Arkiver

Hverdag igen


Hverdagen.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 6:00 …

2009/04/14/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i badeværelset, imens småfuglene, der dannede kor, og en solsort, der sang solo, med deres kønne sang byd dagens begyndelse velkommen.

🙂

Så er det allerede blevet tirsdag morgen og dermed at vores ti dage lange påskeferie desværre også slut. Min Skat er på vej til sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe. Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen, for det er kun min Skat, som skal tilbage til jobbet i dag, da jeg stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum være et lille stykke tid endnu.

Jeg har da også allerede planlagt, hvad jeg gerne skal og vil nå i løbet af i dag. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunken med vasketøj, for den har virkeligt brugt vores påskeferie til at vokse sig store, stærk og næsten uoverskuelige, men før jeg går i gang med den, vil jeg lige have lov til at se tilbage på vores nu afsluttet påskeferie.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Den eneste formildne omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fire dage til, det igen er weekend og at vi kan se frem til nogle spredte firdage i løbet af foråret i form af Store Bededag, Kirsti Himmelfartferien, Pinsen samt Grundlovsdag. Når disse fridage så en gang desværre er brugt helt op, så kan vi så småt begynde at glæde os til vores sommerferie, men der er godt nok lang meget lang tid til vores sommerferie begynder.

Det har virkeligt været en rigtigt god påskeferie, som vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj dog langt fra alt det, der er blevet brugt, samt besøge Farmor, som desværre har haft det meget dårligt i de sidste halvanden uges tid, men vi har også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester. For vi har nået at gå nogle gode turer i vores lokalområde samt køre en tur til Feddet ved Præstø, hvor vi gik rundt i næsten tre timer.

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af den sidste uges tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange opgaver, som jeg meget gerne både skal og vil nå i løbet af i dag.