Arkiver

Intet nyt


Hverdagen.

Man plejer at sige: "At intet nyt er godt nyt". Jeg ved nu ikke, om det passer, for jeg er af den opfattelse, at jo mere man ved jo bedre er man rustet til at klare opgaverne og jo mindre er risikoen for at man får en kedeligt overraskelse.

Min Skat og jeg er lige kommet hjem efter eftermiddagens eller rettere aftens besøg hos Farmor, der stadigvæk ligger på Roskilde Sygehus. Hun døsede, da vi kom, men hun vågnede og hun lyste op et i meget stort glad smil, da hun fik øje på os, men hun er desværre stadigvæk meget afkræftet, svag samt træt og derfor blev vi heller ikke hos hende i mere end nogle få minutter. For der er absolut ingen grund til, at Farmor skal bruge nogle kræfter, som hun rent faktisk ikke har, på at have os på besøg. Nu har hun set os, hvilket det virkede som om, hun blev glad for, og så besøger vi hende igen i morgen, hvor hun forhåbentlig har fået det noget bedre.

Der lå desværre ikke noget væskeskema over, hvor meget Farmor har fået at drikke samt spise af flyende ting i løbet af det sidste døgns tid, men skal jeg være helt ærligt, så tror jeg desværre ikke, at det kan deje sig om ret mange glas af noget som helst.

Igen i dag havde de taget det intravenøse væske fra hende, men jeg tror, at det kun er midlertidigt. For hun har stadigvæk plastik slangen eller hvad det nu hedder siddende i den venstre hånd, og den havde de vel fjernet helt, hvis de ikke regner med, at den skal bruges mere ?