Dagsarkiv: lørdag, 11. april 2009, 21:00

Forelsket kaniner – Del 3


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet fra Discovery Channel, fik jeg hæklet den afsluttende kant hele vejen rundt om samt hæftet de sidste ender på dette par grydelapper … …

2009/04/11/401.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt tre nøgler sart gul ( farve nummer 720 ), et halvt nøgle sort ( farve nummer 701 ) og et kvart nøgle rødt ( farve nummer 715 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg har taget fra mit "lille" garnlager.

Aftens menu …


Hverdagen, Ænder.

2009/04/11/301.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler samt stegt barbariandebryst og dertil nogle skiver rugbrød.

Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre, så derfor er der maximalt antal kokkehuer til min Skat for aftens vel tilberedt menu.

🙂

Et af denne uges tilbud i Føtex var to stykker barbariandebryst a 300 gram for 50,00 kroner. Da vi var i Føtex i Roskilde Stations Center i formiddags, så hvad de kun barbariandebryst a 275 gram, men prisen var stadigvæk 50,00 kroner for to stykker. Efter min mening burde prisen havde været 45,83 kroner, for så havde det været den samme kilopris, men det mente man altså ikke i Føtex.

Nå … vi skal vel bare være glade for, at de ikke havde lagt rabatten til lige som vi har oplevet, at de gør det hos Super Best på Holdbækvej.

En forårs lørdag eftermiddag i Roskilderingen


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Det er jo bare med at nyde det dejlige forårs vejr fuldt ud nu, hvor det endeligt langt om længe er kommet til os. Så derfor gik min Skat og jeg en tur over til Roskilderingen …

2009/04/11/201.jpg

… vi havde taget en pose med brød med til ænderne, og jeg fodrede ænderne, imens min Skat …

2009/04/11/202.jpg

… fotograferede dem …

2009/04/11/203.jpg

Da vi var færdige med at fotografere samt fordre ænderne, gik vi op til stien …

2009/04/11/204.jpg

… som vi fulgte hele vejen rundt om Roskilderingen, imens min Skat …

2009/04/11/205.jpg

… fotograferede alle de mange kønne ny udsprungne blomster og jeg fotograferede en snegl …

2009/04/11/206.jpg

… der næppe lider at højdestræk, for den sad på en gren i en buske næsten halvanden meter over jordens overflade.

Der er så kønt over i Roskilderingen …

2009/04/11/207.jpg

… og jeg er glad for, at man har omdannet den nedlagte motorsportbane til et grønt område …

2009/04/11/208.jpg

Nogle af buksene og træerne er stadigvæk helt "nøgne" …

2009/04/11/209.jpg

… og andre af dem er "klædt" i ny udsprungne blade og blomster …

2009/04/11/210.jpg

Vi fik øje på en Hammy ( læs: et egern ) …

2009/04/11/211.jpg

… det sad på en gren højt oppe i et træ …

2009/04/11/212.jpg

… eller rettere det hoppede rundt fra gren til gren højt oppe i et træs krone …

2009/04/11/213.jpg

… det nåede at vise os, hvor godt det er til både at hoppe og klatre …

2009/04/11/214.jpg

… Min Skat …

2009/04/11/215.jpg

… og jeg brugte lang tid i vores forsøg på at få nogle få gode billeder af den lille meget aktive størrelse, før vi forsatte vores tur rundt i Roskilderingen …

2009/04/11/216.jpg

… hvorefter vi gik hjem til os selv igen. Nu er det ved at være på tide, at vi kommer i gang med at tilberede vores aftensmad samt får dækket middagsbordet.

Påske shopping


Hverdagen.

Så er vi desværre allerede nået til påskelørdag og dermed har vi taget hul på de sidste tre dage af vores påskeferie. Jeg fatte simpelhen ikke, hvad der bliver af tiden lige for tiden, men sandheden er jo nok, at det er fordi, dagene er så propet med forskellige gøremål, at jeg ikke når at opdage, at tiden går.

Min Skat og jeg kørte hjemmefra ved 9:00 tiden. Vi startede med at køre til Aldi, men desværre havde butikken endnu ikke fået alle de ferske samt fryse- og kølevarerne hjem. Det er der jo ikke noget at gøre ved, og jeg synes, at det er mere end synd, at butikkens personale skal stå og bruge kræfter samt tid på at undskylde det over for kunderne. Især fordi butikkens personale jo rent faktiske ikke kan gøre for, at Aldi-koncernen i dag mangler chauffører til at bringe varer ud.

Vi kørte til Føtex i Roskilde Stations Center, hvor vi lige fik handle det samt lidt mere ind, som vi havde sat os for. Derefter kørte vi hjem og satte varerne på plads og så kørte vi til Ikea i Høje Tåstrup. Hvor vi købte ti hvide "Kardemumma" urtepotteskjulere med en diameter på 14,00 centimeter …

2009/04/11/101.jpg

… de koster 17,00 kroner per styk og vi var så heldige, at vi kunne få dem med det samme mønster som dem, vi købte sidste år, har. Vi fik også købt en "Kardemumma" urtepotteskjuler med en diameter på 10,00 centimeter, den kostede 7,50 kroner, samt en lille grøn plante …

2009/04/11/102.jpg

… der kostede 4,00 kroner, og to gang fire hvide "Hensjö" bloklys, der er 8,00 centimeter høje og 6,00 centimeter i diameter, de kostede 11,00 kroner per sæt.

Der var godt nok, selv om vi kom relativt tidligt, det vil sige midt på formiddagen, rigtigt mange mennesker i Ikea i dag og desværre nåede jeg endnu en gange frem til, at rigtigt mange kunder mere eller mindre fuldstændigt slår hjerne fra, inden de går ind i en butik.

Imens vi stod i kassekøen, ringede min mobiltelefon. Der var en af de faste dagvagter ude på det plejecenter, hvor Farmor bor, der ville høre, om vi kunne køre på apoteket for hende. Selvfølgelig kan vi det. Så da vi forlod Ikea, kørte vi til Hedehusene, hvor vi startede med at gå på apoteket for Farmor og derefter rundt om Aldi, men den butik havde endnu færre varer på hylderne, end hvad vores lokale Aldi havde det, da vi besøgte den, så vi gik uden at købe noget.

Vi kørte rundt om Hobby-Land, der på trods af navnet er et meget stort plantecenter. Der købte vi 12 sorte plastik urtepotter med en diameter på 14,00 centimeter samt en pose frø til jordbær.

Så kørte vi ud til Farmor. Hun har det bestemt ikke godt. Den penicillinkur, som skulle kurer hendes blærebetændelse, har ikke virke ud over, at den har givet hende en slem omgang med diare og opkast. Farmor er nu så afkræfte efter en uges tid, hvor hun ikke har kunne holde hverken tørt eller vådt i sig, at hun er ved at være dehydreret. Dertil kommer, at hun også har fået en svampeinfektion i munden samt at hun er begyndt at danne ret så meget slim i luftvejene.

Jeg mener, det er ved at være på tide, Farmor kommer på hospitalet, men det mener plejecentrets sygeplejerske ikke er nødvendigt, og det er desværre hende, der bestemmer i denne sag. Hvilket, jeg synes, er dybt forkasteligt, men nu er det heller ikke hverken plejecentrets sygeplejerske eller en af hendes nærmeste pårørende, der er syg og som lider, og så det jo så nemt for hende at træffe den beslutning. Hvis det viser sig, at hun har taget fejl, kan hun jo altid finde på en eller anden "god" undskyldning, der fuldstændigt vil fritage hende fra hendes ansvar i denne sag.

På vej hjem fra Farmor kørte vi lige rund om Aldi, der nu havde fået alle de ferske samt fryse- og kølevarerne hjem, men da der på grund af sygdom kun er tre personer på arbejdet i dag, har de mere end svært ved både at få sat varerne på plads og med at ekspedere kunderne. Vi fik dog købt det, vi skal bruge samt ønsket personalet en rigtigt god påske, det har de virkeligt fortjent efter en arbejdsdag som denne.

Nu har vi lige nået at stille alle de nyindkøbte varer på plads, og lige om lidt, når vi har nået at spise vores frokost, så vil vi gå os en forhåbentligt hyggelig tur over til Roskilderingen.

Påskeægget


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om påsken, som jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om påskeægget …

2009/04/11/001.jpg

… der muligvis stammer fra den meget gammel hedensk forårs- og frugtbarhedsfest. At spise æg om foråret og i påsken har man gjort i mange år. Ægget er en livs kilde og dermed også et frugtbarhed-symbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og op pyntning med hønseæg været en fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik ægget da også i de fleste af forårets og påskens mange selskabslege.