Jeg kom meget tidligt op i morges, for jeg vågnede allerede ved 2:30, og da jeg endnu ikke var nået at falde i søvn igen ved 3:30 tiden, stod jeg op. Dette gav mig så en god lange morgen, som jeg primært har brugt til at fotografere dagens smukke solopgang, hækle de sidste lange række på det igangværende projekt, få det syet sammen og hæftet alle enderne samt planlagt i hvilken rækkefølger, jeg skulle gøre de mange forskellige praktiske ting, som jeg meget gerne skulle nå at få ordnet i løbet af dagen.

I løbet af morgen og formiddagen nåede min Skat at sortere i og redigere alle de billeder, han tog af det meste af Farmors indbo i går, derefter brændte han billederne ned på en CD-rom.

I løbet af morgen og formiddagen nåede jeg at vaske tre maskinefulde tøj, som jeg nåede at hænge til tørre på dels det lille tørrestativ og dels vingetørrestativet ud på altanen. Jeg nåede også at bære alle vores blomster babyer og børn fra spisebordet inde i stuen og ud til deres hylde på altanen.

Min Skat og jeg kørte hjemmefra ved cirka 11:00 tiden. Vi startede med at køre ud til Lauritz.com her i Roskilde, hvor vi afleverede den CD-rom, som min Skat havde nået at brænde i formiddags. Ham, vi talte med derud, vil gerne have, at vi sender ham en e-mail, hvori vi ganske kort beskriver, hvad det er, der er på de forsekellige billeder på CD-rommen. Så der fik vi altså lige en ny opgave, der skal løses

Så kørte vi ind til Farmors advokat, og da hans sekretær ikke havde tid til at tale med os, fik vi lov til at tale med ham selv. Vi havde en stak med diverse fakturaer samt øvrige papirer med ind til ham og vi fik de papirer, som Farmors arvinger skal underskrive, før advokaten må gå i gang med afviklingen og delingen af Farmors bo.

Derefter kørte vi hjem til os selv igen. Vi skiftede til løbetøj og vi nåede begge to ud at løbe. Bagefter tog vi frokost og min Skat satte sig ved sin computer, hvor han skrev en liste over alle de ting, der er på billederne på den CD-rom, som vi har afleveret ude hos Lauritz.com i dag samt fik den e-mailet til ham, som vi talte med derude. Det ser måske ikke ud af så meget, men når den liste skulle skrives ordentligt, så kom det altså til at tage lidt over tre timer at skrive den.

Selv nåede jeg at stryge de tre maskinefuld ( 86 stykker ) tøj, som jeg nåede at vaske i formiddags, så det alt sammen kunne blive hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer, imens jeg hjalp min Skat med at skrive listen til Lauritz.com.

Efter vi havde spist vores aftensmad samt i fællesskab havde fået aflivet dagens samlede opvask, forsatte vi med at finde frem til de sidste af dem, der skal have at vide, at Farmor er gået bort. Min Skat fik skrevet et brev til et par englændere og jeg fik ringet til en dame i Nordjylland samt til min Skat klasselæreinde i folkeskolen.

Nu har jeg lige båret alle vores blomster babyer og børn fra deres hylde ude på altanen og ind til vores spisebord, og lige om lidt så går min Skat og jeg i seng for at sove. Jeg håber, at vi begge to kommer til at sove rigtigt godt i nat. For jeg er begyndt at kunne mærke, at vi begge to er i kraftigt søvnunderskud.

Det endte med, at min Skat og jeg blev enige om, at denne aftens menu skulle være et eller andet, der kunne gå direkte fra fryseren via ovnen og stegepanden indtil bordet, men så var det lige, at vi kom i tanke om, at vi begge to havde glemt at købe pomfrits. Så derfor blev aftens menu …

… hakke oksekød, der er brunet på en stegepande samme med bacon, kartofler og løg, der er stråret i små tern, samt ærter, og dertil nogle skiver rugbrød.

Vi blev mætte og det generede en minimal opvask, hvilket var rigtigt dejligt, da vi begge to er ved at være godt ( mis) brugte ovenpå en meget anstrengende uge.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 ..

… klokken cirka 5:45 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… og klokken cirka 6:15 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse samtidigt med jeg prøvede på at finde den mest effektive rækkefølge på alle de mange meget forskellige praktiske gøremål, som min Skat og jeg både alene og i fællesskab skal have løst i løbet af i dag.

Vi skal blandt andet rundt om Lauritz.com her i Roskilde med en cd-rom, hvor på min Skat har lagt alle de fotografier af alt Farmos indbo, som han tog i går, så vi kan få tingene vurderet samt rundt om Farmors advokat med nogle forskellige papirer, som han skal bruge i forbindelse med hans hverv som boets kurator.

Min Skat skal have brædt cd-rommen med alle fotografierne af alt Farmors indbo, som han tog i går, og jeg skal i gang med at aflive bunken med vasketøj, for den har brugt indeværende uge til at vokse sig mere end stor, stræk og næsten uoverkommelig.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Valborg aften, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Aften før den 1. maj, der bliver kaldt for Valborgs Dag efter den tyske nonner Walburga, der på dansk blev til Valborg, som døde i år 779, bliver kaldt for Valborg Aften.

På denne aften våger man sig for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter. Det gør man blandt andet ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, der er en høj mast, som er pyntet med kranse af frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle symbolisere den kommende sommers frugtbarhed.

Traditionerne omkring Valborg Aften går tilbage til før kristen tid, hvor både de germanske og de keltiske folk fejrede overgangen imellem den forgangne vinter og den kommende sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark og især mest i Jylland mente man, at heksene på deres koste red til Tromsø Kirke, det vil sige til et sted tæt på grænsen mod Hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene endelig ikke måtte tændes med almindelig ild, men derimod med vild ild. Denne vilde ild kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, længe før man lærte jernet at kende … nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord, der på dansk og norsk er blevet til nødild, på engelsk er blevet til neidfire eller nedfire samt på tysk er blevet til Notfeuer. I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu en fast skik at springe gennem Valborgsbålet.

I Tyskland regnes det med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårs festernes hellige bål på sammen måde. Det kan ses, at den romerske kirken tidligt blev opmærksom på denne form for hedenskab. For allerede på et kirkemøde i år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte Niedfeor altså nødild. Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik, for de forsatte med at holde liv i den.