Arkiver

Lidt nyt herfra


Hverdagen.

I går var en meget anstrengende dag at komme igennem ikke kun på det følelsesmæssige område, men også med alle de mange meget forskellige praktiske gøremål, der lige skulle klares, og i dag blive nok ikke ret meget anderledes. For vi skal blandt meget andet lige have informeret den sidste del af familien også dem i USA, de sidste af vennerne og alle de mange bekendte og tidligere naboer, som Farmor havde, om hende bortgang.

Dertil kommer, at vi skal have afmeldt Farmors aviser samt øvrige abonnementet og medlemskaber, hendes plejebolig, elektricitet, forsikringerne, licens, telefon med meget mere. Afbestilt hendes næste tid hos fodterapeuten, frisøren og tandteknikeren.

Vi skal have ringet til Farmos advokat for at finde ud af, om han vil påtage sig opgaven med at bestyre og dele boet efter Farmor. Vi skal have ringet til bedemanden og aftalt nærmere med hensyn til løsningen af nogle praktisk ting, som vi først er kommet i tanke om i løbet af aften, natten og morgen.

Vi har et møde med præsten, der skal stå for Farmors bisættelse, så han kan få lidt at vide om Farmor, så han har en mulighed for at skrive en god tale om hende og hendes livforløb.

Vi skal have bestilt buketten fra min Skat samt mig, og jeg er helt sikker på, der nok skal dukke et hav af mange andre praktiske gøremål op, som vi også lige skal have klaret og ordnet i løbet af i dag.

Så lige præcist som i går er det vel bare med at komme i gang og så tage opgaverne en for en efterhåndens, som vi komme i tanke om dem.