plejecenter, hvor Farmor bor, som ringende. Hun ville lige fortælle os, at Farmor havde fået det væsentligt dårlige i løbet af morgen og formiddagen og at hun meget gerne ville have, at vi kommer ud for at besøge Farmor.

Vi kørte lige rundt om vores hjem, hvor vi satte de nyindkøbte varer på plads, da vi blandt andet var kommet til at købe en bøtte med is, og derefter kørte vi ud til Farmor. Hun har det bestemt ikke godt … det vil sige, det ser ikke ud til, at hun har ondt eller på nogen som helst andre måder lider, men hendes vejrtrækning er meget besværet og hendes synkefunktion er stort set væk.

Det var meget tydeligt at se, at Farmor har fået det meget dårligere siden, vi besøgte hende i forgårs, og da vi samtidigt kunne mærke, at hun er begyndt at være så afkræftet, svag og træt, at hun ikke en gang har kræfter nok til at holde sine øjne åbne, samtidigt med hun er begyndt at blive kold om både finger og træer, er vi desværre kun alt for godt klar over, hvad der venter både hende og os. Vi håber bare, at det kommer til at gå både hurtigt og fredeligt, alt andet vil være synd for Farmor.

Vi blev hos Farmor i næsten halvanden time. Hun døsede eller sov det meste af tiden og hun havde ikke kræfter til at holde sine øjne åbne, når hun prøvede at se på os. Det meste af tiden stod min Skat og holdt Farmor i hånden samtidigt med at han ind imellem aede hende på kinderne og kyssede hende på panden.

Vi tog hjem og vi skiftede til vores løbetøj, så vi begge to kunne komme ud at løbe vores sædvandelige søndags tur. Derefter spise vi begge to noget lynhurtigt frokost og så nåede vi lige at gå i bad, før vi kørte ud til Farmor igen.

Selv om det kun var et par timer siden, vi sidst havde set hende, kunne vi se, at hun er blevet meget svagere på den korte tid. Vi blev hos hende en lille times tid. Vi føler begge to, at vi nu har fået sagt det endelige farvel til Farmor og at vi desværre ikke når at se hende mere, før hun forlader denne verden.

Jeg håbet noget så inderligt, at Farmor virkelig får den fredelige og værdige afgang fra denne verden, som hun ønsker og vi andre håber på, hun får.