Efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet, vi begge to havde været ude at løbe og han havde fået noget hurtigt frokost, gik vil lige ned til Roskilde Sygehus for at besøge Farmor.

Det så ud til, at hun har fået det en meget lille bitte smule bedre i løbet af det sidset døgns tid og de har haft held med at få både et glas vand, et glas saft og en lille skål yoghurt ned i hende. Det er godt nok ikke ret meget, men lidt er trods alt bedre end intet. End videre havde de taget den intravenøse væske fra hende.

Det var tydeligt, at Farmor kunne genkende os. For hun lyste op et i meget stort glad smil, da hun fik øje på os, men hun er desværre stadigvæk meget afkræftet, svag samt træt og derfor blev vi heller ikke hos hende i mere end nogle få minutter. For der er absolut ingen grund til, at hun skal bruge nogle kræfter, som hun rent faktisk ikke har, på at have os på besøg. Nu har hun set os, hvilket det virkede som om, hun blev glad for, og så besøger vi hende igen i morgen, hvor hun forhåbentlig har fået det langt bedre.