Da hverken min Skat eller jeg havde ret meget lyst til mad her til aften. Endte det med, at aftens menu kom til at blive noget, der kunne gå direkte fra fryseren via ovnen samt stegepanden og ind på middagsbordet …

… pomfrit, kylletter og dertil nogle skiver rugbrød. Måske er det ikke det mest spændende, men vi fik stillet vores sult og det generede en minimal opvask.

Min Skat nåede ikke på arbejdet i dag. For på det tidspunkt, hvor vores clockradio gik i gang, havde han fået alt for dårligt og alt for lidt søvn til, det ville være forsvarligt af ham, at han satte sig bag et ret og kørte til arbejdet. Så han slog uret fra og vi sov videre.

Næste gang vi vågnede, havde han det ikke spor bedre og samtidigt med det ville den halve af hans arbejdsdag være gået, inden han nåede ind til sin arbejdsplads, og han valgt derfor at sygemelde sig. Det er til al held ikke særligt tit højst nogle ganske få gange om året, min Skat er så sløj, at han ikke ser sig i stand til at tage på arbejdet. Han er faktisk rigtigt mange gange i årenes løb taget af sted, selv om det efter min mening ville have været meget klogere af ham, at han var blevet hjemme.

Først på eftermiddagen kørte min Skat, Anne og jeg ud til Farmor dels for at besøge hende og dels for at få en god snak med personalet om, hvad de skal gøre og især hvad de ikke skal gøre for Farmor. Vi kan jo desværre ikke gøre hverken fra eller til, for det her kommer til at gå, som det gør uanset, hvad vi andre gør, siger eller ønsker.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi faktisk meget gerne vil beholde Farmor og at vi meget gerne vil have, at hun har det så godt som muligt. Det har hun det som sådant også, men hun er blevet gammel og både hun samt hendes krop er blevet så trætte, at de ikke længere orker at være i live. Det bedste, vi kan gøre for hende nu, er at være der for hende og tale hendes sag, når nu hun ikke længere selv er i stand til at gøre det.

Som jeg skrev i morges, så er det bestemt ikke nogen hverken særlig nem eller spændende situation, min Skat lige nu befinder sig i. På den ene side, vil han jo meget gerne beholde sin farmor så længe som muligt og helst for evigt. På den anden side vil han ikke have, at hun lider samt at hun når at tabe at sin værdighed fuldstændigt, før hun forlader denne verden. Jeg prøver på at være der samt støtte op omkring min Skat og for hans Farmor, og jeg håber, at jeg dermed kan være medvirkende til, at gøre denne absolut ikke spor spændende tid nemmere for dem begge to.

Min Skat havde det lidt bedre psykisk, da vi kom hjem ude fra Farmor af. Det er lige som om, han er lidt lettet over, at personalet er indforstået med, at de skal føje Farmors ønsker og at de skal gøre det hele så let og smertefrit for hende, som det over hovedtaget er muligt.

Det siges: "at livet skal gå videre uanset, hvad der sker" og det gør det jo også. Så både min Skat og jeg nåede ud at løbe i løbet af eftermiddagen og min Skat …

… nåede også at potte de sidset af det første hold blomster-babyer om, så der kunne blive sået et nyt hold i minidrivhuset. Lige nu er han i fuld gang med at tilberede vores middagsmad og lige om lidt, når jeg har nået at dække bordet, er maden klar til at blive spist.

Anne ankom klokken lidt i 12:00. Hun, min Skat og jeg talte lidt frem og tilbage både om diverse hverdags ting, men også og især om Farmor og hendes tilstand samt om hvordan vi bedst muligt formulere vores ønsker over for personalet på plejecentret.

Vi kørte ud til det plejecenter, hvor Farmor bor, og vi startede med at besøge hende. Farmor var vågen, da vi ankom, og det lykkedes for Anne at få hende til at drikke to mundfulde vand. Efter min Skat havde givet Farmor det ønskede håndtryk, viftede hun ham væk og vi forlod hende samt gik ud i fælles-arealet for at prøve på at få fat på en af de faste dagvagter uden at vi dermed forstyrede hende alt for meget i hendes daglige arbejdsopgaver.

Jeg vil gerne her en gang for alle fortælle, at vi aldrig har oplevet, at personalet i den boenhed, som Farmor bor i ude på plejecentret, ikke har levet op til de forventninger og krav, som vi har haft til dem. De gør det virkeligt så godt, som de nu en gang kan under de mere end elendige og usle rammer, som de skal arbejde under.

Dermed har jeg ikke skrevet, at vi og især jeg ikke har brokket os, for det har vi. Vi har især brokket os over alle de konstante nedskæringer i personalet, der bliver færre og færre samtidigt med at deres arbejds byde bliver større og tungere, og pudsigt nok bliver det på trods af alle nedskæringer også dyre og dyre at bo i en plejebolig som den Farmor bor i. Det er bestemt ikke en billig bolig hun har !

Det lykkedes for os at få fat på Joan, der har været fast dagvagt i et lille års tid, hun har et godt kendskab til Farmor samt hendes vaner. Joan er at den sammen opfattelse som Anne, min Skat og jeg. Farmor har truffet en beslutning, hun er træt af livet og hun ønsker fred samt ro til at dø. Dette ønske har vi så bedt om, at personalet vil respektere og rette sig efter. De skal ikke slog Farmor ihjel og de skal bestemt heller ikke hverken sulte eller tørste hende, men ønsker hun ikke at drikke eller spise, skal de ikke med tvang få hende til det og de skal slet ikke til at gribe til muligheder som for eksempel sondemadning.

Som vi talte om, det er godt, at Farmor kom på hospitalet påskedag. Det er også godt, at man i de dage, Farmor lå på hospitalet, intravenøst fik givet hende fire liter væske i døgnet, men nu er det prøvet og det ændrede ikke på Farmors situation. Derfor mener vi også, at næste gang Farmor er dehydreret, skal personalet føje hendes ønsker og ikke sende hende på hospitalet for igen at tilføre hendes krop væske intravenøst. Alt dette er nu ført ind i Farmor journal og Joan har lovet os, at personalet vil rette sig efter Farmors samt vores ønsker og som hun sagde: "I kan jo altid til hver en tid skifte mening om det".

På en eller anden måde så føler i hvert fald jeg, at der nu er kommet lidt ro over os. For nu ved vi, at man ikke gør noget ved Farmor imod hendes inderste ønsker og vi ved, at Farmor forsat vil få den gode og kærlige pleje, som vi indtil videre har oplevet, at hun har fået derude. Vi er stadigvæk glade for og trykke ved, at det var lige præcist på det plejecenter, Farmor kom til at bo på.

Min Skat er hjemme fra arbejdet i dag. Dels har han sovet elendigt i nat og dels er han meget ked af det med hans Farmor. Hvilket der ikke er noget at sige til. Jeg har selv været der, hvor han er lige nu. Det var med min Mormor, Mor, Moster ( Mormors lillesøster ) og Far for at nævne dem i den rigtigt rækkefølge, og det var bestemt ikke hverken let eller sjovt.

I dag og måske nok også i de næste dages tid vil der nok være ret så stille her på bloggen, for jeg vil koncertere mig om min Skat samt støtte op omkring ham og hans farmor.

I løbet af dagen vil min Skat, Anne og jeg kører ud til Farmor, for vi vil prøve på at få en forhåbentligt god snak med de faste dagvagter eller med lederen af Farmors boenhed om, hvad de skal gøre og hvad de ikke skal gøre med hensyn til Farmor.

Som jeg skrev i går aftes, vi gør det her for Farmor skyld, for hun skal ikke lide unødvendigt samt fuldstændigt miste sin værdihed inden hun forlader denne verden.