Arkiver

Det var næsten den onsdag


Hverdagen.

Hvis det var helt rigtigt, og så har I jo nok allerede gættet, at det er det ikke, så havde jeg brugt denne dag til at aflive bunken med vasketøj, handle ind, klare en god håndfuld af diverse små og store hængepartier, rydde op, støvsuge samt tørre støv af og så videre.

Det endte med, at jeg i løbet af dagen har nået at vaske samt stryge to maskinefulde ( 55 stykker ) tøj, gå en tur rundt om containeren med dagrenovation, containeren med papir og containeren med pap og så en hurtigt tur i Aldi for at handle lidt ind. Hjemme igen fik jeg lige sat de nyindkøbte varer på plads samt ryddet til side, vasket op, tørret af og stillet på plads efter vores morgenmad og min frokost samt sat alle vores små blomster-børn ud på altanen. Før jeg nåede at tale i telefon i cirka fem minutter med min veninde i Hvidovre samt i lidt over en times tid med min veninde i Rønnebærparken.

Ellers er stort set resten af min dag gået ved min computer, hvor jeg har hygget mig, imens jeg har brugt tid masser af tid på at gennemse langt de fleste af de mange billeder, som jeg nåede at fotografere i løbet af den nu desværre for længst afsluttede påskeferie.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, og han lige havde nået at smøre samt spise noget hurtig frokost, kørte vi ud til Farmor for at se, hvor hun havde det.

Farmor sov en rigtigt dyb og tung søvn, da vi ankom, og det gjorde hun under hele vores besøg. Det er nu helt tydeligt, at både hun og hendes krop er så afkræftet og træt, at det eneste, de har behov, er søvn. Personalet har flyttet hendes seng, så den nu ikke står langs med væggen, men vinkelret på væggen og man har fremskaffet en ekstra madras til hende. Denne madras er med luftfyldte kanaler, som der hele tiden pumpes luft ud og ind af. Dette skal forhindre, hun får liggesår.

Ellers er det ikke rigtigt noget nyt med hensyn til Farmors tilstand. Hun har ikke ondt og hun sover største delen af tiden. I løbet af indeværende døgn er det lykkes for personalet at få Farmor til at drikke en enkelt potion ( 200 milliliter ) proteindrik, hvilket bestemt ikke er ret meget hverken føde eller væske, og i dag har personalet i samråd med os besluttet, at man ikke længere vil give Farmor den eneste form for "medicin", som hun bruger, en vitaminpiller.

Det er godt nok meget flot klaret at være 95½ år gammel og så er den eneste form for piller, man bruger, en multivitaminpille. Grunden til fravalget af den daglige vitaminpilles skyldes, at den skal indtages sammen med mad og der er ingen grund til at tvinge Farmor til at spise en potion yoghurt på grund af en vitaminpille, som hun ikke rigtigt længere har gavn af. Endvidere er Farmors synkefunktion nu så dårligt så selv det at synke en mundfuld vand udmatter hende.

På vej hjem fra Farmor kørte min Skat og jeg lige rundt om Hyrdehøjens Butiks Center, hvor vi handlede lidt ind hos Kvickly Xtra, så kørte vi rundt om Jacobil, hvor vi købte kølervæske til bilen og derfra kørte vi direkte hjem. Efter vi havde få sat de nyindkøbte varer på plads, skiftede min Skat til cykeltøj, hvorefter han cyklede sig en lille tur i stræk medvind på 20 kilometer. Han var godt både gennemblæst samt træt, da han kom hjem igen.

Imens min Skat var ude at cykel, fik jeg lige talt lidt i telefon med Anne. Hun vil jo også gerne have at vide, hvordan det går med Farmor, og vi har aftalt, at jeg giver hende besked og hun så infomere denne besked videre til største delen af familien, hvis vi så informere beskederne videre til resten af familien. Det vil sige den del af familien, der bor i Esbjerg.

Jeg nåede også lige at tale i mobiltelefon med Poul, for han ringede til mig, da han var kommet hjem fra arbejdet. Så var det efterhåndens blevet tid til at dække bordet, da min Skat var blevet færdigt med vores middagsmad og derefter hed den så rydde til side, vaske op samt flytte vores små blomster-børn fra deres hylde ud på altanen ind til vores spisebord inde i stuen for mit vedkommen og tørre af, stille på plads samt følge skraldespanden ned for mit Skats vedkommen.

Nu vil jeg gå ind og sætte mig i sofaen ved siden af min Skat, så kan det være, at jeg kan nå at hækle nogle få rækker på det igangværende projekt, imens han ser et eller andet på fjernsynet.